Nytårstrængsel i fitnesscenteret: Sådan ser dine kollegaer ud

Nytårstrængsel i fitnesscenteret: Sådan ser dine kollegaer ud

Januar er løfternes tid, og der er trængsel i fitnesscenteret. Men hvilke øvelser laver jeres stressede HR-chef? Kan ham cykeltossen fra hjørnekontoret andet end at træne udholdenhed? Og hvem laver udelukkende Jedi-inspirerede bevægelser? Her kan du se de seks stereotyper fra erhvervslivet, du finder i fitnesscenteret allerede nytårsdag. Er du iblandt dem?

O2-jægeren
Topchef (48) i stort konsulenthus

På natbordet finder man bøgerne Tim Ferriss' "The 4-hour body" og Eskild Ebbesens "Tænk som en vinder". Han begynder dagen med et ikke-ironisk krigsråb foran spejlet og Tarzan-trommen på skjortebrystet, med to åbne knapper for meget. Varmer helst op til ledermødet ved at sætte PR på triatlon-cyklen ind ad Strandvejen. Ligger kronisk i den aerobe zone, argumenterer gerne for belastningsskader og, at restitutionstid er ren konspirationsteori. Det er let at kimse ad O2-jægeren, men han er kommet til det sted, han er i karrieren, netop fordi han er udholdende. Dygtig er han også, måske nogle gange lidt for dygtig. Han ville have gavn af at konvertere en del af udholdenhedstræningen til fleksibilitetstræning, Yin Yoga eller Hot Yoga og dermed reducere sit stressniveau.



Kontrol-entusiasten
Konsulent (35) med kronisk midlertidigt kontor

Har styr på livets matematik og logger gladeligt kost, vægt, puls, søvn og fører digital træningsdagbog i tre-fire forskellige apps, heraf en af dem, hun selv har været med til at udvikle. For konsulenten, som aldrig orker at blive en integreret del af arbejdsmiljøet før sin næste opgave, er realtid-logning blevet en slags virkelighedsflugt. Til trods for, at hun gør det meste rigtigt til træning, er det også en solo-aktivitet. Kontrol-entusiasten bør deltage i et par faste holdtimer, så som Zumba, Core eller Gravity så hun kan føle samhørighed med andre mennesker. Hun har naturligvis tænkt tanken, men er bange for at overlade kontrollen til en instruktør. Et par timer med Personlig Træner kunne muligvis fungere som eksponeringsterapi.



Protein-prinsen
Partner (36) hos ejendomsmægler i ambassadekvarteret på Østerbro

Løfter vægte som var det Möet – ofte højt og over hovedet. Bicepscurl er yndlingsøvelsen uanset hvilken dag på ugen, det er. Det er med træning som med "effektivt" boligsalg: Exterior is king. Det kommer sig ikke så nøje, om der er mug i kælderen, så længe ingen ser det. Processen er med andre ord irrelevant for protein-prinsen. Hans krop har facon som en vandrepokal, og han flexer skamløst sine guns, mens han sejler i speedbåd gennem Københavns Havn, helst med en shake i den ene hånd og vitamin-is i den anden. Protein-prinsen er, som navnet antyder, både ekspert i at anbefale en god Pinot Noir, og hvilken smag på protein-pulveret, som går bedst til kylling og broccoli. Han er endnu ikke kommet dertil, hvor fortiden indhenter ham, men det gør den snart, og han kan allerede nu godt sigte mod at træne mere afbalanceret. Fitness og knogletræning har hidtil været et fremmedord for områder af kroppen, hvor man må sige, der er et uforløst potentiale. Som forskningen fortæller os, øger korrekt træning humør og selvtillid. Et par timers indendørs løb, Bootylicious eller Pure Strength, kan hjælpe Protein-prinsen med at komme hurtigere ud af det noget fastklemte biceps-spor.



Lige-ved-at-være-der
Mellemleder eller HR-ansvarlig (42) i større organisation

Føler sig kronisk bagud, mens hun prøver at jonglere ledelsens storslåede visioner og fodfolkets enkle behov. En berettiget følelse, eftersom hun er lus mellem to negle og står midt i den største omorganisering, virksomheden har været igennem i mange år. Vil gerne please alle og enhver, helst hele tiden. Der er kærlige beskeder i børnenes madkasser, Twist-chokolader til de ansatte og hyggelig fredagsmail til alle i huset hver uge. Bagsiden af medaljen er, at hun ofte glemmer sig selv. Som om det ikke var nok, føler hun sig til og med ansvarlig for at alle trives, når hun er i træningscenteret; hun rydder op efter de unge rodehoveder og roser hæmningsløst de ansatte, som, hun mener, får for lidt opmærksomhed. Træningen, hvis man kan kalde det dét, består mest af alt af mindfulness på en yogamåtte i hjørnet, ofte efterfulgt af en halv time godt sammensunket i saunaen – Aaaarh! Det som lige-ved-at-være-der godt kunne trænge til, er en time med Cardio Energy. Eller fem. Ud med hverdagshelvedet, ind med nogle endorfin-påfyldninger!



Akademikeren
Pensioneret akademiker (75) som synes, samfundet er blevet mere råt

Med take-away-kaffe i den ene hånd og en to-kilos manual i den anden, gennemfører akademikeren sit ufravigelige formiddagsritual sammen med den faste gænge fra afgangsåret '65 på KU. Fire gange om ugen mødes de i SATS nærmest kartoffelrækkerne, men også gerne på Frederiksberg, hvis Grete har ondt i hoften (som ægtemanden Knud kalder viljen). Kaffen er rigtig-nok bedre på Østerbro. Når alt er, som det plejer i gymnastik-studiet, er 65'erne en fryd for holdinstruktøren. Ændringer i programmet eller lokaleombytninger mødes omvendt med afgrundsdyb skepsis og foragt. 65'erne har gjort det samme siden de gik på pension: Samme hold, samme vægte. Dét, gruppen glemmer, er at øge belastningen og udfordre sig selv. En aldrende krop mister hurtigere sin muskelmasse end tidligere, men med rigtig styrketræning kan man forholdsvis enkelt snyde udviklingen. Faktisk bliver man også skarpere, samt får bedre hukommelse, da IQ'en boostes.

Vidste du, at fire minutters fysisk aktivitet giver dig øget opmærksomhed i den efterfølgende time? Hjerneforskeren Ole Hjelle fortæller, hvordan fysisk aktivitet øger din præsentation her.




Ham med sokkerne
IT-ansvarlig (31) i uteknologisk selskab

Den it-ansvarlige sidder i det inderste af de inderste kontorer, så langt ind i korridorerne, at det at finde ham er som at deltage i Escape Room. De har det mest behageligt bag deres fire skærme og foretrækker at blive kontaktet via mail snarere end ved direkte henvendelse. It-ansvarlige bærer altid strømper med ugedagene broderet på, og en Star Wars-reference på læben. Er et sjældent talent i sit fag og beundres af andre i miljøet, mens virksomhedschefen på sin side har svært ved at huske, hvad han overhovedet kaldes - bortset fra "dig der". It-manden er drevet af sund fornuft og bliver derfor motiveret af forskning i bivirkningerne af stillesiddende arbejde. Han ved, at man bliver både smartere og mere effektiv til træning, men at træne i SATS opleves undertiden som en arbejdsopgave, snarere end en sjov aktivitet. For at komme igennem sessionerne foretrækkes styrkeøvelser, der muliggør Jedi-bevægelser - på den måde kan han dagdrømme sig i mål. Kunne med fordel få en Personlig Træner (PT), der kunne udvide hans horisonter og måske endda få ham til at opleve ægte træningsglæde!




Bliv medlem og få gratis oprettelse plus en PT start time med en personlig træner hos SATS

Annoncen er produceret den 06.01.2020 af Børsen Creative i samarbejde med SATS

Anbefalet



Forsiden lige nu


Aktionærerne vedtager opsigtsvækkende forslag: Vil gøre indhug i bugnende pengebjerg hos nordjysk aktieraket

Shipping-bosser: Flere kvinder giver en bedre bundlinje

Wozniacki om planerne efter tilbagetrækning: Klar til samarbejde med virksomheder

Europæisk Huawei-boss efter massiv politisk modvind: "Der er stadig god forretning at gøre i Danmark"

Trump ruller Obamas vandmiljøplan for USA tilbage

En femtedel af verdens befolkning kan have e-valuta i løbet af tre år

Novozymes belønnet for regnskab: Vandt 6 mia. kr. i markedsværdi

Trods lave renter og mistet Danske Bank-aftale ser Topdanmark-chef lyst på fremtiden