SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af Karnov

Hos FLSmidth er man først for alvor bekymret, hvis whistlebloweren bliver tavs

Mads Pramming, formand for Veron, der er Danmarks største forening for og af whistleblowere, er ikke i tvivl om, at den nye whistleblower-lov vil resultere i trætte suk hos nogle af landets CEO's. Foto: Jacob Nielsen
Mads Pramming, formand for Veron, der er Danmarks største forening for og af whistleblowere, er ikke i tvivl om, at den nye whistleblower-lov vil resultere i trætte suk hos nogle af landets CEO's. Foto: Jacob Nielsen

Den 17. december 2021 bliver det lovpligtigt for virksomheder med minimum 250 ansatte at etablere en whistleblower-ordning. Fra 2023 gælder det for virksomheder med ned til 50 ansatte. Nogle vil formodentligt have forbehold mod de nye krav, men spørger man eksperter samt en multinational industrivirksomhed med egne whistleblower-sager, bør ansatte, CEO's og virksomheder hilse loven velkommen.

I en virksomhed af en vis størrelse vil der altid være brodne kar. Og der vil altid foregå svindel eller andre mere eller mindre lyssky uregelmæssigheder.

Så utvetydigt lyder det fra Jeppe Kromann Haarsted, der som ansvarlig for legal compliance i FLSmidth taler af erfaring. Den danske multinationale koncern har nemlig selv oplevet og oplever fortsat, at der internt sker brud på reglerne, som leder til undersøgelser, politianmeldelser og kan få konsekvenser.

Mest kendt er måske en bestikkelsessag fra 2010, der omhandlede overfakturering af en tunesisk cementfabrik.

”Sagen afspejler ikke, hvor vi står i dag,” siger Jeppe Kromann Haarsted med reference til, at FLSmidth siden har indført due diligence af samarbejdspartnere. Ifølge ham betyder det, at en lignende sag ikke vil kunne ske i dag – desuden oprettede virksomheden i 2014 sin egen whistleblower-ordning.

“Ordningen er med til at sikre, at vi internt får taget hånd om de regelbrud, der kan være, inden de vokser sig store og alvorlige eksternt,” siger Jeppe Kromann Haarsted.

En bedre historie

Hvis FLSmidth ikke allerede havde en whistleblower-ordning, ville de været tvunget til at erhverve sig en senest den 17. december 2021. Her bliver ordningen nemlig lovpligtig for virksomheder med 250 eller flere ansatte. Kravene er bl.a. at whistlebloweren kan henvende sig anonymt til en upartisk person eller afdeling i eller uden for virksomheden. Derudover indeholder loven en række krav til procedure, håndtering og opfølgning.

Mads Pramming, formand for Veron, Danmarks største forening for og af whistleblowere, tvivler ikke på, at loven vil resultere i trætte suk hos nogle af landets CEO's.

Mads Pramming 06 beskåret.jpg
Uden en whistleblower-ordning, risikerer ledelsen ikke at blive gjort opmærksom på ting, der kan føre til et økonomisk tab eller skade virksomhedens ry. Det mener Mads Pramming, formand for Veron, der er Danmarks største forening for og af whistleblowere. Foto: Jacob Nielsen

“Det vil jo typisk være chikane- og besvær-argumentet, der er forbeholdet. Man har et sundt arbejdsmiljø, og skal man nu til at afsætte ressourcer til småtterier om, at nogen synes, at chefen er dårlig eller at tonen på kontoret er lidt for hård,” siger han.

For FLSmidth er et hovedargument for en whistleblower-ordning, at sagerne i langt højere grad håndteres internt. En årsag, der ifølge Mads Pramming burde være nok i sig selv til, at samtlige danske CEO's hilser den ny lov velkommen.

“En ganske stor procentdel af offentlige ansatte siger, at de har oplevet alvorlige eller kritisable forhold, de gerne ville fortælle om, hvis der ingen risici var forbundet. Det er blot for at understrege, at sandsynligheden for, at der foregår ting i din virksomhed, som ikke er efter bogen, er ret stor.”

Sandsynligheden for, at der foregår ting i din virksomhed, som ikke er efter bogen, er ret stor

Mads Pramming, formand for Veron

Mads Pramming tvivler ikke på, at der via whistleblower-ordningen vil blive fløjtet op om ting i småtteriafdelingen. Men endnu er han ikke stødt på en virksomhed, der ikke også har kunnet håndtere det. Uden en ordning kan det i værste fald betyde, at ledelsen ikke bliver gjort opmærksom på ting, der kan føre til et økonomisk tab eller skade virksomhedens ry.

“Som ledelse har du kun interesse i at få kendskab til regelbrud, så de kan stoppes og håndteres – og du selv kan gå ud med historien. Har de ansatte ikke nogen steder at gå hen, bliver det før eller siden lækket til pressen, og det er altid en meget dårligere historie end den, du selv kunne have fortalt.”

Strømlinede processer

Med sine over 15.000 ansatte har FLSmidth omkring 100 whistleblower-sager om året. Men selv om det tal kan lyde højt, er det ikke noget, der bekymrer Jeppe Kromann Haarsted. FLSmidth har sammenlignet sig selv med andre selskaber i branchen, og når man kigger på antallet af sager i forhold til antallet af ansatte, ligger FLSmidth på nogenlunde samme niveau som andre.

“Hvis der ikke kommer nogle indberetninger, så er jeg først for alvor bekymret. Det, at vores ansatte bruger vores whistleblower-hotline, betyder også, at de faktisk tør råbe op. Ellers kan der være alvorlige fejl, som ledelsen overser,” siger han.

Mads Pramming 05 beskåret.jpg
"Som ledelse har du kun interesse i at få kendskab til regelbrud, så de kan stoppes og håndteres – og du selv kan gå ud med historien," siger Mads Pramming, formand for Veron. Foto: Jacob Nielsen

Virksomheden har en centraliseret afdeling, hvor der er faste processer og retningslinjer for samtlige indberetninger.

“Det betyder først og fremmest, at vi ikke skal starte forfra hver gang, der lander en sag. Men det betyder også, at det ikke ryster hele organisationen, fordi der er tryghed om, at der bliver taget ordentligt hånd om tingene,” siger Jeppe Kromann Haarsted.

En strømlinet tilgang til ordningen er ifølge Jesper Olsen, formand i Transparency International Danmark, endnu et argument, der taler for den lovpligtige whistleblower-ordning.

Vi kan se, at virksomheder, som ikke har haft ordningen eller en ordning, der ikke virker, rammes hårdere

Jesper Olsen, formand i Transparency International Danmark

“Der vil ske fejl, det kan ikke undgås. Men problemet bliver først alvorligt, når man ikke har redskaberne til at håndtere fejlene. Det sætter sig nemt i organisationen og kan hurtigt vokse sig til et stort problem, som resulterer i ringe eller ingen tillid til ledelsen. Fordi oplevelsen er, at de enten ser gennem fingrene med det eller slet ingen kendskab har til sagerne,” siger Jesper Olsen.

Fire gode råd

Formanden for Transparency International Danmark er også enig i, at har man professionelle processer til at tage sig af whistleblower-sagerne, så er det ressourcer, der er godt givet ud.

“Vi kan se, at virksomheder, som slet ikke har haft ordningen eller har haft en ordning, der ikke virker, rammes hårdere. Og så skal de for alvor bruge ressourcer på at lave efterfølgende kontrol, interne retningslinjer – og jeg skal komme efter dig,” siger Jesper Olsen.

Han har grundlæggende fire råd til virksomheder, der nu skal erhverve sig en whistleblower-ordning.

“Første råd: Få hjælp udefra, så I sikrer jer, at ordningen er god. Der skal fokus på, at ordningen har de rigtige faglige og uafhængige kompetencer, så der er tryghed for dem, der henvender sig. Der findes flere gode udbydere derude,” siger Jesper Olsen.

”Det andet råd er, at hvis man efter det første år ikke har haft en eneste sag, så er kendskabet til ordningen ikke højt nok.”

Et tredje råd er, at virksomheden skal være åben for sine ansatte, hvis der har været en alvorlig whistleblower-sag. Tilliden svækkes, hvis den slags sager håndteres i det skjulte.

”Som et fjerde råd skal der lige så stor fokus på sikkerheden for dem, der whistleblowes om som dem, der er whistleblower. Man skal vide, hvad det er for en proces, og hvordan man bliver behandlet.”

Derudover mener han, at det er vigtigt, at man som ledelse kommunikerer, at man er glad for ordningen.

”Kommunikationen skal være, at hvis ansatte ikke føler, at de kan gå til ledelsen, skal de benytte sig af ordningen. Det er en hjælp for ledelsen, virksomheden og os alle sammen,” siger Jesper Olsen.

Læs mere om Karnovs løsning til whistleblower-ordningen her

Annoncen er produceret 26.11.21 af Børsen Creative i samarbejde med Karnov

Forsiden lige nu