SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af Nordea

Gylle blev til klimagevinst for innovativ mælkeproducent

Søren Madsen er anden generation på gården, og har gennemført flere initiativer for at nedbringe sin CO2-udledning. Hans CO2-udledning bliver løbende holdt op bliver holdt op mod sammenlignelige Arla-mælkebønder og hans egen historik på gården. På den måde kan han overvåge, om hans udledning flytter sig i den rigtige retning. Foto: Kasper Kristoffersen.
Søren Madsen er anden generation på gården, og har gennemført flere initiativer for at nedbringe sin CO2-udledning. Hans CO2-udledning bliver løbende holdt op bliver holdt op mod sammenlignelige Arla-mælkebønder og hans egen historik på gården. På den måde kan han overvåge, om hans udledning flytter sig i den rigtige retning. Foto: Kasper Kristoffersen.

Mælkeproducent Søren Madsen har løst en klimagåde på sin gård, hvor gyllen fra hans køer bliver til brændstof til biler og samtidig reducerer gårdens CO2-udledning. Med samarbejdet giver han sig selv license-to-produce over for klimabevidste kunder og forbrugere.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det, når man besøger mælkeproducent Søren Madsens gård, Salsbjerggård mellem Næstved og Vordingborg. Men det er en innovativ tilgang til at nedsætte klimabelastningen fra gårdens gylle, der er grunden til, at vi er her. I tre lader så store som hangarer, går 850 malkekøer rundt og producerer 20.000 liter økologisk mælk om dagen til forbrugerne.

850 køer producerer en del kokasser – eller gylle, som det hedder i fagsprog. Normalt afgiver gyllen masser af metan og CO2, når den spredes på marken som gødning. Men ved at køre gyllen forbi det nyopførte biogasanlæg hos naboen, kan Søren Madsen aflevere en del CO2 og metan til biogasanlægget, der så laver det til biogas, som kan blandt andet kan bruges til mere klimavenlig produktion og transport.

Bæredygtighedsagendaen buldrer frem, og vi forsøger at gøre powerpoints til virkelighed

Morten Riget, landbrugsdirektør og ansvarlig for Agri Sustainability Board

Med tilbage fra anlægget kan han tage den selvsamme gylle, der nu indeholder færre klimaskadelige gasser. En slags grøn gødning, som han kan fordele på sine økologiske marker. Der, hvor han dyrker græs til at fodre sine økologiske køer.

”Det tjener jeg ikke noget på, men ved at afgasse min gylle har jeg sænket min samlede CO2-udledning med 5-7 pct. Min mælk har nu et lavere klimaaftryk, og det giver mig license-to-produce i nærmeste fremtid. Blandt andet fordi jeg kan sælge min mælk i konkurrence med andre mælkeproducenter ude i verden,” siger han.


Løsninger på tværs

Dansk landbrug har forpligtet sig til at nedbringe sit klimaaftryk med 55-65 pct. frem mod 2030 og være klimaneutrale i 2050. Men den enkelte landmand kan ikke alene skabe alle de forandringer, der reducerer udledningen af CO2. Nogle gange skal man tale med de andre aktører i værdikæden eller andre, der ikke har de samme hellige køer som en selv, for at nå frem til løsninger, der nedbringer CO2-udledningen.

Søren Madsens innovative klimatiltag, der finder sted i samspil med en lokal aktør, er et eksempel på samarbejder og tænkning ud af boksen, som landbruget har brug for, siger Morten Riget. Han er landbrugsdirektør for Nordea og ansvarlig for Agri Sustainability Board. Et netværk, der netop skal bringe landmænd og andre aktører inden for fødevareproduktion sammen med udvalgte eksperter for at finde frem til klimaforbedrende løsninger.


NORDEA knae 4.jpg
Foderet er nøglen til både høj mælkeproduktion og nedsat CO2- og metanudledning. Der er store forventninger til et nyt, danskudviklet foderstof, der angiveligt kan reducere metanudledningen med cirka 30 pct. for malkekøer og endnu mere (op til 90 pct.) for kødkvæg. Foto: Kasper Kristoffersen


”Bæredygtighedsagendaen buldrer frem, og vi forsøger at gøre powerpoints til virkelighed. Ingen af os sidder med alle svar på, hvad der kan gøres. Men ved at udveksle viden på tværs af brancher og bedrifter kan vi måske finde frem til nogle gode klimatiltag, der passer til de enkelte kunders landbrugsvirksomheder. Lige som Søren har gjort i samspil med naboens biogasanlæg,” siger Morten Riget.

Nogle af de teknologier, man regner med at skulle anvende til at nedbringe CO2-udledningen, findes endnu ikke. Andre teknologier, for eksempel det netop EU-godkendte Bovaer, der kan nedsætte metan-udledningen fra kvæg, har man i branchen fulgt med spænding, og er først nu blevet en mulighed. Det er dog ikke godkendt til økologisk landbrugsdrift.

”Noget lykkes og noget lykkes ikke, men det er vigtigt at være åben for det nye. For år tilbage var vi heller ikke klar over, at biogasproduktion kunne hjælpe klimaet. Vi ved bare, at bæredygtig fødevareproduktion medfører, at du enten skal producere noget andet, eller skal producere det du gør i dag på en anden måde. Hvad der er det rigtige for den enkelte, er nok uklart for de fleste, men hvis du er indforstået med den agenda, så er du i gang med at bevæge dig i rigtig retning,” siger han.


Skal klima tælle i mælkepris?

For mælkeproducenten Søren Madsen handler samarbejdet med biogasanlægget både om at forbedre klimaregnskabet, positionere sig i tråd med forbrugerkrav og sørge for at holde sin forretning kørende.

Han kan dog ikke vide, hvor meget hans investering i at nedbringe sit CO2-aftryk vil påvirke hans forretning. Et håb og et bud er, at mælkeprisen i fremtiden også tager højde for klimabelastning. I så fald vil det være måske en fordel for Søren Madsen, men som alle andre investeringer vil kun tiden vise, om det falder sådan ud.



Den offentlige samtale om klima kan også stramme til og ændre fokus. Klimadiskussionen kan kort sagt få flere dimensioner, mener mælkeproducenten.

”En af de næste diskussioner, jeg tror, vi kommer til at have, bliver om indholdet af næring i maden,” siger han. Når udledningen af CO2 forhåbentlig begrænses, skal den kun komme derfra, hvor den er nødvendig. Og det er blandt andet fra produktion af næringsrige fødevarer mælk, mener han.

”Vi ved at børns næring er vigtig. Særligt i deres opvækst er det vigtigt for udviklingen af hjernen, at barnet får den rette type protein. Det stiller jo et krav til os producenter om, at vi leverer mad og drikke af en ordentlig, næringsrig kvalitet, uden at det går ud over klimaet,” siger han.

Få adgang til en af landets mest kompetente sparringspartnere når det gælder landbrug og klima

Annoncen er produceret 25.04.22 af Børsen Creative i samarbejde med Nordea

Forsiden lige nu