Maserati møder sin digitale tvilling
Foto: Siemens

Maserati møder sin digitale tvilling

Ved hjælp af 'digital twin'-teknologi kan Maserati i dag både udvikle, simulere og teste hele produktionsprocessen fra start til slut. Det har reduceret produktionstiden med 16 måneder, uden at der er slækket på de strenge kvalitetskrav til bilerne.

Siden etableringen i 1914 i Bologna har Maserati spillet en vigtig rolle i sportsbilkulturen og udviklingen af den. Enkelte Maserati-biler har sågar nærmest ikonisk status, og det betyder, at der er meget at leve op til, hver eneste gang der produceres en ny bil på fabrikken, som i dag er flyttet fra Bologna til Grugliasco i Norditalien.

Men bare fordi man har en lang historie og en ikonisk status, stilles der i 2018 ikke færre krav til effektiv produktion. Snarere tværtimod. Samtidig skal alle sikkerheds- og miljøstandarder overholdes, og produktet skal selvfølgelig have en konstant, høj kvalitet og udvikle sig både designmæssigt og funktionelt. 

Digitalt simulerede biler
For at imødekomme disse krav er Maserati-fabrikken i Grugliasco blevet en tand mere moderne, end den tidligere fabrik i Bologna. For selvom bilerne stadig oser af eksklusivitet og italiensk håndværk, bliver f.eks. de to nye modeller, Ghibli og Qattroporte, i dag produceret primært ved hjælp af digital teknologi. Nærmere bestemt digital twin-teknologi, fortæller General Assembly Project Manager ved Maserati-fabrikken, Massimo Anfosso.

"Udfordringen var at finde ud af, hvordan vi bedst kunne integrere de to nye produktionslinjer i en allerede eksisterende fabrik," forklarer han.

Fabrikken består af i alt 12 arbejdsstationer, som står for at bygge bilen og 15 arbejdsstationer, der efterfølgende står for at udføre kvalitetskontrol. Det hele skal gerne fungere konstant for at holde produktionen på sporet, og derfor er der ikke plads til alt for mange fejlbeslutninger, når der skal ændres på produktionslinjerne for at give plads til nye modeller og processer.
 
Hos Maserati har man lavet en digital tvilling af hele produktionslinjen. Den teknologiske udvikling på området går stærkt,og de digitale tvillinger kan også bruges i en lang række andre brancher. Foto: Siemens/MaseratiFoto

Derfor indgik Maserati et samarbejde med Siemens om at lave en såkaldt digital twin af Maseratis fabrik.
Lars Fossum, som er produktchef for digitale industriløsninger hos Siemens, fortæller, at i tilfældet med Maserati er den digitale tvilling en komplet digital 3D-model af fabrikken - inklusiv ansatte, robotter og andet produktionsudstyr.

Ved hjælp af sådan en løsning kan designerne både udvikle, simulere og teste hele produktionsprocessen af bilerne fra start til slut - uden rent faktisk at lave om på det fysiske setup og uden fysiske prototyper af bilerne. På den måde kunne Maserati arbejde sig frem mod en mere effektiv produktion.



Kan forudsige fremtiden
"Med en digital tvilling bliver det faktisk muligt at forudsige fremtiden. Vi kan for eksempel se og forhindre flaskehalse i produktionen, før fabrikken overhovedet er bygget. Vi kan også simulere hele produktionen og dermed se, hvilke konsekvenser eventuelle ændringer får," forklarer Fossum og tilføjer:

"Siden mange produkter i dag har sensorer, som samler information om brugen af produktet, er det også muligt at levere denne information tilbage til den digitale tvilling. De informationer kan så bruges til at tage beslutninger om både produktudvikling og om ændringer i produktionsprocessen fremadrettet."

Med den digitale kopi af produktionen har Maserati reduceret produktionstiden med 16 måneder, uden at der er blevet slækket på kvalitetskravene. Dermed kan producenten af det ikoniske bilmærke fortsætte med at konkurrere i et marked, som hele tiden jagter effektivisering.

"Digitale tvillinger kan bruges i en lang række brancher allerede og på områder, vi end ikke har fantasi til at forestille os endnu. Den teknologiske udvikling går hurtigt, og der dukker nye anvendelsesmuligheder op hele tiden," siger Lars Fossum.

Produceret 18.06.18 af Børsen Creative i samarbejde med Siemens

  Cxense Display

Anbefalet



Forsiden lige nu


Bo Nilsson: Vi vil være de største i Europa

Nyt panel skal sætte skub i Kina-eksport

USA: Rød mandag gled videre over Atlanten

Trump vil have Saudi-Arabien og Opec til oliepumperne

Lunde: Input til Danske Banks headhunter

Tidligere overborgmester får millioner i gyldent håndtryk

It-firma ramt af angreb: Hacker stjal tusindvis af mails

Danske Bank dropper Topdanmark for at indlede samarbejde med Tryg

Sandsynligheden for, at topchefen hedder David er større end, at det er en kvinde