SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af Geberit

Automatpiloten er slået til 90 pct. af tiden: Derfor er det så svært at ændre vaner

I Danmark er nudging stadig et lille område, og mange virksomhedsledere opfatter det lidt som en ’add-on’ til andre måder at skabe forandring. I udlandet har de store aktører for længst indset, at nudging skaber mest værdi, når der skal ændres vaner, fortæller Sille Krukow, der er ekspert i nudging og adfærdsdesign. Foto: Jacob Nielsen
I Danmark er nudging stadig et lille område, og mange virksomhedsledere opfatter det lidt som en ’add-on’ til andre måder at skabe forandring. I udlandet har de store aktører for længst indset, at nudging skaber mest værdi, når der skal ændres vaner, fortæller Sille Krukow, der er ekspert i nudging og adfærdsdesign. Foto: Jacob Nielsen

Når der sker forandringer i virksomheder, glemmer mange ledere, at det ikke er modvilje, der gør, at medarbejderne ikke tager dem til sig. Menneskehjernen har rent biologisk svært ved at ændre vaner. Men du kan hjælpe den ved at ændre vanernes omgivelser med adfærdsdesign og nudging.

Hvad gør du, hvis du er landet i en lufthavn og ikke ved, hvor du skal finde din bagage? Kigger efter skilte? Følger efter nogle af dine medpassagerer? Hvis ja, er du, som mennesker er flest. 80 pct. af alle mennesker er nemlig visuelt styrede, og så er vi flokdyr, der intuitivt følger andres adfærd. Derfor giver det mening at se på de rammer, vanerne befinder sig i, når plejer skal dø. Det mener Sille Krukow, der er ekspert i nudging og adfærdsdesign.

“Det handler ikke om, at vi ikke vil forandre os – vi underkender simpelthen vores biologiske udfordringer i forhold til at gøre det. Og det er der desværre mange virksomhedsledere, der overser. De tror, at det er medarbejdernes motivation, der skal arbejdes med, men det er ofte meget mere lavpraktisk. Lederen skal ned på gulvet og se, hvad der foregår, og hvordan medarbejdernes hverdag ser ud, hvis noget skal ændres,” siger Sille Krukow.

Det handler ikke om, at vi ikke vil forandre os – vi underkender simpelthen vores biologiske udfordringer i forhold til at gøre det

Sille Krukow, ekspert i nudging og adfærdsdesign

Hun arbejder med, hvordan farver, lys, lyd og lugte kan bruges til målbart at ændre menneskelig adfærd. For vi er som mennesker dovne af natur og ’programmeret’ til allerhelst at ville bevare status quo: Hvis vi køber en pakke kød på 500 gram kød, spiser vi den. Køber vi en på 300 gram, er det den mængde, vi spiser. Automatpiloten er med andre ord slået til 90 pct. af tiden.

Vaner er overlevelse

I de sidste femten år har Sille Krukow, som er stifter af konsulentvirksomheden Krukow Behavioral Design, arbejdet med adfærdsdesign og nudging i forskellige virksomheder. At ’nudge’ er som bekendt engelsk og betyder at give et lille puf, der påvirker folks adfærd i en bestemt retning.

Og der er noget at arbejde med, for det er faktisk fysisk ubehageligt at ændre vaner. Det påvirker nemlig blodsukkeret, når systemet i hjernen, der skal gøre noget nyt, skal aktiveres. Det er det, der i den kognitive psykologi hedder system 2, og det, der adskiller menneskers hjerne fra dyr. Det er i det system, hvor vi rationelt er i stand til at indtage viden og motivation og omsætte det til ny adfærd.

“Vi har brug for vaner for at overleve. Derfor træffes de fleste beslutninger i hverdagen af system 1, der bygger på vaner og er styret af designet af vores omgivelser. Det er en slags ’shortcuts’ i hjernen, der sparer os for at bruge for meget mental energi på det unødvendige – derfor er f.eks. designet af vejbaner og lyskryds, visuelt og intuitivt, så vi slipper for at tænke over, at vi skal køre i højre side af vejen, eller at vi skal stoppe, når trafiklyset er rødt,” siger Sille Krukow.

Sille Krukow 03.jpg
Mennesket bruger ifølge Sille Krukow kun ti procent af hjernen på at træffe beslutninger med system 2. Gjorde vi det konstant, ville vi ganske enkelt ikke overleve, fordi vi er nødt til at gøre de fleste ting på rutinen. Skal rutinerne ændres i system 1, er det derfor effektivt at hjælpe dem på vej via sanserne. Foto: Jacob Nielsen

Udlandet har for længst indset det

Adfærdsdesign kan anvendes overalt. Selvom farver og ikoner kan være kulturelt afhængige, så er måden at arbejde med den menneskelige hjerne på den samme lige fra Vietnam til Dubai, og Krukow Behavioral Design løser også flest opgaver i udlandet.

“I Danmark er nudging stadig et lille område, og mange virksomhedsledere opfatter det lidt som en ’add-on’ til andre måder at skabe forandring. I udlandet har de store aktører for længst indset, at nudging skaber mest værdi. Når vi taler grøn omstilling og bæredygtighed skal der nemlig mere til end en motiverende pjece,” siger Sille Krukow.

Det gælder også, når ledere i Danmark fortæller deres medarbejdere, at deres ’Purpose’ eller deres ’Why’ er bæredygtighed. Ifølge Sille Krukow er det her nødvendigt konkret at vise, om det betyder at printe mindre, slukke for vandet, eller hvordan den enkelte medarbejder konkret skal nå målet.

Statsministeren sagde ’ikke hamstre’

I adfærdsdesign findes der både begreber som at ’prime’, når din hjerne bliver mindet om noget lige før det skal ske. Eller at ’frame’, som er den måde, du leverer dit budskab på. Og så er der ’loss-aversion’ – det psykologiske aspekt i at fremhæve vores indbyggede frygt for at miste ’muligheden’ for f.eks. at gøre et godt køb. Sidstnævnte virker oftest mod hensigten.

Coronakrisen er ifølge Sille Krukow et interessant billede på, hvordan det officielle Danmark griber forandringskommunikation an og ikke mindst, hvordan den menneskelige hjerne reagerer på metoderne. Først var der Mette Frederiksens tale, hvor hun talte imod at hamstre toiletpapir (oplysning og negationer i ordvalg). Andet skridt var en tale fra Dronning Margrethe II, der igennem motivation skulle få os til at ændre adfærd (motivation). Og da det ikke virkede? Så var det tredje step, at Politiet begyndte at udskrive bøder (forbud og straf).

“Da Mette Frederiksen sagde, at vi ikke skulle hamstre toiletpapir, gjorde vi det modsatte. Men hvornår var det, at vi for alvor begyndte at holde afstand i butikker og i offentlige transportmidler? Det var, da fysiske klistermærker via enkel visuel nudging, viste os, hvordan og hvor vi skulle huske at holde afstand”, siger Sille Krukow.

Sille Krukow 04 beskåret.jpg
Nudging og adfærdsdesign handler ifølge Sille Krukow om at sætte en ny retning, når vaner skal ændres. Derfor mener hun, at ledere skal være meget bevidste om, hvordan de ’framer’ store forandringer på arbejdspladser, hvis medarbejderne f.eks. skal købe ind på at udleve en ny strategi og ’komme med på rejsen’. Foto: Jacob Nielsen

Derfor mener hun også, at ledere skal være meget bevidste om, hvordan de ’framer’ store forandringer på arbejdspladser, hvor medarbejderne f.eks. skal komme med på rejsen og udleve en ny strategi.

“Hvis du som leder fortæller om en stor ny digital løsning, der er på vej, og lige bagefter siger, at der ikke er nogen, der bliver fyret, så vil det sidste med garanti fylde mest for medarbejderne. Vi hører ikke negationer; at der bliver sagt ’ikke’. Så ved at ’frame’ budskabet på denne måde aktiveres muligheden for fyrring i hjernen,” siger Sille Krukow.

I stedet skal lederen, før strategien bliver præsenteret, sætte sig ind i, hvad og hvor medarbejderen kommer fra. Og herfra skal der stilles nye konkrete målbare adfærdsmål op, ud fra den hverdag, der skal forandres.

Verden forfører os allerede

Og til dem, der mener, at nudging bare er en smart måde at forføre eller manipulere medarbejdere og kunder til at ændre vaner? Så sker det ifølge Sille Krukow allerede. Nudging og adfærdsdesign handler bare om at sætte en ny retning.

“Vores verden forfører os allerede, vi er ofte bare ikke bevidste om det. Når jeg hjælper med muligheder for at ændre adfærd gennem design og nudging, så er det en metode til at skifte den kurs, der ellers er sat. Og når det er sagt, så er det jo ikke sådan, at jeg som adfærdsdesigner kommer ind fra siden og fikser alting. Men det har altid været min ambition at skabe mest mulig forandring der, hvor det giver mening”.

Er du nysgerrig efter at ændre én af dine vaner? Læs om fordelene ved et Geberit AquaClean douchetoilet her.


Annoncen er produceret 15.08.2022 af Børsen Creative for Geberit

Forsiden lige nu