Her er de fem største faldgruber for et godt investeringsafkast
Anne Buchardt, Landechef for Nordnet Danmark.

Her er de fem største faldgruber for et godt investeringsafkast

Uanset om du investerer i aktier, derivater, ETF'er eller fonde, er der én ting, der er helt sikkert. Det kan betale sig at holde øje med omkostningerne. Anne Buchardt, Landechef for Nordnet Danmark, giver dig her et hurtigt overblik over de typer af omkostninger, som det særligt kan betale sig at give et ekstra tjek.

1. Hvad betaler du for at opbevare dine værdipapirer?

Først og fremmest skal du sikre dig, at du ikke betaler mere for at opbevare dine værdipapirer end højst nødvendigt.

"Mange danskere er ikke opmærksomme på, at der er et gebyr forbundet med at opbevare aktier i depot. Og det er vel at mærke et gebyr, som du betaler, uanset om du handler eller ej," fortæller Anne Buchardt.

Gebyrerne er markant højere på udenlandske aktier end på danske aktier. På det danske marked kan du finde depotgebyrer på mellem nul og 2250 kr. for en portefølje på en mio. kr. Hertil kommer, at du mange steder betaler ændringsgebyrer til VP samt gebyr for opbevaring af obligationer eller unoterede aktier.

2. Prisen for at handle er ikke kun kurtagen

Omkostningen ved at handle en dansk aktie svinger i det danske marked fra 50 kr. til 75 kr. for et beløb på 50.000 kr. Er der tale om f.eks. en amerikansk aktie, er omkostningen derimod 175 kr. til 396 kr. Kurtagen uden for Norden er højere, og så kommer der en udgift til valutaveksling oveni.

"Omkostningen for valutaveksling ser du ofte først på din handelsnota – her fremgår den blot som et beløb i kroner, og det gør det svært at sammenligne listepriserne," siger Anne Buchardt.

Og tilføjer, at det derfor er en god idé altid at spørge til prisen på valutaveksling, der hvor du handler samt være opmærksom på billigere måder at veksle på, f.eks. via valutakonti. Herved kan du spare helt op til 70 pct. på valutaomkostningen. En anden fordel er også, at hvis du eksempelvis sælger og køber en aktie i samme valuta, undgår du helt at betale for valutaveksling.

3. Er en indeksfond altid billig og en balanceret fond altid dyr?

Det kan ikke siges for tit, siger Anne Buchardt - ÅOP er en rigtig god måde at sammenligne omkostninger på investeringsforeninger, da både løbende omkostninger og engangsomkostninger indregnes. I det danske marked kan du rundt regnet købe børsnoterede investeringsforeninger til en ÅOP mellem 0,21 pct. og 3,59 pct.

Der er især to steder, det kan betale sig at være ekstra opmærksom, fortæller Anne Buchardt. Den ene er indeksfondene.

"De fleste tror, at indeksfonde altid er billige, men det er ikke tilfældet. Der findes eksempler på indeksfonde med en ÅOP på hele 1,2 pct," siger landechefen.

Er du på udkig efter indeksinvesteringer kan det også være en god idé at skele til ETF'erne, som ofte giver en billigere eksponering end investeringsforeningerne, men hvor prisforskellene også kan være markante.

Det andet sted, du skal være særlig opmærksom, er i forhold til de blandede (eller balancerede) fonde.

"Ikke nok med, at omkostningen svinger fra 0,59 pct. til 2,28 pct. for en fond med middel risiko, er de balancerede fonde ofte også et konkurrencedygtigt alternativ til de såkaldte porteføljeplejeprodukter eller puljeordninger," fortæller Anne Buchardt.

Ofte er det de samme forvaltere, der står bag alle produkterne, men hvor de blandede fonde generelt er billigere. Du får altså samme professionelle forvaltning, blot til en lavere omkostning. Kig samtidig på antallet af Morningstar-stjerner i den enkelte fond, hvis du også vil have en idé om kvaliteten, når du sammenligner pris, tilføjer hun.

4. Pas på omkostningerne i børneopsparingen

Den helt store fordel ved at spare op til sine børn eller børnebørn er, at afkastet ikke bliver beskattet, hvis opsparingen sker på barnets egen konto. Det kan enten være en børneopsparingskonto, hvor man kan indskyde 6.000 kr. pr. år (i alt 72.000 kr. i opsparingsperioden) eller et almindeligt aktiedepot, hvor afkastet ikke beskattes, så længe det kan indeholdes i barnets frikort.

"Det er typisk en rigtig god ide at investere pengene, så barnet har udsigt til en positiv forretning af sin opsparing over tid. Men samtidig er det vigtigt, at afkastet ikke forsvinder i omkostninger - især i de første år, hvor opsparingen typisk er lav," forklarer Anne Buchardt.

5. 0 pct. er faktisk et godt afkast på kontantindestående

Det er endnu muligt for private at placere kontantindeståender i de fleste banker til 0 pct. i rente.

"Det vigtigste at gøre sig klart her er, hvornår du skal bruge pengene. Og om du er villig til at løbe en investeringsmæssig risiko," siger Anne Buchardt.

Og forklarer, at hvis du kan svare ja til bare ét af de spørgsmål, skal du være opmærksom på, at 0 pct. i afkast er et rigtig godt afkast i det nuværende lavrentemiljø, hvor vi i stigende grad får negative renter på vores realkreditlån og selv på investeringer i statsobligationer.


Med Nordnet Smarte Porteføljer bliver din opsparing automatisk tilpasset markedet. Læs mere om automatiske porteføljer her.

Annoncen er produceret den 09.09.2019 af Nordnet i samarbejde med Børsen Creative

Anbefalet



Forsiden lige nu


"Kommer Aramco på en international børs, vil aktien udgøre ca. 2 pct. af verdensindekset, derfor kan man ikke bare bandlyse Aramco"

"Kommer Aramco på en international børs, vil aktien udgøre ca. 2 pct. af verdensindekset, derfor kan man ikke bare bandlyse Aramco"

Boliglån kan redde banker fra nedjusteringer

USA's milliardtold mod EU-lande i flystrid træder i kraft

Investor live: Brexit i fokus frem til gyserafstemning lørdag

Mens du sov: Kinas vækst i laveste niveau i 27 år - aktierne handles blandet

Klimatændte forbrugere køber mindre kød - detailkæder mærker tendensen

Morgenbriefing: Johnson tror på sejr i gyserafstemning, topchefer fyrer af frygt for recession

"Jeg har skiftet job så mange gange, at jeg ved, at det er en rigtig god idé at huske, at man har to ører og én mund"