Her er de nye luksustrends på badeværelset i 2020
Hvordan kommer dit hjem til at se ud i 2020? Indretningseksperterne kigger ind i krystalkuglen og giver deres bud på de største boligtrends. Foto: Geberit

Her er de nye luksustrends på badeværelset i 2020

Skulpturelt blikfang, plads til selvforkælelse og hverdagsluksus indtager vores nordiske badeværelser. Det er nemlig for alvor slut med den skrabede og konservative indretning, der fulgte efter finanskrisen – og det åbner op for helt nye og spændende indretningsmuligheder.

To indretningseksperter giver her deres bud på, hvordan vi kommer til at indrette badeværelset i 2020.

"Danskerne bruger flere penge på badeværelset, end vi har set de seneste år. Det er igen blevet tilladt at skeje ud på badeværelset, og vi er blevet mere modige og tør tænke anderledes og ud af boksen, når vi indretter. Efter finanskrisen blev der brugt færre penge på luksus, og derfor har vi haft en periode i boligindretningen, hvor alt skulle være meget klinisk, minimalistisk, stringent og enkelt. Nu får luksus og velvære igen mere fokus, og det er tydeligt, at vi i dag vil have et badeværelse, der afspejler resten af boligens stil," fortæller Christina Oustrup, som er indretningschef hos Shapehouse i Rødovre, der er Danmarks største butik for bad og bolig.

En tendens som også indretningsekspert Kira Staugaard ser:

"Årene efter finanskrisen var præget af sikre og derfor lidt kedelige valg. Faktisk har hvide skabe og hvide eller mørkegrå fliser domineret helt frem til 2018, hvor man stadig traf det fornuftige valg og faktisk ikke ønskede at stikke for meget ud med sin indretning. Hvis vi som gæster gik ind på et badeværelse, der ikke var hvidt, blev vi overraskede. Det ændrer sig i den grad nu, og fra 2020 kommer vi for alvor til at se, hvordan det nye årti vil bære præg af modige farve- og materialevalg samt skræddersyede løsninger. Nu er det kun fantasien og modet, der sætter grænser. Fremover vil vi nærmere blive overrasket, hvis vi træder ind på et helt hvidt badeværelse. Det er en spændende tid, vi bevæger os ind i," siger Kira Staugaard.

Modige materialevalg

Men badeværelset er faktisk en helt særlig størrelse, når det kommer til boligindretning. Det er et dyrt et rum at indrette, og følger derfor ikke modelunerne på helt samme måde, som resten af boligen gør. I stuen er det nemt at male en væg eller købe et møbel i årets Pantone-farve, men på badeværelset er det et større projekt.

"Tendensen peger på, at vi også ser mere modige materialevalg på badeværelset. Flere og flere tør indrette med farver, og især pastelfarver kommer til at dominere. Vi ser dem både på møbler, fliser og som vægfarver. 'Neomint' bliver den næste store farve og spænder fra en næsten gullig-grøn over i de mere nærmest grålige og kølige grønne nuancer," siger Kira Staugaard.

Forskellige metaller flytter også ind på badeværelset i form af armaturer i kobber eller bruneret messing, som er en overfladebehandling, der giver messingen en smuk, mat overflade. Og så bliver fliserne store – meget store.

"Fliserne kan næsten ikke blive store nok på badeværelset fremover. Der er noget meget luksuriøst i en kæmpestor flise, hvor du nærmest har én stor plade på væggen. Materialevalget i rummet har generelt en stor betydning for helhedsindtrykket, så det giver god mening netop at bruge tid på at finde den rigtige flise – for den skifter man ikke lige igen foreløbig," siger Christina Oustrup.

 
Marmor er også tilbage i stor stil, men ikke nødvendigvis den klassiske Carrara-marmor, som vi kender fra 70-erne. Nu ser vi marmor i grønne nuancer og jordfarver. Foto: Geberit



Træ vinder også frem – en tendens, vi allerede ser i køkkenet, som nu også rammer badeværelset, hvor organiske former og naturlige materialer vinder frem.

"Generelt kan man sige, at næsten alt er tilladt. Det ser man også i moden i øjeblikket, hvor man tænker 'det her passer slet ikke sammen'. Sådan vil det også være på badeværelset, hvor man godt kan træde ind i et rum og tænke, at det er et mærkeligt materiale- eller farvemiks. Det er fedt for sådan en som mig, for jeg får lov til at være kreativ, i stedet for at vi bare skal lave det hele hvidt," siger Kira.

Der er også en tendens til, at vores badeværelser bliver større – når vi bygger nyt eller renoverer, prioriteres flere kvadratmeter i boligen til badeværelset.

"Før i tiden blev badeværelset nærmest sat i skammekrogen. Når folk renoverer i dag river de en væg ned for at få mere plads, eller hvis de bygger nyt, prioriterer de et stort badeværelse. Der skal være plads til dobbeltbruser eller dobbelt håndvask. Man sætter en bænk ind eller sågar en stol, så det bliver mere et opholdsrum," siger Christina Oustrup.

Hvorfor det er sådan, har Kira Staugaard et bud på:

"Badeværelset er det eneste rum i huset, hvor vi kan være helt private. Hvor vi kan låse døren, uden der stilles spørgsmålstegn ved det. På badeværelset er der ro, og derfor vil vi gerne have lidt mere plads, så vi kan indrette os behageligt og omgivet af lækre ting."

Kvalitet frem for kvantitet

En af de største udfordringer i dag er netop, at vi alle sammen mangler tid. Vi har så travlt i hverdagen – og det afspejler sig også i den måde, vi indretter vores badeværelser på. For tankevækkende nok, er badeværelset snart det sidste rum, hvor vi kan være alene. Det er her, vi starter dagen, slutter dagen, og tager en pause i løbet af dagen. Dét vi gerne gøre i rolige omgivelser – omgivet af design, der får os til at føle os godt tilpas.

 
Flere tør være mere modige, når de indretter badeværelset og prioriterer luksus højt. Vi tager inspiration med hjem fra rejser og indretter med luksuriøs hotelstil derhjemme. Foto: Geberit

"Vi vil generelt gerne betale mere for kvalitet. Så vil man hellere undvære noget andet, for at få det helt rigtige skab eller toilet, som du ved, du vil være glad for mange år fremover. Badeværelset skal være langtidsholdbart – selvfølgelig, for det er et dyrt rum at lave om, men tidligere har der været en tendens til, at man måske købte nogle billigere løsninger med henblik på at udskifte dem løbende, når de blev slidte eller trætte at se på i designet. Sådan er det ikke nu, hvor vi går målrettet efter kvalitet," siger Christina Oustrup.

Det betyder også, at der kommer mere teknik ind på badeværelset – designet begynder nemlig at få flere funktioner som for eksempel skuffer, der åbner ved let berøring og intelligent belysning, du kan styre via din stemme. Tingene på badeværelset skal med andre ord kunne mere end 'bare' at være et pænt skab eller et praktisk toilet.

"Vi som forbrugere stiller langt højere krav til vores produkter nu, end vi har gjort tidligere. En ting som orienteringslys i toilettet er noget, jeg som indretningskonsulent har haft fokus på i lang tid. Det giver sig selv, at det er smart med en lampe ved toilettet, der lyser svagt op om natten, så du ikke bliver vækket af det skarpe lys. Men tidligere måtte jeg selv lave den løsning med en lampe ved soklen, der sad med en sensor – nu findes det indbygget i toilettet," siger Kira Staugaard.

Den kræsne forbruger

Den teknologiske udvikling stiller dog høje krav til designet af produkterne:

"Vi vil gerne have produkter, der er smarte og hjælper os i vores hverdag. Men vi vil samtidig have, at det ser pænt ud. Vi skandinaver er kræsne og stiller høje krav til designet – dét vil vi ikke gå på kompromis med. Japanerne har for eksempel ikke noget imod, at tingene er lidt klodset designet, så længe funktionen er smart. Sådan tænker vi ikke i Skandinavien. Der forventer vi et lige så godt og strømlinet design," siger Kira Staugaard.

"Hvis vi kigger fem år ud i fremtiden, vil der være et udbredt kendskab til noget så moderne som douchetoiletter, og flere private hjem vil have det. Douchetoiletterne har haft det svært i Skandinavien, fordi designet ikke har været smart. De har ofte været store og klodsede og nærmest lignet et rumskib. Det går ikke særlig godt i spænd med vores nordiske stil og høje krav til pænt design. Den del begynder at ændre sig nu. De større sanitetshuse har designere, der lægger mere vægt på helheden og både laver gennemført design og smarte funktioner," siger Christina Oustrup og fortsætter:

"Folk begynder langsomt at få øjnene op for det. I takt med, at vi rejser mere, har flere også prøvet toiletterne i udlandet og bliver nysgerrige på det. Når designet og funktionaliteten følger hinanden, bliver det et interessant produkt, der taler mere til den skandinaviske, minimalistiske stil. Det begynder jo at ligne almindelige toiletter. Vi begynder at have folk, der kommer ind i forretningen og efterspørger det og vi har et douchetoilet på vores kundetoilet. Selv om det kan være lidt grænseoverskridende, så opfordrer vi jo folk til at prøve det. Efterfølgende kan de fleste godt se idéen med et douchetoilet. Når det forbedrer hygiejnen, så giver det en form for velvære, som mange efterspørger. Vi vil gerne have den ekstra luksus i hverdagen derhjemme," forklarer Christina Oustrup.


Annoncen er produceret den 21.10.2019 af Børsen Creative i samarbejde med Geberit.

Anbefalet



Forsiden lige nu


Ambu-boss: Ny aftale tredobler indtjening

Smedegaard skal sætte gang i Unilevers vækst: "Vi vokser men det kunne være spændende hvis vi kunne vokse lidt hurtigere"

Danske Banks cheføkonom: Sådan kan den næste krise komme til at se ud

Topchefer på svær klimamission for Mette Frederiksen: "For tidligt at sige om vi kan være ved 70 pct lige nøjagtigt i 2030"

MT Højgaard vil nedlægge 130-140 stillinger

Aktiestatus i USA: Minusser vendt til plus - Apple i rekord igen

Formand om afgående MT Højgaard-direktør: "Vi vurderede dengang, at vi havde brug for en her og nu løsning"

Tryg om manglende bestyrelsesforsikringer: "Man kan gå personligt konkurs – også som bestyrelsesmedlem i en mindre virksomhed"

Unibrew leverer flot fremgang trods salgsmodvind i Finland