SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af TeamViewer

Italiensk ekspert i Industri 4.0: ”Danskerne er digitale på gadeplan, men det halter på jeres fabriksgulve”

En undersøgelse, gennemført af Handelsblatt Research Institute for teknologivirksomheden TeamViewer, viste, at kun 46 pct. af danske virksomheder anser sig selv for digitaliserede. Det er et europæisk bundniveau. Foto Paul Einerhand
En undersøgelse, gennemført af Handelsblatt Research Institute for teknologivirksomheden TeamViewer, viste, at kun 46 pct. af danske virksomheder anser sig selv for digitaliserede. Det er et europæisk bundniveau. Foto Paul Einerhand

På forbrugerplan er Danmark et af verdens mest digitaliserede lande. Men ikke nødvendigvis på fabriksgulvene. Faktisk tvivler danske produktionsvirksomheder på deres egen digitale parathed – mere end i andre europæiske lande.

Så sent som i november blev Danmark kåret som det mest digitaliserede land af Europa Kommissionen. Og mange andre europæiske lande vil se os misundeligt over skulderen, når vi kommunikerer med det offentlige eller gennemfører ejendomshandler uden at komme i nærheden af et stykke papir.
Sådan ser danskerne sig selv – men selvbilledet ser helt anderledes ud i danske produktionsvirksomheder. En stor undersøgelse på tværs af europæiske lande placerer danske beslutningstageres egen opfattelse af deres digitale parathed helt i bund.

Undersøgelsen, der er gennemført af Handelsblatt Research Institute for teknologivirksomheden TeamViewer, viser, at kun 46 pct. af danske produktionsvirksomheder opfatter sig selv som digitaliserede. Det er et europæisk bundniveau, mens lande som Spanien og Italien topper i forhold til den digitale selvforståelse med 64-65 pct.

Den store forskel på Danmark og Italien er, at det daglige liv er meget mere digitaliseret i Danmark, og det skal vi være bedre til at udnytte

Michele Colli, IoT specialist i FORCE Technology

Og eksempelvis ser dobbelt så mange italienske beslutningstagere (82 pct.) et potentiale i at forbedre produktionen med kunstig intelligens som danske beslutningstagere (40 pct.).

Stort potentiale i en digitaliseret befolkning

En af de eksperter, der har praktisk erfaring med at skubbe danske produktionsvirksomheder i retning af Industri 4.0, er italienske Michele Colli, IoT specialist i FORCE Technology. Michele Colli, der er en af talerne ved Ingeniørforeningens store konference om Industri 4.0 i slutningen af maj, arbejder særligt med at bruge digital innovation som springbræt til forbedringer af produktionen.

Han mener ikke umiddelbart, at der er stor forskel på, hvor digitaliserede danske og eksempelvis italienske produktionsvirksomheder er. Forskellen er nok nærmere i selvforståelsen, og det kunne hænge sammen med, at resten af det danske samfund er så digitaliseret. Vi ser mere digitale ud på gadeplan end på fabriksgulvet. Men vi bør se danskernes digitale parathed som vores store fordel i de kommende år, når Industri 4.0 går fra at være et buzzword til at være en realitet.

austin-distel-mpN7xjKQ_Ns-unsplash.jpg
Den danske selvforståelse er, at vi er et enormt digitaliserede folkefærd. Det er vi muligvis også, når man kigger på det danske samfund som helhed. Der er dog et stykke vej endnu, når det gælder de danske smv'er, lyder det fra Michele Colli. Foto: Unsplash

”Det danske samfund er generelt forholdsvist digitaliseret. Den store forskel på Danmark og Italien er, at det daglige liv er meget mere digitaliseret i Danmark, og det skal vi være bedre til at udnytte. For det betyder, at du kommer til at møde mindre modstand i virksomhederne, ” fortæller Michele Colli, der derudover mener, at det specielt er små og mellemstore virksomheder, som ikke er specielt digitaliserede.

Masser af papir i danske virksomheder

Mens vi har afskaffet papirarbejde i store dele af samfundet, er det ikke usædvanligt, at dokumentationen foregår på papir i små og mellemstore produktionsvirksomheder.

Download TeamViewers e-bog om, hvordan vi sikrer virksomhedskultur på en mere og mere digital arbejdsplads

Michele Colli fortæller, at han lige har arbejdet med et produktionsfirma, hvor der ved hver station stod en operatør og noterede, hvad de havde produceret med papir og blyant. Operatøren noterede kvaliteten, og hvilke problemer, der var forekommet, og gav papiret videre til den næste medarbejder. Og eksemplet er slet ikke atypisk for produktionsvirksomheder.

Med IoT kan man overvåge, hvornår udstyret er lige ved at gå i stykker. På den måde kommer man hverken til at lave for meget eller for lidt vedligehold

Michele Colli, IoT specialist i FORCE Technology
”Umiddelbart har det fungeret OK for dem. Men måske bliver papiret væk eller det bliver beskidt. Og når produktionen er slut, så bliver papirerne samlet i en bakke, og til sidst bliver de smidt væk. Så alle data går tabt. Hvis du lægger alle de her ting sammen, så er det tydeligt, at der er en businesscase for digitalisering,” fortæller Michele Colli.

Den digitale fabrik

Men naturligvis er der også mange gode eksempler på små og mellemstore virksomheder, der allerede har digitaliseret deres arbejdsgange, og med troværdighed kan tale om Industri 4.0. Ikke mindst er IoT – Internet og Things – blevet en realitet i mange virksomheder.

Maskinerne kan fortælle, hvad de producerer. Og sensorer kan fortælle, om der er noget i produktionen, der kræver opmærksomhed.

”Der er et kæmpe potentiale i forhold til vedligeholdelse. Mange firmaer inspicerer deres maskiner én gang om måneden, selvom der aldrig er problemer. I andre tilfælde inspicerer de dem for lidt, og så betaler de for nedetiden. Med IoT kan man overvåge, hvornår udstyret er lige ved at gå i stykker. På den måde kommer man hverken til at lave for meget eller for lidt vedligehold, ” fortæller Michele Colli og kommer med et konkret eksempel på en fabrik i Jylland, der producerer maskiner, som kan skære laks og fjerne benene. Virksomhedens maskiner står i hele verden.

daniel-wiadro-GAEvM4qvlBk-unsplash.jpg
Der er bl.a. kæmpe potentialer i forhold til vedligeholdelse af maskiner, hvis de danske smv'er fremover bliver bedre til at omfavne digitaliseringen. Foto: Daniel Wiadro.
”Hvis en maskine går i stykker i Grønland, så skal de være oppe og køre igen efter seks timer, ellers fordærver laksen. Vi hjalp dem med at finde de sensorer, de skulle bruge for at få at vide, hvornår noget er ved at gå i stykker. Vi fandt også ud af, at over tid blev maskinen mindre præcis og skar for meget fisk væk. Og vi regnede på, hvor meget fisk, der gik tabt,” siger han og fortsætter:

”Det viste sig at være den største omkostning ved manglende vedligeholdelse. Det er et glimrende eksempel på, hvordan en ting, der umiddelbart virker lille, kan få kæmpe betydning for indtjeningen. Og det er faktisk den største udfordring ved at digitalisere små og mellemstore virksomheder: At virksomhederne har svært ved at kvantificere og skalere og se, hvor stærk businesscasen er, hvis man digitaliserer hele processen.”

Læs hvad vi ellers skriver om TeamViewer her

Læs TeamViewers rapport om, hvordan Industri 4.0 ændrer måden, virksomheder kommer til at agere i fremtiden her

Denne annonce er produceret 25.04.22 af Børsen Creative i samarbejde med TeamViewer

Forsiden lige nu