SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af Longines

Derfor er dykkeruret et af tidens stærkeste symboler

Dykkeruret er blevet et stående symbol på spænding og opdagelseslyst - og det er noget, dem der bærer det kan identificere sig med. Foto: PR
Dykkeruret er blevet et stående symbol på spænding og opdagelseslyst - og det er noget, dem der bærer det kan identificere sig med. Foto: PR

I en tid hvor det klassiske og funktionelle armbåndsur har måtte vige for nye digitale værktøjer, så har uret stadig sin ret og popularitet. Et dykkerur er et udtryk for og et symbol på en livsstil, der er både aktiv og eventyrlysten. Og derfor sidder de stadig om armen på så mange den dag i dag, mener ur-ekspert.

Den legendariske franskmand Jacques Cousteau er kendt af mange for at være en afgørende drivkraft for moderne undervandsdykning.

Helt tilbage i krigstiden og udstyret med nogle af de ældste undervandskameraer tog han den brede befolkning med ned under havets overflade og introducerede tusindvis af mennesker til et liv og en verden, de ikke anede eksisterede.

Han var desuden én af opfinderne bag noget af det iltudstyr, der stadig bruges til dykning den dag i dag.

closeup.jpg
HydroConquest er et bundsolidt sportsur. Og den schweiziske urmager er nu klar med en nye versioner af bestselleren. Foto: PR

Men først og fremmest var han spændende. Man ville gerne leve hans liv og tage del i hans oplevelser under vandet. Man ville gerne være som ham – i hvert fald til en vis grad. Og selvom man ikke er professional opdagelsesrejsende og undervandsekspert, så kan man stadig den dag i dag eje noget af det mest ikoniske udstyr, der altid trofast fulgte med på enhver rejse ned i dybet.

Og det er ikke hverken iltflasken, svømmefødderne eller masken. Det er uret. Dykkeruret er nemlig blevet et stående symbol på den spænding og opdagelseslyst, der altid har været forbundet med de gamle eventyrere.

thumbnail2.jpg
HydroConquest er vandtæt helt ned til 300 meter. Foto: PR
Rig på historie og oplevelser

I dag er dykkeruret mere end et værktøj. Digitale dykkercomputere har i høj grad overtaget den oprindelige funktion, men intet kan tage dykkerurets symbolik og appeal fra det. Derfor finder man dem stadig om armen på så mange mennesker. Og så naturligvis på grund af deres uovertrufne kvalitet og holdbarhed. Det mener i hvert fald Kristian Haagen, der er én af de mest anerkendte ur-eksperter herhjemme.

”Det er jo de færreste dykkere, der i dag bruger et dykkerur til at dykke med. Men det er især i disse år, hvor vi overhovedet ikke kan rejse, at det bliver en påmindelse om ’a life better lived’. Det minder os om dengang, Jacques Cousteau introducerede os landkrabber til et liv under havoverfladen,” siger han.

Og bemærkelsesværdigt er det også, at et moderne dykkerur i dag ikke viger meget fra de allerførste – dog uden at være decideret ”retro”. De kan det samme – bare bedre. En af de ældste urmagere i verden er schweiziske Longines, der skabte sit første ægte dykkerur tilbage i 1959.

Siden er en del kommet til, og bestselleren hos Longines hedder i dag HydroConquest - en nutidig genfortolkning af det klassiske dykkerur.

Et ur der kan mere end du selv kan

HydroConquest kommer i dag i flere farvekombinationer og er med mekaniske værk, rustfrit stål, keramiske indlæg og safirglas. Og mere vigtigt for et dykkerur, så er de vandtætte helt ned til 300 meter.

”Longines har forfinet deres dykkerure over meget lang tid. HydroConquest er et bundsolidt sportsur. Og vandtæthed ned til 300 meter er altså seriøst. Det siger også noget om, at det kan holde til næsten hvad som helst,” siger Kristian Haagen.

Og netop denne holdbarhed er noget af det, der virkelig giver et dykkerur den stærke appel, det har.

”Mange der går med et dykkerur, dykker måske ikke så meget længere end håndvasken. Og selv hvis de gør, er der heller ikke mange, som dykker længere end 70 meter. 300 meter giver bare en ekstra sikkerhed. Du ved, at det kan lade sig gøre – og det er bare fedt at vide, at et ur kan noget mere, end du selv kan,” uddyber Kristian Haagen.

facewatch.jpg
HydroConquest fås i flere farvekombinationer og er med mekaniske værk, rustfrit stål, keramiske indlæg og safirglas. Foto: PR
På den måde bliver uret også ejerens bedste ven. For man skal aldrig bekymre sig om noget, når man har det på.

”HydroConquest oser af tryghed, fordi det bare fungerer. Du kan gøre hvad som helst med det – du behøver ikke tænke dig om først. ’Gad vide om det er vandtæt, gad vide om det kan holde til det her, skal jeg tage det af, når jeg skal det her.’ Nej, det bliver bare siddende på armen - for så god kvalitet er det. Det vil tilmed se nyt ud i mange år,” siger Kristian Haagen.

Bliver man dykker af at have et dykkerur?

Ifølge den garvede ur-ekspert er langt størstedelen af bærerne af dykkerure i dag sandsynligvis ”desk divers”. Men det er signalet, som dykkeruret sender, der er afgørende.

”I disse år er udlængslen til det aktive liv blevet forstærket af at have været indenfor i så lang tid. Man tager ikke et ur på, som oser af at man sidder indenfor og arbejder ved sin computer. Man tager et på der oser af, at man er på vej til Filippinerne for at opleve noget vildt,” siger Kristian Haagen.

Men selvom man ikke skal være dykker for at eje et dykkerur. Kunne man så blive fristet til at blive dykker af at eje ét? Kristian Haagen kan godt lide idéen.

”Det er en god tanke, at man gerne vil dykke, når man har sådan et ur. Måske vil nogen sidde og tænke ’gad vide, om jeg kunne dykke 100 meter?’ Jeg tror, dykkeruret har inspireret mange til, at man ikke bare soppede, når man var på stranden. Og mange, især mænd, er fascineret af det ekstreme. Vi ville nok ikke være fascinerede af et dykkerur, der kun var vandtæt til 50 meter. Så ville jeg knap føle, at jeg kunne have det med i bad,” siger han.

Du kan finde hele udvalget af HydroConquest her.

Annoncen er produceret den 24.05.2021 af Børsen Creative i samarbejde med Longines

⚙ For at se dette indhold skal du acceptere cookies


Forsiden lige nu