Teknologien er klar: Landstrøm kan etableres i rekordfart
Landstrøm til krydstogtskibe fungerer ved, at skibene får strøm fra land via et stort kabel – frem for at producere strømmen selv med diesel. Når stikket er i, kan kaptajnen slukke dieselgeneratorerne og dermed sætte en stopper for røg og støj.

Teknologien er klar: Landstrøm kan etableres i rekordfart

Etablering af landstrøm til krydstogtskibe, der forurener København med sundhedsskadelig røg, er tidligere blevet afvist som en alt for dyr og teknisk udfordrende løsning. Men teknologien har udviklet sig i mellemtiden, så det nu giver mening. Og hvad angår forretningsmodellen, så har Københavns Kommune ikke råd til at lade være, vurderer eksperter på området.

En stribe sort røg stiger op fra skorstenen på krydstogtskibet Arcadia, der ligger til kaj ved Langelinie i København. Skibet har ligget i havnen i ni timer og gør nu klar til afgang mod Southampton. De sidste passagerer myldrer ombord på det 285 meter lange skib, der har plads til godt 2.000 passagerer og 1.000 besætningsmedlemmer. Krydstogtsæsonen i København forventes i år at slå alle rekorder med knap 350 anløb.

Målinger fra Det Økologiske Råd, der er en uafhængig miljøorganisation, viser, at krydstogtskibene på Østerbro bidrager markant til luftforureningen i havneområdet og de tilstødende byområder, hvor der i disse år foregår et boom af byggerier til private boliger. Krydstogtskibene afbrænder bunkerolie, der indeholder 100 gange mere svovl end diesel til biler. Og derudover udleder kæmperne store mængder CO2, NOx og partikler.
 
Sidste år var 325 krydstogtskibe forbi hovedstaden. Skibene udleder partikler med et højt indhold af sod og tjærestoffer. De er klassificeret som kræftfremkaldende på niveau 1.

"Forureningen er meget intens. Når der er pålandsvind, svarer det til at bo klods op ad en trafikeret vej med 52.000 biler om dagen. Forureningen øger risikoen for kræft, blodpropper, hjertekarsygdomme og astma," siger Kåre Press-Kristensen, der står bag undersøgelsen og er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd. Han understreger, at problemet er stigende, da antallet af krydstogtskibe er for opadgående.

Når skibene ligger i havn, fungerer de nemlig som gigantiske flydende hoteller. Skibenes faciliteter kræver konstant strøm fra dieselgeneratorer. Et stort krydstogtskib bruger omkring 3.000 liter brændstof i timen, når det ligger i havn. På én dag svarer det til forbruget i en mindre dansk provinsby.

Landstrøm fjerner røg og forurening
I Bergen i Norge oplevede indbyggerne denne sommer et særligt vejrfænomen, der pakkede byen ind i tyk, spøgelsesagtig røg. Helge Misje Johannesen bor i den norske fjeldby. Han tog et billede af den gule smog over krydstogtskibene.

"Jeg blev vred, da jeg så røgen. De siger, at vi skal være tålmodige, men det er os, der trækker vejret her hver dag," siger Helge Misje Johannesen, der kommer forbi havnen hver morgen, når han skal på arbejde.
I år forventer man, at 330 krydstogtskibe kommer forbi Bergen. Allerede nu er røgen fra skibene et problem, og derfor har Bergen Havn aflagt bestilling på et landstrømsanlæg til krydstogtskibe.
Billedet affødte debat i de lokale medier, da krydstogtturisme er en stor industri i byen. I år forventer man, at 330 krydstogtskibe kommer forbi den lille storby. Bergen Havn tilbyder derfor landstrøm til mindre skibe, og har nu aflagt bestilling på et anlæg til krydstogtskibe.

Det Økologiske Råd har i flere år anbefalet, at Københavns Kommune etablerer landstrøm til de flydende giganter for at komme luftforureningen til livs, men tidligere har kommunen afvist landstrøm. I sensommeren blussede debatten om landstrøm i København så op igen.

"København har slet ikke råd til at lade være," mener Kåre Press-Kristensen.

"Der er ikke nogen vej udenom, hvis København skal være en CO2-neutral og grøn hovedstad. Det er politikernes ansvar nu. Markedet klarer det ikke. For nok er bunkerolie det billigste brændstof for rederiet, men det er samfundet, der betaler prisen," siger han.

Landstrøm til krydstogtskibe fungerer ved, at skibene, i stedet for selv at generere strømmen, får strøm fra land via et gigantisk kabel. Når det overdimensionerede stik er sat i, kan kaptajnen slukke for dieselgeneratorerne og dermed sætte en stopper for støj og røg.

I Europa har Hamborg Havn været en pioner på området. Som den første i Europa etablerede havnen i 2016, i samarbejde med Siemens, landstrøm. Og i år forventer havnen, at udgifterne til anlægget løber rundt.
 

Landstrøm kan etableres på en vinter
Hvis Københavns Kommune ønsker et landstrømsanlæg, kan det sættes op, så det ikke forstyrrer krydstogtsæsonen. Det kan stå klar til sæsonen 2019. Sådan lyder meldingen fra Siemens, der står klar med de teknologiske løsninger på problemet med forurening.

"Et landstrømsanlæg kan etableres i løbet af en vinter. Det gjorde vi i Hamborg. Udstyret monteres i et præfabrikeret hus, så det blot skal placeres på havnen og derefter tages i drift," siger Peter Weinreich-Jensen, der er salgsdirektør i Siemens Danmarks Energy Management division.

I Hamborg løftes det tunge kabel op til krydstogtskibene via en robotarm, og samme løsning kan bruges i andre havne - også i København. Teknologien er på plads.

"Udstyret er der. Det er bare at tage det i brug. Frekvenstilpasningen fra de 60 hertz på skibene til de 50 hertz på land klares med standardudrustning. Der anvendes lignende frekvensomformere i togdriften i bl.a. Tyskland og Sverige, hvor togene kører på 16 2/3 hertz, og elnettet også er på 50 hertz, " forklarer Peter Weinreich-Jensen.

Ifølge en rapport fra 2016, som Siemens har udarbejdet med fokus på ti norske havne, vil investeringen i landstrøm være rentabel på den lange bane.

"Vi skal finde en løsning"
I forbindelse med efterårets budgetforhandlinger er problematikken, på overborgmester Frank Jensens (S) initiativ, på dagsordenen.

"Jeg kan godt forstå, at de berørte beboere er frustrerede, da problemet endnu ikke er blevet løst. Vi har nu en bunden politisk opgave. Vi skal finde en løsning, der hjælper borgerne på Langelinie og giver ren luft i København," siger Jonas Bjørn, politisk ordfører i Socialdemokratiet i København.
"Vi skal finde en løsning, der hjælper borgerne på Langelinie og giver ren luft i København," siger Jonas Bjørn, politisk ordfører i Socialdemokratiet i København.
Politikerne vil i første omgang sørge for, at det bliver udarbejdet en ny analyse, der undersøger til bunds, hvilken løsning der skal satses på. Jonas Bjørn nævner både LNG, flydende naturgas, og landstrøm som mulige løsninger, eller måske en kombination.

"Vores pejlemærke er, at København skal være CO2-neutral i 2025. Vi er ikke bange for at tage penge op af lommen, men vi skal være sikre på, at det er den rigtige løsning. Og vi vil i den forbindelse gerne i dialog med andre europæiske havne for at opnå fælles fodslag," siger han.

En god forretning

Eventuelle initiativer i løsninger er velkomment. Sådan lyder det fra Arnt Møller Pedersen, COO, Cruise & Ferries, Copenhagen Malmö Port AB. Havnen har igennem længere tid fulgt udviklingen i miljøvenlige drivmidler og vil gerne være med til at gøre krydstogtturismen grønnere.

"Den eksisterende analyse af landstrøm kan ikke længere bruges. Prisen på anlæg er halveret, siden analysen blev lavet, og helbredsomkostningerne er steget markant. Det gør landstrøm til en god forretning" 

"Copenhagen Malmö Port er positive i forhold til den retning, diskussioner og fokus omkring landsstrøm har taget i København. Det er en udfordring, men samtidig en udfordring, som vi har ambitionen om at løse i fællesskab. Derfor er det også dejligt at se, at overborgmesteren og de politiske partier tager denne opgave seriøst og er klar til at hjælpe," siger Arnt Møller Pedersen.

Der er i alt otte steder i København, krydstogtskibene kan lægge til. Og Copenhagen Malmö Port har tilbage i 2015 vurderet, at det vil koste omkring 75 millioner kroner per landstrømsanlæg. Men i dag er prisen en anden, mener Kåre Press-Kristensen.

"Den eksisterende analyse af landstrøm kan ikke længere bruges. Prisen på anlæg er nemlig halveret, siden analysen blev lavet, og sundhedsudgifterne på grund af luftforurening er steget markant. Dette gør i dag landstrøm til en rigtig god forretning," siger han.

Denne annonce er produceret 08.10.18 af Børsen Creative i samarbejde med Siemens



  Cxense Display

Anbefalet



Forsiden lige nu


Bo Nilsson: Vi vil være de største i Europa

Nyt panel skal sætte skub i Kina-eksport

USA: Rød mandag gled videre over Atlanten

Trump vil have Saudi-Arabien og Opec til oliepumperne

Lunde: Input til Danske Banks headhunter

Tidligere overborgmester får millioner i gyldent håndtryk

It-firma ramt af angreb: Hacker stjal tusindvis af mails

Danske Bank dropper Topdanmark for at indlede samarbejde med Tryg

Sandsynligheden for, at topchefen hedder David er større end, at det er en kvinde