Her er lyspunkterne på den negative børs

Her er lyspunkterne på den negative børs

I denne uge ser vi på OMX Copenhagen 25 GI, samt tre aktier. Analyserne er skrevet på baggrund af lukkekursen mandag den 8. januar. Alle aktier analyseres dagligt, og analyserne kan findes her.

OMX Copenhagen 25 GI har reageret op fra bundnoteringen den 27. december, men baseret på teknisk analyse er indekset fremdeles negativt. Indekset ligger inden for en faldende trendkanal, hvilket indikerer yderligere nedgang. I begyndelsen af oktober blev der udløst salgssignal fra rektangelformation, og selv om indekset er steget en smule igen, efter at kursmålet på 1056 point blev nået, signalerer formationen stadig et fald. OMX Copenhagen 25 GI er således teknisk negativ og indikerer yderligere nedgang.
Hausse-indekserne på Københavns Fondsbørs indikerer et lille flertal af pessimister blandt de kortsigtede investorer og et klart flertal af pessimister blandt de langsigtede investorer.

Selvom OMX C25 GI er teknisk negativ, og hausse-indikatorerne indikerer pessimisme blandt investorerne, findes der også gode købskandidater. Nedenfor ser vi nærmere på to positive aktier, samt en, som kan have nået bunden efter et fald på 30 procent.
 

Vestas Wind Systems har brudt op fra en stigende trendkanal. Bruddet åbner op for en stærkere stigningstakt, og ved reaktioner tilbage er der støtte i trendtaget. I november brød aktien op gennem modstanden i en rektangelformation, og stigning til 530 kr. eller mere signaleres. Der ligger imidlertid modstand ved omkring 527 kr. Dette kan bremse stigningen, når kursen nærmer sig dette niveau, mens et brud op gennem modstanden vil være et stærkt signal om fortsat positiv udvikling. Volumentoppe og volumenbunde korresponderer godt med toppe og bunde i kursen, hvilket forstærker det positive trendbillede. Baseret på teknisk analyse er Vestas en god købskandidat.
 

Matas faldt næsten 20 pct. i løbet af de sidste to måneder af sidste år, og den stigende tendens blev brudt. Brud på en stigende trendkanal er imidlertid ikke et salgssignal, men indikerer, at stigningstakten kan blive svagere. I det nye år har aktien reageret kraftigt opad efter at have testet støtten på 58 kr. og nærmer sig kursniveauet fra begyndelsen af november. Aktien ligger stadig under den stigende trendkanal, men positiv volumenbalance, dvs. aktien har været handlet oftere på dage med kursstigninger end på dage med kursfald, styrker aktien på kort sigt, og betyder, at Investtech anser Matas som en købskandidat.

Daglige opdaterede analyser af Matas og de øvrige aktier i Danmark, Sverige og Norge kan findes her.
 

Columbus ligger inden for en faldende trendkanal efter at have faldet omkring 30 pct. siden årstoppen i september. Aktier i faldende trends fortsætter statistisk set med at falde yderligere. Nogle forhold indikerer dog, at bunden kan være nået. Der er etableret kortsigtet støtte ved omkring 12,20 kr., volumenbalancen er blevet svagt positiv, og RSI-værdien er steget jævnt på det seneste. Samlet set betragtes Columbus som teknisk neutral, men kunne blive ændret til svagt positiv, hvis kursen bryder op fra den faldende trendkanal.

Annoncen er produceret af Investtech og opdateret løbende i samarbejde med Børsen Creative
Cxense Display

Anbefalet



Forsiden lige nu


Trumps toldbombe mod biler fra EU er defekt: "Fakta ser ikke ud til at forstyrre Trump"

Norwegian sælger nye aktier til spotpris - aktien i stort dyk

Chefstrateg: Her er tre ting der kan ændre aktiestemningen

Handelsbanken reserverer 172 mio kr til afgående direktør

7 MP'er forlader Labour i protest mod Corbyn: "Labours forræderi om Europa står nu klart for alle"

Under finanskrisen arbejdede PFA's investeringsdirektør på tre timers søvn: "Det fik til sidst blodårerne i mine øjne til at springe"

Britisk gigant stiger pænt efter regnskab

Zorniger efter fyring: Jeg ser tilbage med et stort smil