Her er designet, der revolutionerer dit badeværelse
Foto: Geberit

Her er designet, der revolutionerer dit badeværelse

På bare 100 år er badeværelset rykket fra et skur i gården til at være husets velvære-oase. Badeværelsesluksus er gennem tiden præget af både vores syn på hygiejne, modetendenser og miljøhensyn. Fremtiden byder på endnu mere teknologi på vores sidste private bastion.

Der bliver brugt flere penge på luksus, når vi indretter vores hjem og især på badeværelset prioriteres lækre materialer, kvalitet og tidløst design. Men hvorfor er det egentlig sådan? For at forstå vores higen efter luksus, skal vi kigge lidt på fortiden. Den afslører nemlig, hvorfor tendensen er opstået – og hvor vi er på vej hen.

Badeværelset ind i boligen
"Badeværelset er faktisk en relativt ny opfindelse i danske boliger. Kloakering af de større byer satte skub i udviklingen i slutningen af 1800-tallet. Herefter var det muligt at få toilet og bad ind i boligen. Før det var der for arbejderklassen fælles lokum i gården og de velhavende, borgerskabet, havde toiletbord i soveværelset – og et ugentligt bad" forklarer Claus Bech Danielsen, der er arkitekt, professor ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen 'Velkommen hjem, Tendenser i dansk boligarkitektur'.

De første danskere, der fik eget toilet i boligen var altså de velhavende. De færreste havde dog træk og slip, da der ikke var afløb. Derfor var toiletter afsides liggende i boligen på grund af lugtgener og det moralske kodeks der dikterede, at det skulle gemmes væk, langt fra de repræsentative stuer. Faktisk var der i 1906 kun badeværelser i 3,8 % af de Københavnske boliger.

Fra kosteskab til balsal
Men så sker der noget. Modernismens arkitekter fik øjnene op for badeværelsets værdi i det moderne menneskes hjem.

"Le Corbusier betoner badeværelsets vigtighed og han argumenterer for, at det skal være et af boligens største rum og ikke et lille kosteskab som tidligere. Det ser man eksempelvis i hans Villa Savoy fra 1928, der ligner et spabad fra i dag med turkisblå klinker og mulighed for at slappe af – en helt anden tilgang til badeværelsets funktion", forklarer Claus Bech Danielsen.

Badeværelserne bliver nu også indrettet med funktionalitet for øje. 

"Hygiejnen bliver langsomt vigtigere og der opstår en ny badeværelseskultur. Det er lækkert med lange brusebade, og det rindende vand giver mulighed for nydelse og velvære indenfor hjemmets fire vægge. Hvor brusebade tidligere var tidligere en stor luksus, er startskuddet nu lydt til en udvikling, hvor vand symboliserer nydelse", siger Claus Bech Danielsen.

Det topper i 1990'erne, hvor spa og jacuzzi rykker ind på badeværelset og wellness-fænomenet opstår. Indretningen skal være lækker med store spejle, masser af lys og væghængte toiletter. God smag og lækker livsstil skal vises frem overfor vennerne, når de kommer på besøg og skal imponeres.

 

Velvære med vand
Et sted, hvor udviklingen dog designmæssigt har stået stille er toilettet. Selv om flere danskere fra 70'erne og frem fik installeret bidet på badeværelset - måske efter at have rejst på ferie i Sydeuropa - forsvandt trenden igen. Som de gamle badeværelser bliver renoveret, sløjfes bideterne for at frigøre plads.

Men kigger vi ud i verden findes fremtidens design måske allerede. Især i Asien og Mellemøsten er de såkaldte douchetoiletter nemlig populære – et toilet med indbygget bidet. Vi skandinaver har dog været tøvende med at tage det til os. Formentlig fordi det kræver en kulturændring, mener designer Christoph Behling:

"For 20 år siden startede jeg min karriere i Japan. Så det at bruge douchetoiletter blev hurtigt normalt. Den eneste grund til, at vi stadig bruger papir til at rengøre os med i vores vestlige kultur er på baggrund af en forkert opfattelse fra 1800-tallet. Jeg rengør jo ikke mine mudrede støvler med papir efter en vandretur. Vand er mere behageligt, miljørigtigt og hygiejnisk – bedre på alle måder. Jeg tror på, at hvis du bruger et douchetoilet i en uge, vil du være overbevist", siger Christoph Behling.

Et douchetoilet ligner et helt almindeligt toilet, men har mange smarte, indbyggede funktioner. Den vigtigste er nok selve douchefunktionen, der efter toiletbesøg nænsomt rengør dig med en stråle af tempereret vand og tørrer dig med luft. Toiletpapiret bliver altså overflødigt og det er mere hygiejnisk. Nogle modeller har endda indbygget filter, der fjerner generende lugt fra toiletskålen, sædevarme og orienteringslys, så du kan finde toilettet om natten uden at tænde lys.

"Problemet med douchetoiletter har tidligere været, at de var store og klodsede i designet. Så vi designede Geberit AquaClean Mera så småt og enkelt som mulig, og med den forkromede bagkant fremstår toilettet nærmest svævende ud fra væggen. Vi arbejdede tæt med ingeniørerne for at skabe et toilet, der ikke blot rengør bedre, men også mere lydløst end noget andet toilet. Ambitionen var teknologi, du ikke ser men kun oplever, for at skabe et smukt, behageligt toilet, der er bedre på alle parametre. Toilettet er tidløst og skabt til at holde mere end en menneskealder. For mig som designer ville det være en katastrofe, hvis mit design så 'træt ud' efter 10 år – design skal aldrig være moderne, det skal være tidløst." siger Christoph Behling. 

Badeværelsesluksus i fremtiden
De kommende år vil vi altså se en rivende udvikling i design til badeværelset – og hvorfor turen netop er kommet til dét rum, har Claus Bech Danielsen et bud på:

"I en travl hverdag er badeværelset snart vores eneste refugium – det eneste rigtig private rum.  Derfor vil vi i fremtiden også se design med mere teknologi, der vil lette vores hverdag og gøre den bedre – også på badeværelset" siger han.

Også ifølge designer Christoph Behling peger pilen i retning af gennemført design til badeværelset:

"Badeværelset har et stort potentiale for at udvikle sig, hvis man ser på, hvordan vores køkkener har forandret sig de sidste 30 år, fra et isoleret rum til et opholdsrum, der ofte er husets hjerte. Fremtidens badeværelse vil bruge teknologi til at bringe os tættere på naturen. Det naturlige vil smelte sammen med teknologien for at skabe en følelse af velvære. Vi vil føle og opleve teknologien, men ikke se den" forklarer designer Christoph Behling.



Denne annonce er produceret 12.08.19 af Børsen Creative i samarbejde med Geberit.

Anbefalet



Forsiden lige nu


Powell åbner for ny rentenedsættelse til september – har intet svar på handelskrigen mellem USA og Kina

Trump lover at svare igen på straftold - vil have amerikanske firmaer hjem fra Kina

Trump langer ud efter Fed-chef: "Hvem er den største fjende – Powell eller Xi?"

Kina indfører straftold på 500 mia kr på amerikanske varer

Trump og Mette Frederiksen har talt sammen

Tysk krise: Industrijob og milliardeksport i fare

Fast rente eller flekslån? Sådan vælger boligøkonomerne

Overblik: Rockwool nedjusterer - aktien i gulvet