To aktier du bør holde øje med

To aktier du bør holde øje med

Investtech har i denne uge set nærmere på to bankaktier samt Brdr. Hartmann. To af aktierne anses for at være teknisk negative, mens betingelserne for positiv udvikling er til stede for den tredje.

Analyserne er baseret på lukkekurserne den 20. juni 2018. De tekniske forhold kan ændre sig fra dag til dag. Her kan du læse mere om vores analysetjenester, hvor vi har en daglig automatisk analyse af alle danske, svenske og norske aktier.
 

Danske Bank reagerede opad fra en ellers nedadgående trendkanal i begyndelsen af juni, men er igen faldet tilbage, og aktien ligger nu i den faldende trendkanal. Der mangler støtte under dagens kursniveau, mens der ved reaktioner opad er modstand omkring 215 kr. Neutral volumenbalance og neutralt momentum gør, at aktien vurderes som en svag salgskandidat, og ikke en ren salgskandidat.
 

Nordea har i længere tid bevæget sig inden for en faldende trendkanal. Dette viser, at der over tid har været et overskud af sælgere, hvilket har presset prisen nedad. Kursen er dog imidlertid steget, når den har nået 61 kr. Dette er blevet et niveau, som mange anser som for billigt til at købe eller for billigt til at sælge. Det har ført til et støtteniveau ved 61 kr. Tilsvarende er der dannet modstand i overkanten af 65 kr., og brud på et af disse niveauer vil signalere yderligere retning. Men på grund af den faldende trendkanal anses aktien dog som svagt negativ, så længe kursen ligger mellem disse niveauer.
 

Brdr. Hartmann viser god udvikling inden for en stigende trendkanal, og yderligere stigning er indikeret. Derudover er både momentum og volumenbalancen positiv, hvilket forstærker det positive trendbillede. Ved reaktioner tilbage er der god støtte ved 367 kr., mens der ikke er modstand over dagens kursniveau. Der blev udløst købssignal i aktien i midten af marts efter bruddet op gennem modstanden ved 339 kr. i en dobbeltbundsformation, og selvom kursmålet på 367 kr. er nået, viser formationen fortsat positiv udvikling. Brdr. Hartmann fremstår derfor som en god købskandidat baseret på den tekniske analyse.

Anbefalet



Forsiden lige nu


Ny oplysning presser Bech-Bruun i udbyttesag: Rådgav mistænkt bank og arbejdede samtidig for Skatteministeriet

Rivals regnskab afmonterer en del frygt for FLSmidths 2018

IMF: Fundamentet er begyndt at smuldre under det globale opsving - især Europa er svækket

Normal henter ny landechef fra Føtex

11. marts kan du se om du skal have overskydende skat retur

Fremtrædende senator fra Californien vil udfordre Trump i 2020

Formueforvalter efter nedslående IMF-rapport: Vi tror stadig på aktier - men usikkerheden er vokset

Genan-stifter i hårdt forsvar af sit livsværk: "Min verden er realiteter, jeres verden er rene fantasier"

Organisation: Halvdelen af de fattigste i verden ejer det samme som de 26 rigeste personer