Investeringsekspert: Det kan du forvente af aktieåret 2020
Selvom 2019 har budt på positive overraskelser, så forventer Per Hansen ikke, at 2020 vil følge de samme takter.

Investeringsekspert: Det kan du forvente af aktieåret 2020

Champagnepropperne er sprunget, og vi er trådt ind i et nyt årti. 2019 blev et overraskende fænomenalt år med kursstigninger på 20 til 25 pct. Men hvordan vil kurserne udvikle sig i 2020? Og hvor skal du som investor orientere dig for at skabe afkast? Få Per Hansens bedste råd herunder.

Måske skålede du i en ekstra god champagne, da klokken passerede midnat nytårsaften? Aktieåret 2019 har nemlig været fremragende – selvom takterne fra 2018 absolut ikke pegede i den retning.

"Som regel kan man forvente kursstigninger på fem til otte pct. Når aktierne er gået op med 20 til 25 pct. i 2019, siger det sig selv, at det har været et fænomenalt aktieår," siger Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

Han peger på tre specifikke årsager til de gode afkast i 2019. Lave forventninger fra investorerne, rentefald og at hverken handelskrigen mellem USA og Kina eller Brexit kom til at påvirke markederne så slemt som forventet.

"Ved indgangen af 2019 havde investorerne friske kursfald i hukommelsen. Mange havde ondt i maven og var bange for, at renterne skulle stige og væksten falde. Men på trods af nervøsiteten, så startede året egentlig ret fornuftigt, og relativt hurtigt fandt investorerne ud af, at den amerikanske centralbank ikke ville hæve renterne mere, men sænke dem. Og det gav et stort og positivt udslag," siger Per Hansen.

Den globale vækst gik ned i gear, men mindre end frygtet. Og hverken handelskrigen eller Brexit eksploderede mellem hænderne på nogen, som Per Hansen formulerer det.

"Så alle de ting, man frygtede ved indgangen af 2019, blev ikke opfyldt. Og jeg tror især, det er det uforudsete rentefald frem for stigning, der har haft en meget betydelig effekt for, hvorfor det kom til at gå så godt," siger han.

"Investorerne kan blive deres egen værste fjende i 2020. For vi ved, at efter et dårligt år, så er forventningerne lave. Og efter et godt år, er de høje. Sådan er det bare. Derfor er lysten til at tage store risici også større efter et godt år som 2019, og det kan give bagslag," siger Per Hansen.

2020 bliver et dårligere år

Men selvom 2019 har budt på positive overraskelser, så forventer Per Hansen ikke, at 2020 vil følge de samme takter og byde på vækstoverraskelser.

"Jeg tror, 2020 bliver et normalt år. Man kan sige, at et normalt år vil føles som et dårligt år, når man sammenligner med 2019. Investorerne vil ikke få den rentehjælp, de har fået i 2019. Og vi kommer til at se væksten i USA gå ned, samtidig med den i Europa vil være lidt lav. Men forhåbentligt kommer Storbritannien langsomt og sikkert på fode igen," siger investeringsøkonomen.

2020 er valgår i USA, og derfor forventes lavere vækst, nu hvor Donald Trump går ind i sit fjerde år som præsident.

"Investorerne får normalt de bedste afkast i det tredje år af en amerikansk præsidentperiode – og det har i sandhed været tilfældet i 2019. For at øge muligheden for genvalg, bliver det tredje år brugt til at minde vælgerne om de gode ting, som præsidenten har gjort," siger Per Hansen.

Men selv om han vurderer, at dette år vil være ringere end 2019, så kan investorernes forventninger spille dem et puds.

"Investorerne kan blive deres egen værste fjende i 2020. For vi ved, at efter et dårligt år, så er forventningerne lave. Og efter et godt år, er de høje. Sådan er det bare. Derfor er lysten til at tage store risici også større efter et godt år som 2019, og det kan give bagslag," siger Per Hansen.

Tre virksomheder, der har gjort indtryk i 2019

Hvis Per Hansen skal fremhæve tre virksomheder, der enten positivt eller negativt har overrasket i 2019, peger han på DSV, Novo Nordisk og Danske Bank.

"DSV vil jeg fremhæve positivt. De kværner bare videre. De har igen vist sig at være rigtig gode i 2019, hvor virksomheden har overtaget Panalpina. Det er efter den normale formel: DSV finder et selskab, som ikke kan finde ud af at tjene penge, men hvor der er et kæmpe restaureringspotentiale. I løbet af 18-20 måneder får de integreret selskabet. Derefter er de tilkøbte aktiviteter integreret i DSV med samme indtjeningsevne, som resten af DSV. Det er noget aktieinvestorerne er vilde med, de har blind tillid til DSV, og det har de god grund til, for de har gjort det fremragende," siger han.

På den positive side fremhæver investeringseksperten også Novo Nordisk, som har gjort comeback i 2019. Per Hansen forklarer, at for få år tilbage, var investorerne nervøse, da det var på alles læber, at USA ville indføre priskontrol på medicinalvarer. Men debatten er stort set forstummet nu til gavn for Novo Nordisk.

Samme optimisme har Per Hansen ikke, når talen falder på Danske Bank.

"På den negative side kan jeg ikke komme uden om Danske Bank. Den havde et forfærdeligt 2018, og selvom 2019 er blevet noget bedre, end det så ud til for måneder siden, har det ikke været decideret godt. I år er der stadig en risiko for, banken bliver ramt af en større økonomisk sanktion fra USA, og derudover må man sige, at Danske Bank selv i tredjekvartalsregnskabet har sagt, at 2020 vil blive et mellemår, hvor virksomheden skal ruste op og reducere omkostninger. Så banken vil tjene færre penge i 2020, mens den samtidig kæmper med sit image," siger han.

Selskaber, du skal holde øje med i 2020

Hvis vi retter blikket mod fremtiden, så opfordrer Per Hansen investorerne til at kigge på disse tre virksomheder, hvor to af dem er danske, ISS, FLSchmidt og Norwegian.

"Hvis ledelsen i ISS ikke laver nogle fejl i 2020 og lever op til forventningerne, kan aktien godt stige 20 pct. uden de store problemer," siger Per Hansen.

"Hvis ledelsen i ISS ikke laver nogle fejl i 2020 og lever op til forventningerne, kan aktien godt stige 20 pct. uden de store problemer. 2019 var desværre ikke noget fremragende år for ISS, hvilket skuffede investorerne. Virksomheden nedjusterede i forbindelse med tredje kvartalsregnskab, og aktien faldt omkring 20 pct. på to dage. Jeg vurderer, at den nuværende ledelse i ISS sandsynligvis har leveret deres sidste nedjustering. De får ikke lov til at gøre det én gang til. For nu er investorerne utilfredse. Hvis der kommer endnu en skuffende meddelelse, må bestyrelsen handle og fyre direktionen," siger Per Hansen.

En vending kan også komme for FLSmidth. Virksomheden har skuffet de seneste to år, hvor den har underperformet. Og Per Hansen peger nu på, at det er tid til, virksomheden skal levere og leve op til forventningerne. Han mener derfor, der er et interessant potentiale i FLSmidth.

Uden for Danmarks grænser, men dog tæt på, vil Per Hansen især følge norske Norwegian. Selvom luftfart langsigtet er noget som investorerne skal være påpasselige med, kan det ændre sig i år.

"Jeg tror, 2020 bliver et forandringens år for Norwegian. For en gangs skyld kan det være umagen værd at være aktionær. Selskabet har lagt en strategiplan, og de er i gang med at levere på den og implementere en lang række tiltag. Og jeg synes rigtig godt om deres bestyrelsesformand, Niels Smedegaard, der i en lang periode var en stabil leverandør af gode resultater i DFDS. Han ville ikke lægge navn til en mulighed for turnaround i Norwegian, medmindre han er sikker på, at de basale forudsætninger for den er til stede," siger Per Hansen, som understreger, at det er en investering med meget høj risiko.

Læs flere af Per Hansens analyser her, og optimer din portefølje i 2020.

Annoncen er produceret den 02.01.2020 af Børsen Creative i samarbejde med Nordnet.

Anbefalet



Forsiden lige nu


Europæerne vender ryggen til danske job: Kan blive "en meget alvorlig maveplasker for dansk økonomi"

Nets forventer tab på 750 mio i rejsekonkurs

Medierne på grillen: Serien om Alva er iskold kalkule

EU svækker egen valuta med politisk uro og vækststagnation

Finanskrisens skræk er her stadig og giver investorerne flere fordele, men de danske investorer holder sig fra derivater

Britta Nielsen idømmes 6,5 års fængsel for svindel

Aktieanalytiker: Sparekasses aktie kan blive det næste mål for opkøb fra en konkurrent

Ny strategi skal få udlandet til at investere i Danmark

Spar Nord og Nykredits lommepenge-teknologi skal sælges til banker i ind-og udland