Her er danske aktionærers mest almindelige fejl
Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS.

Her er danske aktionærers mest almindelige fejl

Danske aktionærer elsker hjemlige aktier. Men det er ikke mere sikkert at lade investeringen blive hjemme. Tværtimod.

Øst, vest, hjemme bedst. Selvom vi handler på tværs af grænserne og taler om aktier som aldrig før, er der nogle ting, som ikke ændrer sig: Vi elsker vores danske aktier og lægger gerne hele opsparingen i meget få danske aktier.

Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, er en af dem, som har undret sig over, at vi placerer alle æggene i én kurv. For tre år siden offentliggjorde han en omfattende undersøgelse, der viste, at tre ud af fire danske aktionærer udelukkende havde danske aktier. Og to ud af tre havde sat alle pengene på én aktie – og dermed havde den mindst mulige risikospredning.

"Der er simpelthen ikke nogle rationelle forhold, der kan forklare, at billedet ser sådan ud for rigtig mange danske aktionærer. Det er følelsesmæssige forhold, der gør sig gældende, når folk helst vil eje de aktier, som man kan læse om i danske medier, " siger Jesper Rangvid, der nævner de kunder, som havde hele deres opsparing eller pension i Roskilde Bank-aktier som skrækeksemplet på, hvor galt det kan gå, hvis man helt undlader at sprede risikoen. Og selvom der er gået 10 år siden finanskrisen og Roskilde Bank-krakket, mener han ikke, at billedet har ændret sig voldsomt.

Danske aktier giver ikke spredning i brancher
"Vi lavede en meget omfattende undersøgelse, hvor vi kikkede på danskernes investeringer fra 2005 til 2012. Vi så på tal for samtlige danske aktionærer, så det er ikke tal, vi lige trækker hver dag. Men vi kunne se, at der ikke skete ret meget i løbet af de år. Så selvom vi ikke har tal for 2019, så må vi sige, at der skulle være sket et eller andet vildt, hvis det skulle have ændret sig, " siger Jesper Rangvid, der først og fremmest understreger, at risikospredning starter med, at man har mere end én aktie. Dernæst skal man sørge for at få spredning på tværs af lande og sektorer.

"I en del år er det jo gået godt, hvis man kun havde danske aktier. Men i 2018 fik de danske aktier nogle ordentlige hug, så der har det jo været rigtigt ærgerligt, hvis du ikke har spredt risikoen, " mener Jesper Rangvid, der siger, at man godt kan skabe en vis risikospredning med danske aktier – men kun til en vis grad.

"Hvis du kun har danske aktier, er der mange brancher, hvor du slet ikke kan være til stede i – råvarer eller bilproducenter bare for et nævnte et par stykker."

"Hvis du eksempelvis har Novo, Carlsberg eller andre virksomheder med en stor international eksponering, så er du mindre sårbar over for, om det går godt eller dårligt i Danmark. Men det giver ikke spredning i brancher. Hvis du kun har danske aktier, er der mange brancher, hvor du slet ikke kan være til stede i – råvarer eller bilproducenter bare for et nævnte et par stykker, " siger Jesper Rangvid.

Nemmere til udlandet
Selvom danske aktionærer tilsyneladende er lidt af nogle hjemmefødninge, er interessen for udenlandske aktier så småt ved at vågne. Tidligere var der en del omkostninger ved at handle på de udenlandske børser, men inden for de seneste år er det blevet markant billigere og nemmere købe aktier i udlandet.

Hos Saxo Bank har man oplevet en stærkt stigende interesse for internationale aktier, efter at man i efteråret lancerede den nye investeringsplatform SaxoInvestor og i den forbindelse fjernede minimumskurtagen på udenlandske aktier. Og det er i høj grad helt almindelige opsparere, der er med.

Philip Frijs, der er global chef for investorprodukter i Saxo Bank, mener, at omkostningerne tidligere har holdt mange investorer tilbage.

"Hvis det er lige så let og billigt at købe en aktie i Apple eller Netflix som i et dansk firma, så er der mange private investorer, som synes, det er interessant. Det er en helt logisk udvikling. For det er selskaber, som vi følger, og produkter vi bruger på daglig basis, " siger Philip Frijs.

I forhold til at købe danske aktier, skal man være opmærksom på valutarisikoen. Hvis den amerikanske dollar falder i forhold til kronen, bliver Apple eller Netflix-aktier mindre værd. Men det kan selvfølgelig også gå den anden vej.

"Der tager man en ekstra risiko. Vi bruger meget tid på at forklare, at man rider på to heste – i hvert fald når man handler uden for Eurozonen. Dog får man adgang til en masse selskaber, som ikke findes i Danmark, hvor vi f.eks. ikke har særlig mange globale teknologiselskaber" siger Philip Frijs, der fortæller, at man ikke mindst har fået mange kunder fra de traditionelle banker, efter at aktiesparekontoen er blevet indført fra nytår.

Hold øje med minimumskurtagen
Saxo Bank har en fast kurtage på udenlandske aktier på 0,10 procent på verdens 15 vigtigste børser, hvilket er en del billigere end de øvrige danske banker, hvor der er et fast minimumsgebyr ved handler. Og det har en reel betydning for private investorer.

"Det har været vigtigt for os, at vores nye investorplatform er for alle investorer, og at de får muligheden for sprede risikoen ud over landets grænser. Det er ikke kun for det traditionelle wealth management segment."

"Hvis du har minimumskurtage, så bliver det nemt en ret stor ekstraomkostning, hvis du f.eks. køber aktier for 20.000 kroner. Det har været vigtigt for os, at vores nye investorplatform er for alle investorer, og at de får muligheden for sprede risikoen ud over landets grænser. Det er ikke kun for det traditionelle wealth management segment," siger Philip Frijs, der også mener, at den nye platform bliver et alternativ til investeringsforeningerne, der i mange år har været bankernes anbefaling til, hvordan man får risikospredning.

"Bankerne har været meget gode til at sælge deres egne investeringsforeninger, og mange investorer ved faktisk ikke, hvor mange penge de kunne spare ved at købe fonde med færre omkostninger som ETF'er og indeksfonde. Vi forsøger at hjælpe dem med at navigere i det, og giver dem overblik over deres muligheder – samtidig med at vi kan være totalt uafhængige, da vi ikke har vores egne investeringsforeninger, som vi skal sælge," siger Philip Frijs.

Læs mere om dine muligheder med Saxo bank her

Denne annonce er produceret af Saxo Bank 01.03.19 i samarbejde med Børsen Creative

Cxense Display

Anbefalet



Forsiden lige nu


Fed leder efter nye økonomiske redskaber - hvad gør Powell næste gang renten rammer nul?

Topchefen i Danske Bank vil ikke sige, hvor han ser fejl og mangler: "Men jeg vil godt sige, hvad der karakteriserer en god bank"

Sjældne håndværk: Krisen tog livet af de omrejsende tivolier - men 74-årige Leif Dahlgård tager stadig på marked

Nordeas danske chef: Vi er på vej i en boble - kunder skal ikke betale for lave renter

Vestager stanger milliardbøde ud til amerikansk chipgigant

Casper von Koskull: Afgørende at få reduceret Nordeas strukturelle omkostninger

Skagens oversete restaurant har en fantastisk udsigt

Europæiske aktier: Fremgang til schweizisk medicinalselskab efter regnskab

Ti år efter kåring: Tavs sjællandsk gazellevinder har tjent millioner på elvirksomhed