Tre historiske brølere: Det kan du lære af giganternes fejl

Tre historiske brølere: Det kan du lære af giganternes fejl

Alle virksomheder begår fejl, store som små, og det er der i høj grad brug for. Erfaringer fra fejl kan nemlig udnyttes og blive til en konkurrencefordel. Fejl skal fejres, de skal ikke fejes ind under gulvtæppet, mener to eksperter.

Langt de fleste mennesker forsøger ihærdigt at gemme deres fejl for alle andre. Det samme gælder i erhvervslivet. Alligevel vil mange samtidig være enige i, at der er noget beundringsværdigt over at eje sine fejl og stå ved dem – fordi det viser karakter og klasse, og fordi man kan lære noget af dem.

Og så er der amerikaneren Samuel West. Han er innovationsforsker og kurator og har gjort det til sin fornemste opgave at sætte spot på nogle af de største flops i erhvervslivets historie gennem sit Museum of Failure, der startede i Sverige, men har udvidet til flere lande siden. Her bliver fejl og fiaskoer fejret, og de gode historier bliver fortalt med en stærk morale, der er værd at tage med hjem.

"Fejl er tabubelagte, men det behøver de slet ikke være. Det er befriende, når selv de helt store mastodonter laver fejl – også dem der er kendt for at være innovative. De tager en kæmpe risiko, de fejler, og så fortsætter de ellers derudad. Det er netop dét, der gør virksomheder innovative. Det kræver fejltagelser at have det prædikat på sig," forklarer Samuel West.

Fortællingen er vigtig for læringen

Den udmelding er Deloitte's globale leder for Digital DNA, Garth Andrus, enig i. Fremover er virksomheder strengt taget nødt til nærmest at implementere fejl – det vil sige gøre dem til en del af virksomhedskulturen.
 

"Når man begynder at fejle, stiger innovationsgraden. Det får medarbejderne til at række ud efter hinanden på tværs, hvilket resulterer i mere og bedre samarbejde. Samtidig gør det arbejdet mindre sløvt, fordi folk bliver mere åbne overfor at afprøve nye ting – særligt hvis dette bliver værdsat. Fejl er helt essentielle i forhold til at forbedre alt lige fra processer og teknologi til talent management og kundefokus," siger han.

For at blive bedre til at acceptere fejl og gøre sin virksomhed mindre fejlforskrækket, er netop historiefortællingen også vigtig, ifølge Garth Andrus.

"Medarbejdere bliver ikke mere villige til at fejle, medmindre de ser eksempler på andre, der gør det. Storytelling er meget vigtigt. Man skal kunne se, hvad andre får ud af det, og hvad man selv kan opnå," forklarer han.

Fusere og forbiere på fremvisning

Og sådan kan man definere hele eksistensgrundlaget for Samuel West's Museum of Failure. For historiefortællingen i nogle af fortidens største erhvervsfiaskoer er intet mindre end fantastisk, mener han. Derfor har han valgt at udstille dem til offentligt skue.

Heldigvis er Samuel West en talentfuld historiefortæller, som i det følgende vil berette om tre af hans historiske favorit-flops fra museet. Og tag ikke fejl – fiaskoer kan findes i næsten alle årtier.

1. Ford Edsel blev offer for egen hype

Helt tilbage i 1957 var det legendariske Ford Motor Company på toppen. Så højt oppe, at man var sikker på, at man havde bygget en nærmest futuristisk vidunderbil, da man valgte at lancere Ford Edsel.

Der blev investeret mange millioner dollars i denne nye model, både i udviklingen af den, men også til at hype den ude blandt forbrugerne. Og netop hypen var én af de allerstørste fejl ifølge Samuel West.

"Modellen fik sågar sit eget tv-show med Frank Sinatra, der hed "The Ford Edsel Show". Ford skabte massive forventninger, og de var overmodige. De fik også bilforhandlerne til at forudbestille modellen i massevis. Når man giver så mange mennesker så store forventninger, er man bare nødt til at levere noget helt særligt," fortæller han.

Men det var Edsel ikke. Bilen manglede identitet. Og derudover var den bare ikke så smart og teknologisk fuldendt, som forbrugerne forventede. Forhandlerne blev skuffede. Forbrugerne blev skuffede.

Ifølge Samuel West er moralen, at hype og høje forventninger ikke nødvendigvis er en god ting.

"Forventningerne blev sat så højt, at det var umuligt ikke at blive skuffet. Pludselig blev selv de mindste fejl gjort meget større. Så i dette scenarie gjorde hypen langt mere skade end gavn," siger han.

I lang tid efter floppet, brugte erhvervslivet endda selve ordet "Edsel" som synonym for en fiasko.
 

2. Arrogancen halede ind på Sony

Små 20 år senere sad Sony på toppen af elektronikbjerget. Næsten på verdensplan. Og i 1975 lancerede de deres Betamax, som var en videoafspiller i allerhøjeste kvalitet. Faktisk langt bedre end konkurrerende enheder. Sony vidste, de havde den bedste teknologi og lænede sig hovmodigt tilbage og ventede på sejrens sødme.

Nok havde landsmændene i konkurrenten JVC også udviklet deres eget format, som man i dag kender som VHS, men det var et billigt produkt, som umuligt kunne foretrækkes over Betamax-formatet, der var mere kompakt og bedre kvalitet. Sony frygtede intet fra den beskedne modstander.

Alligevel endte det i, hvad man i dag kender som videokrigen. Og Sony tabte til JVC på trods af, at de var et langt større firma med bedre produkter, som endda kom først på markedet.

"Problemet var bare, at VHS var langt billigere, og det kunne folk godt lide. Og så kunne man optage længere på et VHS-bånd. Den marginalt bedre lyd og det marginalt bedre billede på Betamaxen gav forbrugeren ikke meget for," forklarer Samuel West.

Og det var egentlig Sony's store problem. De tog ikke højde for, hvad forbrugeren rent faktisk ville have – et vigtigt parameter for alle virksomheder både dengang som nu.

3. Google var for hurtige på aftrækkeren

De tech-giganter, der i dag dominerer enorme dele af deres respektive markeder, kan heller ikke kalde sig fejlfri. Samuel West husker tydeligt, dengang Google lancerede Google Glass i 2013. For han var selv spændt på det nye vidunder.

"Jeg troede, det var fremtiden. Google hypede dem ekstremt, og et par kostede 1500 dollars ved lanceringen. Det er mange penge. Når man så fik dem, så gik det op for én, at det ikke var andet end en prototype. Google Glass var fuld af fejl og virkede knap nok. Der var ingen apps til dem, og man kunne kort sagt ikke bruge dem til noget som helst," fortæller Samuel West.

Googles produkt matchede ikke forbrugernes behov. Men det er til gengæld heller ikke i Googles DNA at lægge femårsplaner, så det var et naturligt træk for selskabet at sende et produkt på markedet hurtigt. Og derfor rammer selv giganterne en sjælden gang også ved siden af skiven.

Det indbyggede kamera i brillerne blev desuden et omdiskuteret og kontroversielt emne. Folk kunne nemlig ikke lide at blive filmet i det offentlige uden at have nogen idé om det. Det var heller ikke forventeligt af en virksomhed som Google, som ellers går meget op i privatliv og datarettigheder.

Derfor blev Google Glass forbudt flere steder, og dem der brugte dem blev nådesløst døbt "Glassholes".

Lav fejl nu eller ryg bagud i kapløbet

For Garth Andrus i Deloitte, er det afgørende, at man som virksomhed fejler ofte og gør det hurtigere end man har været vant til, da man ellers ryger bagud i kapløbet om at være relevant og førende på sit marked.

I mange år var forandringer noget, der tog lang tid. Udvikling af nye produkter og services gik langsomt, og der var tid til at komme på den perfekte plan, før man prøvede noget af. Teknologien har dog gjort dette umuligt, pointerer han.
 

"Man skal ikke tænke på en virksomhed i dag som en organisation med klassisk hierarkisk kommandostruktur. Det er nærmere et neuralt netværk med utroligt mange forbindelser. Og heri kan der ikke være tale om perfektion – det gælder om hele tiden at prøve nye tingaf, fordi udviklingen går så ekstremt hurtigt. Det bliver den nye norm," forklarer Garth Andrus.

Hvis ordet "fejl" ikke lyder rart, kan man faktisk blot kalde det noget andet: "Iteration". Det betyder "gentagelse af en handling eller en proces". Og det er præcis sådan, tilgangen til innovation bør være i dag ifølge både Garth Andrus og Samuel West.

Du kan opleve både Samuel West og Garth Andrus på Digital Agenda 2020. Se hele programmet her.  

Annoncen er produceret den 03.02.2020 af Børsen Creative i samarbejde med Deloitte.

Anbefalet



Forsiden lige nu


Analyse: Viruseffekten gør nu for alvor ondt – "lykkelig uvidenhed" afløst af frygt for det ukendte

Danske Bank om aktiefald på 3 pct til C25-indekset: "Glasset er stadigvæk halvfyldt"

Se de ti danske aktier som falder mest lige nu

Coronafrygt sender boligejernes yndlingslån mod lukkekurs

Sydbank: Virusspredning kan stoppe aktiernes rekordridt - men er ikke startskud til en lang nedtur

Falck-topchef: "Vi er langt fra, hvor vi vil være, for vi er afsindigt ambitiøse i Falck"

Thailandske og malaysiske aktier falder: Er dykket 20 pct siden rekorden i 2018

Coronavirus rammer Europa: Banker danske renter i bund - guldprisen i højeste niveau i syv år