Intelligent portefølje opretholder automatisk et konstant risikoniveau

Intelligent portefølje opretholder automatisk et konstant risikoniveau

Individuel rådgivning står øverst på investorernes ønskeseddel. Og det kan nu gøres digitalt frem for at bruge flere timer i selskab med en bankrådgiver.

Den årlige investoranalyse, som Kantor Gallup har lavet for Finans Danmark og Investering Danmark, viser med al tydelighed at individuel rådgivning og hjælp står i høj kurs blandt investorer. Og det er hjælp til sammensætningen af investeringerne og rådgivning omkring risikoprofil og hjælp til at skabe overblik over mulighederne, som investorerne ønsker sig mest.

Det billede passer godt sammen med det, som Jakob Holck, der er chef for Platform Management hos Nordnet, oplever:

"Kunderne vil have let adgang til digital rådgivning, som de kan gennemgå hjemme – så de slipper for at sidde til møde hos banken i flere timer for at finde ud af, hvor risikovillige de er, og hvad de skal investere i."

Hos Nordnet kan de kunder, der efterspørger individuel rådgivning, vælge et produkt, man kalder Smarte Porteføljer. De smarte porteføljer er baseret på tre fonde med forskelligt risikoniveau. Inden man kan investere i Nordnet Smarte Porteføljer, skal man først gennemgå en digital rådgivningsproces.

Her skal man svare på en række enkle spørgsmål om blandt andet risikovillighed, finansiel viden og investeringshorisont og ud fra deres risikoprofil, får de så en anbefaling til en fond, som passer til dem.

Omkostningerne var for store

Ved årsskiftet valgte 73-årige Claus sammen med sin kone at skifte fra en større dansk bank til Nordnet.

"Jeg følte ikke, at vi fik valuta for pengene, og omkostningerne var blevet for store i forhold til afkast," forklarer han.

En del af de penge, han har flyttet, er en pensionsordning, som han havde sparet sammen i løbet af et langt arbejdsliv som arkitekt på de københavnske tegnestuer. Han har brugt den digitale rådgivningsproces til at finde den fond, som passer til hans risikoprofil. Og det har resulteret i, at han har investeret knapt halvdelen af aldersopsparingen i Smarte Porteføljer.

"For det første er omkostningerne lave - og for det andet er det et fornuftigt papir med relativt lav risiko og den rigtige sammensætning af aktivklasser," fortæller Claus.

Samme risiko - uanset markedet

Hos Nordnet fortæller Jakob Holck, at noget af det særlige ved Smarte Porteføljer netop er, at investorerne får en fond, som løbende tilpasser fordelingen mellem de enkelte aktivklasser for at opretholde et konstant risikoniveau – uafhængigt af markedsudviklingen.

"Det kan bruges som en fundamental base, fordi en del af din portefølje er konstant styret og tilpasset det risikoniveau, som passer til dig. Og så kan du supplere med enkeltaktier eller den type værdipapirer, som du synes er spændende," forklarer Jakob Holck fra Nordnet.

Og det var også afgørende for Claus, da han skulle placere sine pensionspenge.

"Jeg betragter det som et mere sikkert papir, og det passer godt i vores situation," siger Claus. Han har investeret resten af pensionsordningen i mere risikobetonede aktier.

Se, hvilken fond fra Smarte Porteføljer der passer til din risikoprofil.
Cxense Display

Anbefalet



Forsiden lige nu


Nyt børsflop: Markedet for danske noteringer er dødt

Aktieluk i USA: S&P 500 igen i rekord - men holdt nede af Cisco og Apple

Helle Ib: Sjældent en statsminister sidder så sikkert i sadlen

Rangvid: Tysk showstopper for bankunion

Udflytning forringer vismænds klimaarbejde

Le Mans-film lykkes med at gengive rivaliseringen mellem Ford og Ferrari

Powell: USA's økonomi er en stjerne - opsvinget vil fortsætte

Her er den bedste og værste bankapp ifølge brugerne

Fransk kommissærkandidat klarede skærene - Ungarns kandidat skal svare på flere spørgsmål