Det skal dit tv kunne i 2018

Det skal dit tv kunne i 2018

Tv-teknologi udvikler sig lige så hurtigt som computere og smartphones, men det er ikke kun billedet, der er afgørende for, hvad der kendetegner et moderne fjernsyn. Her er nogle af de vigtigste tv-trends lige nu - fra teknologi til design og funktioner.

Tyg lidt på ordet "fjernsyn" - den direkte danske oversættelse af ordet television. Den åbenlyse ordforklaring er, at det er en genstand der gør dig i stand til at se noget, der foregår et helt andet sted, end hvor du selv befinder dig.

Måske burde ordet gentænkes, for et fjernsyn er kun et fjernsyn i samme forstand, som en smartphone er en telefon. Et tv er i dag langt mere end det – det er fast inventar i et hjem, der værdsætter både afslapning og underholdning.

Det er en skærm, men det er også en medieplatform, et møbel, et designobjekt og et samlingspunkt for en familie, som har forskellige behov. Altså meget mere end en "modtager" af liveudsendelser.

Tv'et har nemlig allerede rent teknisk overgået den billedkvalitet, det er muligt at sende live-tv med. Og det er faktisk mere end 20 år siden, fortæller Magnus Nilsson, der er Technical Product Manager i Samsung, som i år står klar med en række helt nye, innovative modeller.

 

"Tv-teknologi har generelt taget nogle store spring fremad de senere år, hvilket har muliggjort mange forbedringer i billedkvaliteten, særligt 4K-opløsningen og muligheden for HDR, hvilket kan frembringe langt flere nuancer i både de mørkeste og lyseste områder af billedet," siger Magnus Nilsson.


Spritny billedteknologi

Når tv'ets fornemmeste opgave er at fremvise levende billeder, så må man naturligvis ikke gå ned på kvaliteten her. I dag skal regnbuens farver buldre henover skærmen i en så virkelighedstro udgave, at udsigten fra det rigtige vindue næsten blegner ved siden af.

Og når man i øvrigt bor i et dejligt hjem med masser af lys fra det vindue, så er det mindst lige så vigtigt at man ikke behøver trække gardinerne for for at kunne se sin yndlingsserie eller -film. Skærmen skal kunne konkurrere med det lys, der i forvejen er i lokalet.

Alt dette er dog en smal sag for en ny teknologi, som Samsung selv har udviklet. Den hedder Quantum Dot, og de nye 2018-modeller af de såkaldte QLED TV, kan bryste sig af netop denne teknologi.

"Med QLED TV får man mere lysstyrke og et bredere farvespektrum end nogensinde før."

Quantum Dot-teknologien er et nyt niveau inden for LED TV, som betyder, at LED-bagbelysningen og LCD-krystallernes funktion er forfinet til det næsten perfekte. Quantum Dot er en bagbelysning, hvor der sidder et lag af mikroskopiske nano-krystaller (quantum dots) bag LCD-panelet. Hvert enkelt krystal er lavet til at udsende enten rødt, grønt eller blåt lys, når det rammes af bagbelysningen.

Dette lys styres så videre til de respektive røde, grønne og blå billedpunkter (pixels) på selve skærmen. De enkelte pixels fødes med andre ord med lys i deres egen "rigtige" farve i stedet for hvidt, og det gør en forskel.

 

Et QLED TV er altså i stand til at gengive det fulde farverum helt korrekt, helt lineært og med fuld brillans uanset lysstyrke.

"Med QLED TV får man mere lysstyrke og et bredere farvespektrum end nogensinde før. TV'et har en enormt høj lysstyrke, hvilket vil sige, at man kan sidde i et rum i fuldt dagslys og se tv uden at skulle trække gardinerne for," siger Magnus Nilsson.

Billedet er kun en del af pakken
Spørger man flertallet, vil de nok også sige, at det er billedkvaliteten, der vægtes højest, når de skal købe nyt tv.

Men faktisk er billedet ikke alt - et tv i 2018 er som sagt ikke bare en skærm – det er også et møbel, der skal passe ind i et hjem. Dit tv skal kunne ligne den væg, det sidder på. Det skal ikke være en stor sort firkant, der bare optager en vigtig stueplads uden formål, når den ikke bruges.

I 2018 er tv'et et møbel – og det skal opføre sig som sådan. Det skal kunne camouflere sig som en kamæleon i rummets omgivelser. Forestil dig for eksempel, at du har en stenvæg, og dit tv med skærmen tændt kan påtage sig præcis samme mønster, men samtidig lige vise dig dagens vigtigste overskrifter eller vejret udenfor.

"I Samsung arbejder vi f.eks. meget i produktudvikling med at gøre det så nemt og problemfrit at gøre et stort tv til en fast del af indretningen derhjemme."

Det er blot én af mange ting, man kan få sit QLED TV til. Det kan endda også camouflere sig som et flot, indrammet billede på en hvid væg - faktisk uanset hvor stort det er.

"Skærmene bliver konstant større. For få år tilbage var 55 tommer de mest solgte, men nu er 65 tommer-tv ved at følge trop. Næste skridt er 75 tommer. I de størrelsesordner er det nogle genstande, der kommer til at fylde rigtig meget i et hjem, og derfor skal det se smagfuldt og stilrent ud. Det skal blende ind med resten af hjemmet," siger Magnus Nilsson.

 

Særligt her i Norden er vi glade for store tv-skærme, men ifølge Magnus Nilsson kunne mange forbrugere i virkeligheden godt tænke sig et større tv, men de køber det ikke, da de frygter, det vil fylde for meget og forstyrre i deres stuer. Det er dog noget, man som tv-producent er meget opmærksom på.

"I Samsung arbejder vi f.eks. meget i produktudvikling med at gøre det så nemt og problemfrit at gøre et stort tv til en fast del af indretningen derhjemme. Jeg mener, det er noget af det vigtigste at have for øje udover billedkvaliteten," fortæller han.

Smart tv er smartere nu
Det er dog også klart et afgørende punkt, at dit nye tv kan håndtere mange forskellige behov. Måske har du tidligere siddet og prøvet et af de dér smart-tv's og måske syntes du ikke, det fungerede supergodt med alle de menuer, apps og knapper og så videre.

Men der er sket rigtig meget med funktionaliteten for smart-tv. De kan ganske enkelt i langt højere grad holde, hvad deres navn lover – at være smarte.

Måske er én bruger af den gamle skole og ser mange traditionelle udsendelser, mens en anden kun bruger tv'et til at se streamingtjenester og en tredje er gamer og udelukkende har interesse i at bruge tv'et til konsolspil.

Har man alle disse behov, vil et QLED TV ikke skuffe på nogle af dem. For et tv bør i 2018 kunne leve op til det hele – og på bedste vis, mener Magnus Nilsson.

"Brugeren skal helt selv kunne bestemme, hvordan de bruger tv'et. Derfor er smart-funktionerne også vigtige. Nogle vil måske sige, at de har prøvet et smart-tv og ikke brød sig om det, men de refererer faktisk ofte til en model, der er fire eller fem år gammel. Der er virkelig meget, der har ændret sig på de få år, og en nyere smart-tv model er meget nemmere og mere praktisk at bruge i dag," siger han.

Se hvordan Samsungs QLED TV kan passe ind i dit hjem her.

Annoncen er produceret 16.04.18 af Børsen Creative i samarbejde med Samsung.
Cxense Display

Anbefalet



Forsiden lige nu


Topchefen i Danske Bank vil ikke sige, hvor han ser fejl og mangler: "Men jeg vil godt sige, hvad der karakteriserer en god bank"

Sjældne håndværk: Krisen tog livet af de omrejsende tivolier - men 74-årige Leif Dahlgård tager stadig på marked

Nordeas danske chef: Vi er på vej i en boble - kunder skal ikke betale for lave renter

Vestager stanger milliardbøde ud til amerikansk chipgigant

Casper von Koskull: Afgørende at få reduceret Nordeas strukturelle omkostninger

Skagens oversete restaurant har en fantastisk udsigt

Europæiske aktier: Fremgang til schweizisk medicinalselskab efter regnskab

Ti år efter kåring: Tavs sjællandsk gazellevinder har tjent millioner på elvirksomhed

Topdanmark skruer forventningerne op til vigtigt nøgletal men holder fast i 2019-prognose