SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af Comarch Finance

Bankernes gamle it-systemer spærrer for effektivisering og nytænkning

Seweryn Bak er forretningsudvikler hos Comarch Finance. Platformen gør det nemt at opdatere og udvikle nye løsninger, så bankens it-systemer hurtigt kan kobles ind og ud af samarbejder med eksterne partnere. Foto: PR Comarch Finance
Seweryn Bak er forretningsudvikler hos Comarch Finance. Platformen gør det nemt at opdatere og udvikle nye løsninger, så bankens it-systemer hurtigt kan kobles ind og ud af samarbejder med eksterne partnere. Foto: PR Comarch Finance

Bankernes forældede it-systemer spærrer for, at kan skabe de brugeroplevelser, der er nødvendige for at overleve. For at vinde kampen om kunderne i fremtiden, skal der it-systemer til, som flytter bankens ydelser væk fra bankens glasdøre og ud til kundernes telefoner.

Bankernes forældede it-systemer forhindrer dem i at brede sig til nye kanaler og tilbyde brugerne en bedre – og mere digital - oplevelse af bankens tjenester.

Det mener Seweryn Bak, chef for forretningsudvikling hos it-platformen Comarch Open Platform Division.

Seweryn Bak mener, at banker systematisk bør erstatte deres nuværende it-systemer med nye, der tager udgangspunkt i cloudbaserede it-platforme, i stedet for de gamle såkaldte kernesystemer – bankens eksisterende it-systemer.

”Verden forandrer sig, og markedet forventer nye features og services fra banken, og banken skal kunne reagere hurtigt for at skabe de brugeroplevelser, der er nødvendige for at overleve. Det kræver en anden it-infrastruktur, en distribueret arkitektur med micro-service tilgang (En tilgang, der forhindrer centrale flaskehalse og gør det nemt at arbejde uden om områder, der er taget ud af drift for vedligehold eksempelvis, red),” siger han.

Banker skal gøre sig rede til en verden, hvor det hele er mere agilt

Thomas Krogh Jensen, direktør, Fintech Hub Copenhagen

Mange bankers it-systemer er gamle, hvoraf de ældste er fra helt tilbage i 1950’erne. Det betyder i visse tilfælde, at bankernes it har svært ved at blive tilpasset – eller integreret – med nye kanaler for eksempel online markedspladser og ERP-systemer (økonomistyringssystemer, red.) hos kunder og samarbejdspartnere og at banken har svært ved digitalt at være tilstede andre steder end i netbanken.

Og det er er et problem for bankerne, for deres fremtid er afhængig af, at de på fleksibel vis kan gå ind og ud af samarbejder, også på it-siden.

Samarbejder skal være smidige

Thomas Krogh Jensen, der er direktør for Copenhagen Fintech og sidder på første parket, når banker indgår partnerskaber med små, finansielle start-ups – fintechs. De er et udtryk for fremtidens samarbejder, og derfor er det en udfordring for bankerne, at teknologien spærrer for samarbejderne.

”Alle finansielle institutioner er på en rejse for at blive mere cloud-baserede. Rejsen handler om at kunne agere i en ny virkelighed med fleksible samarbejder og åbenhed over for nye services, der kan kobles på banken. Der kræves et meget modulært it-system modsat de gamle, tunge kernesystemer,” siger Thomas Krogh Jensen.

I fremtiden kan banken dermed – rent digitalt – indgå samarbejder med mindre fintechs eller niche-services, som banken kan integrere i sine egen øko-systemer og tilbyde sine kunder, så den kan bevare relationen til dem.

Det betyder også, at banken kan komme længere væk fra filialernes rammer og ud på nogle af de digitale kanaler, hvor kunderne kan mødes med budskaber eller services. Men det betyder også, at banken skal indstille sig på somme tider at være underleverandør til andre platforme, og nogle gange være platformen, hvor andre er underleverandører.

En cloud-baseret it-løsning kan bedre følge med den teknologiske udvikling og er ikke så tung og dyr at holde ajour med udviklingen.

”De modulopbyggede systemer kan teknologisk løse her-og-nu-problemer, men er også nemmere at skifte ud med noget nyt og smartere, når det er tid. Det skal ikke på samme måde holde de næste 30 år. Banker skal gøre sig rede til en verden, hvor det hele er mere agilt og fremskridt sker så hurtigt, at du er sat af, hvis du har et gammeldags kernesystem,” fortæller Thomas Krogh Jensen.

Udlån på andre kanaler

Ultimativt handler det for bankerne om at kunne bevare relationen til kunder som i dag er udfordret fra mange sider. Hvis en bankkunde i dag f.eks. vil undersøge mulighederne for at tage et lån, går vedkommende ikke ned i den fysiske bankfilial eller ringer til bankrådgiveren – det er netbanken, der bliver åbnet, fordi det er en nem og fleksibel måde at tale med sin bank på.

Især de yngre generationer er koblet endnu længere fra deres bank – et eksempel er mikrolån gennem en ”køb nu, betal senere” service, som de bruger via deres yndlings-app til at købe fastfood, tøj eller lignende, i stedet for at kontakte deres egen bank.

Hvis bankerne i fremtiden vil bevare relationen til sine privatkunder, skal de ud og være der, hvor kunderne færdes, så det kan være dem, der tilbyder et mikro-forbrugslån, til en kunde, der køber online, mener Seweryn Bak:

”Moderne it-systemer giver mulighed for at være på andre kanaler, end blot sine egne. Hvis kunden skal vælge mellem at tage et forbrugslån fra en klassisk bank eller en udlånsvirksomhed, for at gennemføre for eksempel et tøjkøb, vil de fleste kunder formentlig gerne tage det forbrugslån gennem en bank, fordi det giver dem størst tryghed,” siger han.

Spørgsmålet er, om det egentlig ikke også er på tide at pensionere selve kernesystemerne

Seweryn Bak, chef for forretningsudvikling, Comarch Open Platform Division

”Men det kræver, at banken kan være til stede med en god og gnidningsfri brugeroplevelse på den kanal, hvor lånet bliver optaget. Og det er de ikke nødvendigvis i dag,” siger han og referer til den svenske fintech Klarna, der leverer en in-app-baseret softwareløsning.

Også i erhvervslivet, skal bankerne kunne tilbyde uden mærkbare overgange brugeroplevelser ude hos kunderne, hvis de vil bevare relationen, for kampen om platformene er allerede i gang. Mange virksomheder bruger omfattende ERP-systemer, der er rygraden i al økonomistyring. Hvis bankerne vil forhindre ERP-systemerne i at klemme sig ind mellem virksomhedskunden og banken, skal den kunne levere sine ydelser i samspil med de ERP-systemer, virksomhederne bruger.

Det kræver netop, at banken har en fleksibel it-platform, siger Seweryn Bak.

”Mange af ERP-systemerne og bankens netbank kan noget af det samme. Bankerne skal kunne levere en bedre oplevelse, der er hurtigere eller mere gnidningsfri for virksomhedsbrugerne – ellers bruger de bare ERP-systemet, for det system arbejder de allerede i.”

Gamle systemer skal pensioneres

Skal man sige noget godt om kernesystemerne, som bankerne i dag har, er det måske, at de faktisk har holdt bankerne kørende i årtier. Men tidens krav gør, at det bliver mere og mere og mere uøkonomisk at holde dem kørende, vurderer Seweryn Bak.

”Selve konceptet i kernesystemet gør det svært at holde trit med udviklingen. De medarbejdere, der virkelig ved noget om systemerne er gået på pension, og det er svært at opdatere systemet, uden at det hele skal sættes på pause. Spørgsmålet er, om det egentlig ikke også er på tide at pensionere selve kernesystemerne.”

Se hvordan en cloudløsning kan hjælpe dig



Annoncen er produceret 13.09.2022 af Børsen Creative i samarbejde med Comarch

Forsiden lige nu