KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Lobster

Dansk tech-kvinde skal bringe tysk it-virksomhed til tops i Norden: ”Det er så tæt på at være min egen startup som muligt”

Lisbeth Blom var helt på egen hånd, da Lobster skulle startes op i Danmark og Norden. Nu har hun 11 medarbejdere og er godt på vej til at gøre Lobster til et etableret brand. Foto: Jacob Nielsen
Lisbeth Blom var helt på egen hånd, da Lobster skulle startes op i Danmark og Norden. Nu har hun 11 medarbejdere og er godt på vej til at gøre Lobster til et etableret brand. Foto: Jacob Nielsen

Den tyske it-virksomhed Lobster er i fuld gang med at slå rødder i Norden. I spidsen for det står den it-erfarne Lisbeth Blom, der ene kvinde startede den danske afdeling op i 2019. De næste fem år skal Lobster vækste med 50 pct. i Norden, bl.a. ved hjælp af FSN Capital som investerede i Lobster i februar 2023, og Lisbeth skal navigere gennem en traditionelt mandsdomineret it-branche for at sætte en stadig ny spiller på verdenskortet. Men det er hun vant til.

Tyske Lobster har noget, som kun de færreste andre erhvervsrettede it-virksomheder har.

Det er ikke unikt at have en dataintegrationsplatform, en procesplatform, et produktinformationsværktøj eller en full-service cloud-ydelse. Lobster udbyder alle disse. Det springende punkt hos virksomheden, og som er den klart mest prominente feedback fra både potentielle og faste kunder er ikke til at tage fejl af: Det er imponerende nemt og brugervenligt.

Og vi snakker drag-and-drop nemt. Uanset hvor komplekst erhvervs-it kan være, så er det måske det mest sigende billede på, at det ikke nødvendigvis behøver at være sådan. Det er muligvis også en del af forklaringen på, hvorfor Lobster tror på, de kan nå så bredt ud, som de har sat sig for.

Den anden del af ligningen er Lisbeth Blom, der i 2019 fik nøglerne til at starte op i Danmark – helt på egen hånd – på hjemmekontoret i Farum. Der sidder hun i øvrigt stadig i dag, men de er nu 12 medarbejdere i Norden.

Fra ene kvinde til 12 superstjerner

Da Lobster valgte at investere i at blive en international virksomhed, var Lisbeth Blom et oplagt valg. Og ikke kun fordi, hun kom direkte fra knap 10 års erfaring som salgsdirektør fra den nordiske afdeling af den amerikanske it-gigant Oracle, men også fordi, hun har den helt rette startupmentalitet, der er afgørende, når man jo - til trods for Lobsters 20 år på bagen og med en samlet arbejdsstab på omkring 275 ansatte – skal starte helt fra bunden i sit eget land.

”Jeg sad alene hele det første år. Men jeg kommer fra en familie med startupmentalitet, og både min mor og far har haft forskellige virksomheder, endda én som begge mine søstre nu har overtaget. Og her fik jeg altså muligheden for at udnytte entreprenørånden og starte noget helt nyt op, men stadig med et sikkerhedsnet i baghånden,” fortæller Lisbeth Blom.

Nu sidder hun som tidligere nævnt med 11 medarbejdere, der hører under "Norden" – som i øvrigt er den af Lobsters internationale regioner, der gør det bedst lige netop nu. Lisbeth og co. er i Danmark og Sverige. Og gør sig nu klar til Finland og Norge.

Lisbeth Blom 01 beskåret web.jpg
Lobster er kendt for at være særdeles brugervenligt, selvom det er erhvervsrettede it-systemer. Lisbeth Blom var, med sin brede it-erfaring, det oplagte valg til at udbrede brandet i Norden. Foto: Jacob Nielsen

”Vi har allerede et solidt fodfæste i Danmark, så vi har valgt at bruge ekstra tid og ressourcer på det svenske marked og møde både eksisterende og potentielle kunder, bl.a. på Lobster Stockholm Roadshow den 8. september. Jeg taler svensk, fordi jeg har boet der i tre år. Man skal kunne lidt af hvert som spydspids for en it-virksomhed: Man skal både kunne udtænke og køre efter den rigtige strategi, men også kunne tage de vigtige kundemøder og oveni lave tekniske demoer,” forklarer Lisbeth Blom.

Du kan læse mere om Lobster og de forskellige it-løsninger her.

It til erhvervsformål behøver ikke være så komplekst som det er

Lobster Nordics er ikke som sådan ”kendt” på markedet endnu, men det er de ved at blive ifølge Lisbeth Blom.

Og det er også i god tråd med de ikke så beskedne ambitioner fra toppen af virksomheden. Totalt skal Lobster vækste med minimum 20 pct. de næste fem år. I Norden hedder tallet 25 pct. – og det ansvar hviler på Lisbeth og de foreløbig fem medarbejdere.

”Min mission er, at vi bliver den foretrukne integrationsplatform i Norden foran selv de store konkurrenter, vi trods alt har i eksempelvis Microsoft og SAP. Og det tror jeg på, vi kan, fordi vores produkt er enkelt at arbejde med, og vi samtidig er en fleksibel partner,” siger Lisbeth Blom.

Lisbeth Blom 03 beskåret web.jpg
Selvom der bliver talt meget om ligestilling i Danmark, så er vi ikke i mål endnu, mener Lisbeth Blom. Der florerer stadig mange fordomme om powerkvinder i erhvervslivet, og især i en mandsdomineret branche som it. Foto: Jacob Nielsen

Det, Lobster kan, er at gøre det komplekse enkelt. Meget ofte køber virksomheder nye systemer sammen med integrationer, som kan udtrække data fra deres i forvejen eksisterende systemer. Men hagen er, at både nye systemer og integrationer altid er fra nye leverandører, som ofte gør det svært for dem at tale sammen.

Lobsters primære es i ærmet er, at det kan samle alle de forskellige integrationer i én platform. Og det kræver ikke en transformation af de store for at få det til at lykkes, mener Lisbeth Blom. Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at 50 pct. vækst kan lade sig gøre over de næste få år.

”Det kan selvfølgelig lade sig gøre, vi starter jo fra en mindre base. Og det er en del af min personlighed at kunne lide at sætte nye ting i værk. Og selvfølgelig få det til at lykkes,” siger hun.

Dræb fordommene om powerkvinder

Derfor er det også nærliggende at konkludere, at hun med sin erfaring og energi er den rigtige kvinde til jobbet. Udover at have stået i spidsen for Oracle’s nordiske salgsafdeling, har Lisbeth i øvrigt også været formand for Farum Gymnastikforening i seks år – der i samme periode har mere end fordoblet medlemstallet fra 650 til lidt over 1500.

”Mentaliteten og drivet, som jeg har, stammer stort set alt sammen fra familien. Vi giver ikke op. Vi er fem søstre, og vi er helt klart ”powerkvinder”, tror jeg nogle ville kalde det,” fortæller hun.

Lisbeth Blom 04 beskåret web.jpg
Ifølge Lisbeth Blom er det netværk, der er den vigtigste faktor for at komme til tops i sin karriere - uanset hvilken branche man arbejder i. Foto: Jacob Nielsen

Og netop det at være kvinde i en mandsdomineret branche har både budt på udfordringer og vigtige erfaringer.

”Jeg har en følelse af, at når nogle kvinder er lidt stærke, så bliver vi set som nogle skrappe eller hårde typer – faktisk både af mænd og andre kvinder. Vi træder altså stadig rundt i for mange af de traditionelle kønsmønstre. Og kvinder skal ikke se på sig selv som forkerte, hvis de har power. Vi snakker heldigvis meget om ligestilling, men vi er der jo ikke helt, vel? Det er vi ikke,” siger Lisbeth Blom.

Netværk er den vigtigste vej til en stor karriere

Hun opfordrer også flere kvinder til at søge mod it-verdenen – for det kunne den have stor gavn af.

”Jeg tror, kvinder kan gøre meget i alle dele af en it-virksomhed, simpelthen fordi et samspil mellem kvinder og mænd bare giver god mening. Og det skal faktisk ikke kun være diversitet i form af mænd og kvinder, men i det hele taget,” siger hun og uddyber:

”Jeg er helt hundrede på, at der er mange kvinder, der ville elske den her branche, hvis de først var her. Det handler nok også om, at der er mange, der ikke ved, at et job i it-branchen ikke nødvendigvis behøver at være inden for det tekniske.”

Hendes vigtigste erfaring ift. at avancere i mere eller mindre mandsdominerede virksomheder er faktisk at få skabt sig et netværk internt.

”Jeg vil sige, at netværk er nøglen til at få en større karriere. Jeg er stadig ikke god nok til det, men jeg er opmærksom på det og bruger mere tid på det både internt og eksternt, end jeg ville have gjort, hvis jeg ikke havde lært det. Men ingen kan forvente at blive prikket på skulderen. Man skal fortælle om hvad man kan, og sælge sig selv. Det er de færreste steder man bliver opdaget,” forklarer Lisbeth Blom.

Selv vil hun gerne være CEO en dag i fremtiden. Hvor det så bliver, vil tiden vise.

Du kan læse mere om, hvordan Lobster kan hjælpe din virksomhed her.

Annoncen er produceret den 11.09.2023 af Børsen Creative i samarbejde med Lobster

Forsiden lige nu