Børsen logo

Skiftede hjemmekontoret ud med sol og natur: Iværksætteren Andreia arbejder fra Tenerife om vinteren

Af Kasper Hornbeck, Foto: PR og privat
ANNONCØRBETALT INDHOLD AF TENERIFE WORK & PLAY

Topbilled mobil
topbillede

Når vi begynder at gå i vinterhi herhjemme, rykker svenske Andreia Olaru hvert år livet, laptoppen og kontoret til Tenerife. Et boost til livskvaliteten og arbejdslivet. Månederne på ferieøen gør hende i højere grad i stand til at værdsætte hverdagen, nuet og omgivelserne - også når hun igen vender hjem til Gøteborg.

Det er den slags historier, man hører om til et middagsselskab. En vens ven arbejder på en boreplatform. Seks uger på Østersøen, seks ugers fri. Men i stedet for at tage hjem til København, når han har fri, hopper vennens ven konsekvent på et fly til en kanarisk ferieø med sol, strand og farverige paraplydrinks.

Det lyder godt nok frygtelig tillokkende – men det gør en vindende lottokupon jo også, og ligesom tilfældet er med den, bliver det for de fleste af os ved en slags ja-tænk-hvis-nu-tankeleg. For der er også en dag i morgen, og når man nu ikke lige arbejder på en boreplatform, hvordan skulle det liv - eller noget, der ligner - nogensinde kunne flaske sig?

Sådan tænkte Andreia Olaru også, da hun i sin tid hørte om vennens ven, der delte liv og arbejdsliv op mellem en norsk boreplatformen og en eksotisk ø i Atlanterhavet.

Alligevel kunne hun ikke helt slippe tanken om, at sol, sommer og det gode liv måske ikke nødvendigvis behøver at være afgrænset til et par uger i juli. Det skulle i 2016 blive helt afgørende for, at hvordan hun og kæresten liv og arbejdsliv skulle komme til at forme sig.

De valgte begge at blive selvstændige. Han som softwareingeniør, mens den i dag 36-årige Andreia Olaru startede en virksomhed op, som i dag hjælper firmaer rundt i hele verden med digitale strategier, opsætning af hjemmesider og online-tilstedeværelse. Og i 2020 begyndte den svenske iværksætter at arrangere og facilitere online workshops med klima som fokusområde.

Balancen mellem 'work and play'

Et karrierevalg, der ikke blev mindre dramatisk af parrets situation tilbage i 2016. I forbindelse med kærestens arbejde havde de nemlig boet et år i London. Men nu var det blevet tid til igen at vende hjem til lejligheden, hverdagen og 9-17-jobbet i Gøteborg. Alt var pakket, da der plingede en mail ind.

“Det var vores lejer hjemme i Gøteborg. Hun ville leje vores lejlighed i yderligere seks måneder, hvis det var muligt. Jeg kan huske, at vi - og uden de store overvejelser - skrev, at det kunne hun godt, ja. Også selvom det teknisk set betød, at vi var hjemløse og uden arbejde. Vi havde jo også lige opsagt lejligheden i London,” siger Andreia Olaru.

Vinteren var på vej, og det meste af Europa var ved at gå i kollektivt vinterhi. Parret besluttede sig derfor for, at de ville et sted hen, hvor der var varmt, men hvor de ikke behøvede visum for at opholde sig i længere tid. Inspireret af vennens ven fra boreplatformen faldt valget på den vulkanske ø, Tenerife. Den største af alle de Kanariske øer.

“Det gav bare god mening. Det var november, men dernede ventede der os både sol, sommer og 24 grader. Og jeg kan huske, at da vi fløj ind og så ned mod denne her ø, lå den bare og så så helt enorm smuk ud, som den især er i efteråret.”

teide
teide
På Tenerife finder du det højeste bjerg i Spanien, vulkanen Mount Teide (3718 meter). Tenerife er kendt som øen med det evige forår, fordi temperaturene i snit ligger på 24 grader hele året rundt. Foto: PR

Der gik kun en lille uge, så havde parret fundet sig en lejlighed i en lille hyggelig by. Og ikke alene havde de forelsket sig i øen, de var heller ikke i tvivl om, at de i fremtiden ville prioritere at skabe bedre balance mellem ‘work’ og ‘play’. Og mellem sol, varme og en skandinavisk vinter.

Det var dén erkendelse, der betød, at Andreia Olaru og hendes kæreste bestemte sig for at starte egne virksomheder op, så de siden 2016 har kunnet overvintre og arbejde på Tenerife.

“Vi kan mærke, hvor stor indvirkning, det har på vores livskvalitet. Og ikke kun, når vi er på Tenerife. Men også når vi igen vender hjem til Gøteborg, hvor vi har base. Vi sætter så meget mere pris på det liv, vi har der nu, fordi vi ved, at vi snart skal afsted igen,” siger Andreia Olaru.

Hun fortsætter: “Og det samme gør sig så gældende, når vi er på Tenerife. Vi værdsætter i højere grad de små øjeblikke i hverdagen, nuet og omgivelserne. På den måde er det lidt som om, at vi får det bedste af to verdener - hele året rundt.”

JOMO

Parrets beslutning om at tage job- og hjemløse til Tenerife i 2016 var uden tvivl en drastisk beslutning. Alligevel kommer beslutningen ikke helt bag på Jeanette Svendsen, karrierekonsulent hos IDA.

“Det er ofte, når vi står ved nogle af livets store overgange, at vi er allerbedst til at mærke efter og finde ind til det, der gør os mest tilfredse - privat og i vores arbejdsliv. De store overgange sætter ting på spidsen, og det kan bl.a. resultere i, at vi får behov for at finde en helt ny work-life-balance,” siger hun.

Nærliggende virker det derfor at spørge karrierekonsulenten, hvordan vi så bliver bedre til at mærke efter, når vi ikke lige står og er arbejds- og hjemløse i London?

“Ja, det er der jo ikke et entydigt svar på. Men det handler i store træk om at tage bevidste valg og fravalg. Gå fra FOMO (fear of missing out, red.) til JOMO - Joy of missing out. Vi skal finde ind til det, der er vigtigt og værdifuldt og så få sat det i spil,” siger Jeanette Svendsen.

strand
strand
Den spanske ø Tenerife ligger i Atlanterhavet godt og vel omkring 300 kilometer ud fra den afrikanske kyst og er den største af de Kanariske Øer. Det tager cirka fem en halv time at flyve fra København til Tenerife. Foto: Privat

Hun peger bl.a. på PERMA-modellen som et redskab, der kan hjælpe os til den selvindsigt. Modellen er udviklet af den amerikanske psykolog Martin Segliman, grundlæggeren af positiv psykologi. Hvert bogstav repræsenterer et parameter, som ifølge Seligman er vigtigt at have opfyldt, hvis vi skal være tilfredse.

Kort fortalt handler PERMA-modellen om have en generel oplevelse af positivitet (P), engagement (E), gode relationer (R), meningsfuldhed (M) og at lykkes med de projekter, vi sætter os for (A).

“Hvert bogstav kan og skal ikke altid stå i grøn. Men fylder negativiteten generelt for meget i hverdagen, mangler man engagement eller mening med arbejdslivet, så kan det sagtens være, at man skal stoppe op og overveje, hvorfor man har det sådan og hvad man kan gøre for at ændre på det,” siger Jeanette Svendsen.

Fleksibel effektivitet

En anden faktor, der kan spille en væsentlig rolle for vores arbejds- og livskvalitet, er fleksibilitet. Helt konkret, når det gælder arbejdstider. Det viser bl.a. en større undersøgelse, som IDA har foretaget. Jo større indflydelse, den ansatte havde på sin arbejdstid, desto større var tilfredsheden med vedkommendes work-life balance, lød én af undersøgelsens konklusioner.

Og så går det heller ikke ud over effektiviteten af arbejdet. Tværtimod.

“Corona og tiden med hjemmearbejde har været med til at vise, at det for rigtig mange - ikke for alle - har øget effektiviteten af deres arbejde, at de i højere grad har kunne planlægge deres arbejdsdag,” siger Jeanette Svendsen.

Det argument kan Andreia Olaru sagtens nikke genkendende til. Fleksibiliteten - og en svømmetur i Atlanterhavet - hjælper altid på eftermiddagens produktivitet.

“Vi har skiftet en kedelig kantine ud med strand og hav. Der går vi altid ned og spiser frokost. Og så svømmer jeg gerne en lille tur efter. Vi er tilbage efter en time, og det giver en helt anden energi og fokus, når du vender tilbage efter sådan en frokostpause,” siger Andreia Olaru.

Men kræver det ikke umanerlig meget selvdisciplin faktisk at vende tilbage til kontoret oven på sådan en frokostpause? Og kribler det ikke lige lovligt meget med at få lukket ned, når man ved, at der ligger en ferieø af oplevelser klar og venter med friskfanget fisk, kølige drinks i skyggen og fantastiske naturoplevelser?

“Jo,” indrømmer Andreia Olaru.

“Den første uge kan det godt være svært. Derfor, når vi kommer herned, så sørger vi for ikke at booke arbejdskalenderen ud den første uge. Vi skal lige ned og lande. Hilse på de andre, der ligesom os arbejder hernede, og generelt få lidt af ferielivet ud af systemet,” siger hun.

hav
hav
Selv om Tenerife er en lille ø, har den flere forskellige klimaer på grund af bjergene på midten af øen. Den sydlige del har flere solskinstimer ind på den nordlige del, mens den vestlige del af øen er mere bjergrig og har mere nedbør. Foto: PR

De er nemlig langtfra de eneste, der i nogle måneder om året rykker liv og virksomhed til Tenerife. Virksomheden Tenerife Work&Play har gjort det til deres speciale, at hjælpe digitale nomader som Andreia Olaru og hendes kæreste med at bo og arbejde på øen. Og for Andreia Olaru er ’work and play’-betegnelsen en meget rammende beskrivelse for deres måneder på Tenerife.

“Når du ved, at stranden også er der i morgen, i næste uge og næste uge igen, så stresser du ikke på samme måde over ikke at ligge på. Så laver du dit arbejde, leverer.”

Når fyraften kommer er strand, havet og hiking til gengæld blandt favorit-fritidsbeskæftigelse.

“Øen er så fuld af muligheder. Du kan finde de små, lokale byer, skønne strande og en virkelig flot natur. Mount Teide, vulkanen der er Spaniens højeste bjerg, ligger 40 minutters køretur fra vores hjem. Der kan du hike op i 2.500 meters højde, og fordi skyerne har det med at samle sig omkring bjerget, føles det magisk, når du står der midt i solen over skyerne,” siger Andreia Olaru.

“Men ellers er det også bare noget med at komme hjem fra arbejde, lave mad, slappe af og måske læse en bog på altanen. Man presser heller ikke aktiviteter ind i hverdagen, som man ville have gjort, hvis man bare havde været af sted i to uger på en ferie,” siger Andreia Olaru.

Tenerife Work & Play

Kunne du selv finde på at bo og arbejde et par måneder om året på Tenerife? Tenerife Work & Play hjælper folk fra hele Europa i gang, hvis de skulle få lyst til at arbejde permanent eller i perioder på øen. Virksomheden kan hjælpe dig med kontorer, kontorfællesskaber, bolig og netværk, bl.a. gennem forskellige aktiviteter, middage og workshops.

Se, hvordan du kan arbejde fra distancen på Tenerife her

Annoncen er produceret den 15.03.2021 af Børsen Creative i samarbejde med Tenerife Work & Play