Negativ rentetid behøver ikke forringe dit afkast - tværtimod

Negativ rentetid behøver ikke forringe dit afkast - tværtimod

Traditionelt "sikre" investeringer er blevet ugunstige i takt med rentedykket, og det har tæret på præmien for mange – særligt hvis man ikke ligger i den høje ende af metret for risikotolerance. Tendensen ser ikke ud til at ændre sig lige om hjørnet, og derfor kan alternative investeringer være et nyt bud på porteføljeoptimering.

Dyre og volatile aktier og markeder, usikkerheder, handelskrige mellem stormagter og et brexit, der begynder at ligne en evighedsaffære af udskydelser.

Det er ikke en nem verden at pleje sin formue i.

Før i tiden var det en lidt smallere sag at leve af en rente – hvis man havde omkring 15 mio. kr. på kistebunden, var det en reel mulighed at opnå et renteafkast, der kunne fungere som en bæredygtig indkomst. Formuen, som dette ville kræve, er dog uheldigvis lige godt tredoblet henover det seneste årti, viser beregninger fra Danske Bank.

Som eksempel kan Danske Bank fremhæve, at hvis en husstand, som har en årsindkomst på 588.000 kr. efter skat, skal opnå samme indkomst gennem renteafkast, så vil det kræve en formue på 57,4 mio. kr., som i dette tilfælde vil være investeret dels i statsobligationer og dels i realkreditobligationer.

Se på alternativer til aktier

I jagten på afkast er man altså givetvis i dag nødt til at acceptere en større risiko. Men den behøver ikke være så stor, som man måske tror.

Kigger man på andre muligheder end aktier og obligationer, findes der en del alternative investeringsmuligheder, som kan passe godt ind i enhver portefølje, og som kan give god risikospredning.

"Når vi er i et miljø, hvor de negative renter har spredt sig på både løbetider og geografi, så bliver det sværere at finde obligationer til porteføljen. Derfor kan det for nogle give mening at kigge mere mod aktier.
De færreste ønsker dog, at aktierne kommer til at fylde alt for meget i porteføljen og derfor er alternative investeringer et åbenlyst alternativ," siger Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Alternativer kan selvfølgelig dække over mange ting: Energi, ejendomme, måske endda kunst, veteranbiler eller smykker.

Selskabet Obton udbyder eksempelvis investeringer i solenergi. For et minimumsindskud på 750.000 kr. kan man blive medinvestor i solcelleparker rundt omkring i Europa. Og afkastet for en sådan investering ligger på 7-9 pct. om året afhængigt af ens tidshorisont. Heraf udbetales der løbende, årlige udbytter.

"Alternativerne kan åbne døren for et lidt højere afkast, men omvendt kan de alternative investeringer også komme med en lidt højere risiko. Ofte er alternative investeringer nemlig mindre likvide og det indebærer altså en risiko," supplerer Søren V. Kristensen.

Ikke samme risikofaktor som aktier

Afkastet kan altså være pænt ved alternativer, om end risikoen lidt højere end ved f.eks. en obligation.

Men Obtons investeringscase i den grønne energiform er dog ikke forbundet med samme høje risiko som eksempelvis aktier. Kigger man på den såkaldte summariske risikoindikator, som går fra 1-7 (hvor 7 er højeste risiko, red.) ligger Obtons investeringsprojekt på en 3'er.

Og det er ifølge investeringsdirektør Oliver Peters et rigtig pænt niveau – på samme skala finder man nemlig de traditionelt meget sikre og langsigtede stats- og realkreditobligationer på niveau 2, mens en pulje af aktier typisk ligger på niveau 5.

"Grunden til, at vi synes, vi ligger rigtig pænt på denne skala, er, at afkastet, man får i vores solcelleprojekter er sammenligneligt med, hvad man kan forvente af aktiemarkedet på den meget lange bane – men dog stadig med en markant lavere risiko. Vores produkt opfører sig således lidt som en obligation, men har en lavere risiko end aktierne på skalaen, selvom afkastet tåler en sammenligning," siger han.

Og selvom, der ikke er tale om en C25-aktie, der altid kan sælges fra dag til dag, er der, ifølge Obton-direktøren heller ikke stor grund til bekymring i forhold til likviditeten.

"For at sikre aktiens omsættelighed tilbyder vi vores investorer tre muligheder for løbende salg. Man kan omkostningsfrit sælge aktierne via vores egen online investorbørs, vi kan sælge dem mod et mindre honorar eller man kan anvende et af vores faste exitvinduer. Ved sidstnævnte ligger første exitmulighed efter fem år, og derefter tilbydes investorerne at komme ud hvert tredje år. Således har vi aldrig tidligere oplevet, at vores investorer ikke har kunnet komme ud på en god måde."

Bevar risikospredningen og tålmodigheden

Selvom alternative investeringer er attraktive i det nuværende marked, så er det vigtigt, at man naturligvis stadig spreder sin risiko og varierer sin portefølje.

"Det er helt sikkert, at ligeså forkert det ville være at have 100 pct. af sin formue investeret i én aktie, ligeså forkert ville det være at have 100 pct. placeret i vores produkt. Man skal sørge for at have noget risikospredning. Men til gengæld er udsvingene på vores investeringer meget små," pointerer Oliver Peters.

Obton har været i gang i mere end 10 år og sammen med over 2.500 danske investorer står virksomheden bag godt 700 solcelleparker i Europa til en værdi af over 11 milliarder kroner.

Du kan læse mere om investering i solenergi her.

Annoncen er produceret den 20.11.2019 af Børsen Creative i samarbejde med Obton

Anbefalet



Forsiden lige nu


Bredt politisk flertal er enig om ny dansk klimalov

Liberal Alliance forlader forhandlinger om klimalov

Ni ud af ti kroner investeret i dansk fintech kan være spildt

Jeudan køber parkeringsanlæg for trecifret millionbeløb

"Den ypperste ambition må være, at vi om ti år kan levere det samme i en tablet, som vi i dag kan levere i injektionssprøjten"

Aktiestatus i USA: Stærke jobtal skaber begejstring på aktiemarkedet

Første test af Golf 8: Sympatisk fremtidssikring af Folkevognen

Boris Johnsons skæbneuge: Han har alt at tabe

Vild jobrapport slår alle spådomme: 266.000 nye job i USA i november