SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af Dansk Standard

Danske virksomheder får gode kort på hånden med cirkulære krav fra EU

Danske virksomheder har allerede de kompetencer, der skal til, for digitalt at kunne verificere levetiden for et genbrugt produkt. Men det kræver en samlet standard for, hvilken metode eller digital simulation man må bruge, fortæller Rasmus Vad Andersen, der er Global Product Compliance Director hos pumpeproducenten Grundfos. Foto Kåre Viemose
Danske virksomheder har allerede de kompetencer, der skal til, for digitalt at kunne verificere levetiden for et genbrugt produkt. Men det kræver en samlet standard for, hvilken metode eller digital simulation man må bruge, fortæller Rasmus Vad Andersen, der er Global Product Compliance Director hos pumpeproducenten Grundfos. Foto Kåre Viemose

Kommende EU-krav til cirkulær produktion gavner danske virksomheder, der i forvejen arbejder seriøst med bæredygtighed. Grundfos advarer om behov for myndighedshåndhævelse af skærpede krav, men forventer, at et digitalt produktpas kan løse dele af problemet.

EU’s kommende krav til øget bæredygtighed kan blive vand på danske virksomheders mølle. I mange tilfælde skubber kravene blot på, hvad mange danske virksomheder allerede laver, siger underdirektør for miljøpolitik og cirkulær økonomi i Dansk Industri, Karin Klitgaard.

“Vi er godt tilfredse med de nye krav, for vi får ensartede målestokke for, hvornår noget er bæredygtig. Det bliver en fordel for danske virksomheder, for hvis vi kigger på de samlede produktomkostninger (Total Cost of Ownership, red.), vil danske produkter typisk vinde, fordi de er effektive i brug og holder længe,” siger hun.

Karin Klitgaard hentyder til, at danske produkter ofte er dyrere, men tjener sig ind, hvis man indregner hele livscyklusomkostningen. Sidstnævnte analyse skulle blive nemmere at lave med de nye krav.

Hun kan ikke udpege bestemte brancher eller klynger, der vil profitere af kravene, men hun minder om, at danske virksomheder har knowhow inden for f.eks. reduktion af vandspild, fordi danske krav har været forud for EU’s krav. Det kan blive en fordel, når lignende krav bliver bredt ud til hele det europæiske marked.

Dokumentation for påstande

Der har længe været EU-krav til en lang række produkter i form af EU’s direktiv om ecodesign. Direktivet opstiller mindstekrav til energieffektivitet, væsentlige miljøforhold samt krav til funktion og kvalitet.

Kravene står nu foran en opdatering, der for første gang indfører begrebet cirkularitet for at mindske ressourceforbruget. De skærpede EU-krav skal nu udvide fokus til også at kræve eksempelvis reduceret vandforbrug og øget materialeeffektivitet i produktionen. Sidstnævnte kan for eksempel være en øget andel af genanvendt materiale i et nyt produkt. Eksisterende og kommende europæiske standarder kommer i høj grad til at konkretisere og rammesætte, hvordan produkter skal leve op til kravene.

484A4301.jpg
Rasmus Vad Andersen vurderer, at computersimulering af genbrugte komponenters forventede levetid vil være håndgribeligt for store virksomheder, der i forvejen er stærkt digitaliserede og datadrevne i deres produktudvikling. Foto: Kåre Viemose

Bæredygtighedskravene forventes desuden at blive suppleret med et krav om et obligatorisk ’digitalt produktpas’. Virksomhederne skal forvente, at de i fremtiden skal levere en række nye data fra hele værdikæden og angive, hvor lang levetiden er på deres produkt. Det skal beregnes efter en ensartet metode, som bliver fastsat i de nye krav.

Kravene er endnu ikke færdigforhandlede, men for eksempel angivelse af levetid ventes at komme til at spille en stor rolle i konkurrencen mellem ensartede produkter.

Simulér genbrugskvaliteten

De danske virksomheder, der arbejder seriøst med f.eks. genanvendelse, kvalitet og energieffektivitet, får bedre plads på EU’s markeder, når kravene slår igennem. Det mener Rasmus Vad Andersen, der er Global Product Compliance Director hos pumpeproducenten Grundfos.

“Kravene vil på længere sigt give os et rygstød. Vi leverer produkter af høj kvalitet, som i udgangspunktet også nogle gange koster mere end konkurrenternes, og jeg har en stærk tiltro til, at når LCA-beregninger (livscyklusanalyser, red.) bliver synlige for alle, så vil det også skinne igennem, at vores produkt har en længere levetid og et mindre energiforbrug i sammenligning med et dårligere produkt, der så ender med at blive det dyre produkt,” siger han.

Rasmus Vad Andersen peger på vigtigheden af at få standardiseret den cirkulære økonomi som en forudsætning for, at det cirkulære vinder udbredelse. For eksempel skal der være en standardiseret vurdering af tilstanden på komponenter, der ønskes genbrugt.

“Udfordringen er, at man ikke ved, hvad komponenten har været udsat for i sit “tidligere liv”. I dag skal man i mange tilfælde gennemføre omfattende fysiske test, hvilket ofte ikke kan svare sig for billige komponenter. Det er selvsagt ikke bæredygtigt. Her er en oplagt løsning en standard, der tillader, at en vurdering i stedet for test kan baseres på moderne digital simulering og beregning af data indhentet i komponentens levetid, produktionsproces og kvalitetsstyring etc. Så udnytter man de kompetencer, som allerede findes i virksomheder, til at løse en meget konkret og reel hindring for den cirkulære økonomi,” siger han.

Myndigheder skal overvåge

De opdaterede krav vil på papiret fjerne de dårligste producenter fra markedet: Dem, der ikke vil kunne leve op til de nye minimumskrav. Det vil ifølge Rasmus Vad Andersen skabe et hul i markedet, som skal fyldes af producenter, der har styr på bæredygtighedskravene. Men det kræver, at myndighederne opprioriterer markedsovervågningen:

“Den her bevægelse mod det cirkulære lykkes kun med stærk markedsovervågning, der sørger for, at produkter, der ikke lever op til de nye krav, bliver fjernet fra markedet. Det er ikke altid tilfældet i dag,” siger han.

Det digitale produktpas, der dog stadig kun er på tegnebrættet, vil ifølge Rasmus Vad Andersen give EU’s toldere bedre mulighed for at forhindre import af produkter, der ikke lever op til EU’s bæredygtighedskrav.

Fordele afhænger af krav

Bæredygtighed og cirkulær økonomi er ikke entydige begreber, og DI’s Karin Klitgaard ser for sig, at der sagtens kan gå politik i afvejning af f.eks. to modstridende hensyn, når de cirkulære krav skal vedtages. Det kan gøre det svært for virksomheder at forberede sig på kravene.

Hvis man som dansk virksomhed vil påvirke de kommende krav eller få en bedre indsigt i, hvad der er i vente, kan man med fordel kigge mod de standarder, der udvikles på området. De kommer nemlig i høj grad til at give værktøjer til, hvordan man skal leve op til de kommende krav. Det gør de ved at give konkrete redskaber til bl.a. at måle og dokumentere produkters materialeindhold, egenskaber, ydeevne, bæredygtighed og kvalitet.

484A4278.jpg
De nye krav for bæredygtighed åbner europæiske markeder for danske virksomheder, der har styr på værdikæder og processer, mener Rasmus Vad Andersen. Foto: Kåre Viemose

“I virkeligheden kan danske virksomheder få rigtig stor indflydelse på de endelige krav. Danske virksomheder kan designe og bidrage med teknisk viden, som man skal bruge i standardiseringsprocessen, så man får den nyeste viden med ind i standardiseringen,” siger Karin Klitgaard og bemærker, at “standardiseringsorganisationer er forpligtet til at lytte bredt, så både store og små virksomheder kan komme til”.

Under alle omstændigheder ser Karin Klitgaard snarere de nye krav som en gevinst end en hæmsko for dansk erhvervsliv:

“Vi har et erhvervsliv, der tror på, at de er best-in-class, og som lever af at eksportere. Vi skal ud på det europæiske marked for at have en god indtægt, så det er klart en fordel, at der er ensartede krav på tværs af Europa, og at vi får ensartede metoder til at sammenligne produkterne med.”

Få flere gode råd til, hvordan din virksomhed kan bruge cirkulær økonomi som et konkurrenceparameter

Annoncen er produceret 31.10.2022 af Børsen Creative i samarbejde med Dansk Standard

Forsiden lige nu