Få det maksimale ud af flyveturen: Seks tips til din næste forretningsrejse
At arbejde i luften behøver ikke betyde, at du er offline i et par timer. Med god WiFi på flyet er du online og kan få mange ting færdiggjort.

Få det maksimale ud af flyveturen: Seks tips til din næste forretningsrejse

Rejser du meget med jobbet? Rejsetiden giver god mulighed for at få løst de opgaver, som ellers nemt kan blive nedprioriteret. En flyrejse kan derfor give dig de ekstra par timer, hvor du kan arbejde uden at blive forstyrret af kolleger og samtaler. Planlægger du det rigtigt, kan du både arbejde effektivt og genoplade batterierne under rejsen. Her er seks tips til, hvordan du optimerer din flyrejse og bruger tiden i luften så produktivt som muligt.

1. Book en bekvem rejse

Din tid er værdifuld. Det er altid værd at booke en flyrejse, som ikke indebærer omstændige mellemlandinger, rodede omgivelser og trange sæder. Den bedste forudsætning for at rejse effektivt og uforstyrret er derfor en rejse, hvor der er ro. Mange virksomheder vælger at lade deres medarbejdere rejse på business class, fordi man som rejsende er mere produktiv og bedre udhvilet ved ankomst.

2. Planlæg din rejsetid

Du har sikkert brug for at gennemgå dine billetter og bookinger før din rejse, men sæt også tid af til at planlægge, hvordan du optimerer din rejsetid. Et tip er at bruge din kalender til at indtaste ventetider, transittid og lignende. 20 minutter i en taxa kan være en oplagt mulighed for en powernap eller en kort statusopdatering fra en kollega.

3. Skift mellem offline og online

At arbejde i luften behøver ikke betyde, at du er offline i et par timer. Med god WiFi på flyet er du online og kan få mange ting færdiggjort. Husk dog, at du måske flyver på et tidspunkt, der er ubelejligt for dine kolleger eller kunder, så overvej at time dine mails for ikke at forstyrre. Foretrækker du at arbejde offline under rejsen, så husk på forhånd at downloade de nødvendige dokumenter, præsentationer og regneark. Fordelen er, at du let kan holde fokus og koncentrere dig bedre.

Der er USB-porte på de fleste fly, så du kan oplade telefonen og andet grej uden at være afhængig af en powerbank.


4. Skab fokus

Flytyper kan variere enormt meget. Uanset hvordan din rejse finder sted, er det vigtigt, at du fokuserer på dit planlagte arbejde, allerede når flyet letter.

Lav en klar struktur for dig selv og forsøg at finde inspiration, så der kun er dig og dit planlagte arbejde på dagsordenen i de timer, der følger. Hvis du har et godt fokus fra begyndelsen, er det lettere at holde det igennem hele rejsen, og så når du længere med arbejdet.

Til en ti-timers tur kunne en fremgangsmåde lyde således: Få spist hurtigst muligt og få derefter klaret det mest presserende arbejde. Læg dig til at sove eller hvile efter første service, som kan tage en times tid. Derefter er der som regel roligst, da lyset bliver slukket, og man derfor har de mest optimale betingelser for søvn.

5. Arbejd uden laptop – og eksperimentér

Du kan også variere, hvordan du arbejder. Sluk din bærbare computer og brug andre metoder til at udvikle både dine opgaver og dig selv. Tag en kop kaffe og læs en bog om et emne, du er involveret i, eller lyt til en podcast med en person i din branche, som du ser op til. At koble af, uden at lukke helt af, gør det lettere for dig at opretholde ro og fokus, når du åbner din bærbare computer og begynder at arbejde.

6. Hvil dig og lad op

Hemmeligheden bag at ankomme til destinationen og være rolig og klar til møder er også at bruge flyet til hvile og genopladning. Når du rejser på business class, er oplevelsen designet til at gøre din rejse så behagelig som muligt. Du sidder for dig selv og sæderne er rummelige og kan foldes ud. Og så er de ofte udstyret med komfortable puder og tæpper. Stræk benene, tag skoene af og bestil et glas friskpresset juice. Benyt pladsen til at tage en kort gåtur gennem kabinen, så du holder blodomløbet ved lige.

Sørg altid for at have behageligt tøj med til at sove i og drik rigeligt med vand, hvis du skal flyve længe, da luften i flyet ofte er tør. Hvis du ikke kunne falde i søvn på flyet, skal du ikke stresse unødigt. Alle hvilestunder tæller, uanset om du sover eller ej.

Læs, hvorfor Qatar Airways' business class er den bedste i verden

Annoncen er produceret den 15.04.2019 af Qatar Airways i samarbejde med Drum og Børsen Creative.

Anbefalet



Forsiden lige nu


Analyse: Viruseffekten gør nu for alvor ondt – "lykkelig uvidenhed" afløst af frygt for det ukendte

Coronafrygt sender boligejernes yndlingslån mod lukkekurs

Danske Bank om aktiefald på 3 pct til C25-indekset: "Glasset er stadigvæk halvfyldt"

Se de ti danske aktier som falder mest lige nu

Sydbank: Virusspredning kan stoppe aktiernes rekordridt - men er ikke startskud til en lang nedtur

Tradeshifts værdi er eksploderet på få år: "Vores plan er at gå på børsen i 2021"

Falck-topchef: "Vi er langt fra, hvor vi vil være, for vi er afsindigt ambitiøse i Falck"

Thailandske og malaysiske aktier falder: Er dykket 20 pct siden rekorden i 2018