Varmepumper er en rentabel investering i fremtidens grønne energisystem
Nordjyllandsværket er ejet af Aalborg Kommune. Værket er kulfyret, og som en del af fjernvarmeproduktionens grønne omstilling overvejer Aalborg Forsyning en del forskellige teknologier, der skal erstatte kul - herunder varmepumper

Varmepumper er en rentabel investering i fremtidens grønne energisystem

Små varmepumper er kendt som en billig løsning, når sommerhuset skal opvarmes. Men i langt større skala kan de faktisk være en afgørende brik i fremtidens bæredygtige energisystem og en yderst rentabel investering for fjernvarmeværkerne. Det kræver dog yderligere politisk medvind og omstillingsparathed i fjernvarmesektoren, mener professor i energi.

Når danskerne i disse dage tænder for radiatorerne, kommer varmen i 1,7 millioner hjem fra et fjernvarmeværk. Knap 40 pct. af fjernvarmeproduktionen i Danmark stammer stadig fra fossile brændsler, selvom et enigt Folketing har vedtaget, at Danmark skal være helt fri af naturgas, kul og olie i 2050.

Men kigger man sig rundt, er der masser af overskudsvarme omkring os. Lige fra den varme, der strømmer ud af virksomhedernes store serverrum, til varmen i havet. Varme, der i dag går til spilde, men som ved hjælp af fjernvarmerør og varmepumpeteknologi kan opsamles, fortættes og kanaliseres ud i de danske hjem som varmt vand i radiatoren.

Varmepumper kan betales tilbage over 6 år
I fjernvarmesektoren er man allerede på udkig efter alternative energiformer, der kan erstatte de fossile brændsler. Og store, eldrevne varmepumper kan være en god investering for fjernvarmeværkerne. Det viser en ny rapport fra Siemens, Intelligent Energi og Grøn Energi.

I rapporten konkluderes det, at den gennemsnitlige tilbagebetalingstid på et varmepumpeanlæg vil være seks år, afhængigt af størrelsen på varmepumpen, og om typen af varmekilde er spildevand eller havvand, som mange fjernvarmeværker allerede har adgang til i dag. Og den tilbagebetalingstid er markant lavere end andre løsninger, hvor der ofte regnes 20 til 30 år ud i fremtiden.

"Det er ikke en teknologi på et tidligt stadie"
Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, ser de store varmepumper som en del af det fremtidige energisystem, han forestiller sig i både Danmark, Europa - ja, faktisk i hele verden.

"Hvis vi skal nå i mål med at komme af med de fossile brændstoffer, uden at bruge flere penge, skal vi være mere effektive og redesigne vores energisystem. Varmepumper er en af de nøglekomponenter, der kan få det til at hænge sammen," mener professoren.

I Europa er der meget industriel overskudsvarme, der går til spilde - eksempelvis fra store datacentre, der også er planer om at opføre i Danmark. Varmepumper kan løfte overskudsvarmens temperatur, så den kan udnyttes til at varme huse op. Heri ser Brian Vad Mathiesen et kæmpe potentiale, der på sigt teoretisk kan dække hele det europæiske varmebehov i husholdningerne via fjernvarme - i praksis omkring 25 pct.

"Det er ikke en teknologi, der er på et tidligt stadie. Man har gode erfaringer med dem fra andre lande, og der er allerede nye og mere miljøvenlige versioner i stor skala," siger han.

Brian Vad Mathiesen mener, at fjernvarmenettet i Danmark kan nå endnu flere boliger, end det gør i dag - op mod 70 pct. I fremtiden ser han varmepumper dække 20 til 30 pct. af det varme vand, vi putter i fjernvarmeforbruget herhjemme.

 
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, ser store varmepumper som en del af det fremtidige energisystem.

Varmepumper holder stockholmerne varme
I Sverige dækker varmepumper halvdelen af Stockholms varmebehov. Siden 1982 har Siemens leveret 50 varmepumper til Sverige, hvoraf 40 stadig er i funktion. 13 varmepumper befinder sig i det centrale Stockholm, hvor de henter energi fra søvand, havvand og spildevand. Og pumperne forventes at levere varme i de næste 20 år - mindst.

"Erfaringerne fra Sverige viser, at stort set alle varmepumperne stadig kører - selvom det er over deres levetid. Og en millionby som Stockholm ville næppe basere halvdelen af byens varmeforbrug på en usikker teknologi. Der har været røre i Danmark omkring hvilket kølemiddel, man skal bruge i varmepumperne, da det kølemiddel, der bruges i Sverige, ikke er tilladt i Danmark på grund af dets klimapåvirkning. Men der findes nu moderne kølemidler, der stort set ikke påvirker miljøet," siger Claus Møller, der er direktør i Siemens i Danmark.

Han ser varmepumper som "the missing link" mellem vind og varme, hvor varmepumperne giver mulighed for at lagre grøn vindenergi - i stedet for at sende det ud af landet.

"I øjeblikket har vi i Danmark en udfordring med den energi, vi ikke skal bruge, når den bliver produceret. Vi er derfor forbundet med vores nabolande, hvor vi sender vores elektriske overskudsenergi hen. Men med varmepumper kan vi konvertere overskudsenergien til varme til danske hjem - og på den måde bevæge os væk fra at være afhængige af fossile brændsler til at bruge vind eller sol," siger Claus Møller.

Direktør for værk i Grindsted: Vi kigger på varmepumper
René Heiselberg Gier er direktør for GEV, Grindsted El- og Varmeværk, der ligger tæt på Billund i Sydjylland. Han karakteriserer selskabet som et multiforsyningsselskab, da det både leverer vand, varme, el og fibernet til borgerne. I Grindsted har de en strategi for, hvordan den grønne omstilling skal implementeres, og her kan store varmepumper komme til at udgøre én af brikkerne i det puslespil, der skal gøre Danmark fri af de fossile brændsler.

"Vi undersøger i øjeblikket forskellige løsninger for at komme den grønne omstilling i møde. Vi kigger blandt andet på varmepumper, der hvor vi har en lokal produktion, som eksempelvis i Stenderup-Krogager, hvor vi nu bruger naturgas til at lave fjernvarme og elektricitet. Her kunne en varmepumpe eller en elkedel erstatte naturgassen. Men jeg ser varmepumper som én blandt flere veje for at skabe, hvad vi hos GEV kalder komfortløsninger, hvor vi kigger på, hvilke løsninger der samfundsøkonomisk er de bedste i den grønne omstilling," siger René Heiselberg Gier.

GEV Varme A/S står – sammen med knap 300 andre værker – til at miste deres tilskud fra staten, det såkaldte grundbeløb, ved udgangen af 2018. Grundbeløbet er siden 2005 blevet tildelt de kraftvarmeværker, der anvender naturgas eller biogas. For en lang række værker er der derfor et aktuelt investeringsvindue, nu hvor værkerne skal omstille fra fossile brændsler.

 
Varmepumper kræver adgang til en energikilde, som spildevand og havvand. I Danmark er der et godt match mellem placering af de større rensningsanlæg og de fjernvarmeværker, der mister deres grundbeløb. Og mange af de store fjernvarmeværker ligger også tæt ved havet. 

Politisk velvilje
Den grønne omstilling af fjernvarmesektoren bakkes op politisk. I energiforliget fra i sommer udgør elektrificering af varmesektoren et af fokusområderne. I forliget besluttede regeringen at sænke elvarmeafgiften permanent til næsten det halve, og desuden pege på, at varmeværkerne skal have større frihed til at investere i løsninger som varmepumper. Andre rammevilkår er stadig til diskussion, eksempelvis afgifterne på udnyttelse af industriel overskudsvarme.

Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet mener, at politikerne skal skubbe endnu mere til udviklingen for at opnå en askefri forsyning i Danmark.

"Varmepumperne kan løfte effektiviteten i vores system og gøre det mere fleksibelt. Men det kræver, at barriererne for at omstille til varmepumper bliver fjernet, og at man sørger for, de kun kører 50 pct. af tiden, det vil sige, når vinden blæser. Yderligere bør man overveje at lave en strategi for en askefri forsyning i Danmark. Eksempelvis ved gradvist at lægge ressourceafgifter på brændsler," siger han.

Denne annonce er produceret 16.10.18 af Børsen Creative i samarbejde med Siemens

  Cxense Display

Anbefalet



Forsiden lige nu


Nets-formand forsvarer udskældt aktieprogram: En realistisk gevinst er kun 3,7 milliarder

Bankerne revser vismænd: Boligejerne betaler langt højere skatter, end vismændene har regnet sig frem til

Pandora-topchef ser ikke grund til at lave store ændringer i antallet af smykkeforhandlere

Rentegyser i USA i aften: Powell under kæmpe pres for rentehug

De Radikale øjner ambitiøs klimaaftale i forhandlingerne

Aktieåbning i USA: Små udsving inden Federal Reserve afgør retningen

Roskilde Kommune vil tage milliardprojekt ud af hænderne på developer

Betaling, indgangsbooking og camping: Roskilde Festival vil samle hele din oplevelse i et chiparmbånd