62 pct. sparer for lidt eller for meget op i pension

62 pct. sparer for lidt eller for meget op i pension

Der er bestemt noget om snakken, når anbefalingen lyder, at man skal tjekke sin pensionsordning, hver gang årsskiftet nærmer sig. Det viser en omfattende undersøgelse foretaget af Danica Pension. En pensionsordning handler både om at sikre sig her og nu og spare op til fremtiden. Især forsikringsdelen bliver ofte overset, selvom den er vigtig, oplever eksperter i økonomisk rådgivning.

Godt fire ud af fem danskere er ikke forsikret korrekt i tilfælde af død, ulykke eller sygdom, hvor det bliver umuligt at passe sit arbejde. Det vil sige, at de enten er dækket mindre end anbefalet eller mere end anbefalet. Det viser en undersøgelse, som Danica Pension har foretaget blandt mere end 50.000 personer.

Undersøgelsen viser desuden, at 62 pct. af kunderne sparer for lidt eller for meget op i forhold til det anbefalede, mens 23 pct. sparer for meget op i forhold til, hvad de forventes at have brug for, når de går på pension.

På baggrund af tallene i rapporten finder Danica Pension det bekymrende, at så mange pensionskunder har behov for at justere på et eller flere områder i deres pensionsvilkår.

"Vi tager denne undersøgelse meget alvorligt. Derfor kontakter vi løbende vores kunder proaktivt, når vi kan se, at der sker ændringer i deres liv, der påvirker deres forsikrings- og opsparingsbehov. Derudover går vi løbende vores kunders pensionsordning igennem med henblik på at sikre, at de har den pensionsordning, der passer til det sted, de er i livet. Alene i år har vi allerede kontaktet 170.000 kunder," udtaler Mads Moberg Reumert, seniorøkonom i Danica Pension.

Rådgivning giver mest korrekt dækning
Undersøgelsen kommer ikke som en overraskelse for Karsten Engmann Jensen, der er økonomisk rådgiver og stifter af pengeministeriet.dk.

"Flere pensionsselskaber er blevet bedre til at informere deres kunder, så de er rustet til at tage stilling til vilkår og behov, også når det gælder forsikringsdelen. Alligevel oplever jeg ofte, at en kunde har svært ved at vurdere sine forsikringer i forhold til familiens samlede behov," forklarer Karsten Engmann Jensen, som henviser til, at det kan være svært at vurdere sin samlede økonomiske situation alene på basis af de informationer, man kan hente på pensionsinfo.dk.

Danica Pension er enig, og netop af samme årsag er rådgivningen blevet udbygget gennem de seneste år.

"Vi adviserer vores kunder, så snart vi kan se, at de betaler for meget eller for lidt til deres pensionsordning. Og via vores PensionsTjek får kunderne klare anbefalinger og kan med få klik justere deres ordning, så de er rigtigt dækket," siger Mads Moberg Reumert, og han fortsætter:

"Vi ønsker at være et skridt foran vores kunder, så når vi kan se, at der sket noget i deres liv, som kan have betydning for pensions- og forsikringsordningen, så ønsker vi at kontakte dem. På den måde kan vi skabe tryghed for vores kunder."


Potentiale for bedre ordning uden merbetaling
Omkring hver tredje kvinde på arbejdsmarkedet får på et tidspunkt brug for sin forsikring ved tab af erhvervsevne i en kortere eller længere periode. For mænds vedkommende er det omtrent hver femte, der på et tidspunkt får brug for netop denne forsikring.

"Det er svært at forholde sig til store og sjældne ulykker. Så er det lidt lettere at se på selve opsparingen. Men pension er altså begge dele, og derfor er det vigtigt, at der informeres mere om forsikringselementet i pensionsordninger," pointerer Karsten Engmann Jensen.

Faktisk kan situationen ofte forbedres, uden at kunden skal betale mere.

"Flere af vores kunder er underforsikrede på en del af deres pensionsordning, men overforsikret på andre dele. Der er derfor mange, som kan få en bedre pensionsordning uden at betale mere, ved blot at tilpasse deres pensionsordning," siger Mads Moberg Reumert, som påpeger, at rådgivningen tager hensyn til familiens økonomi.

Læs flere artikler med gode råd fra Danica pension her om sundhed, motion og forsikring.

Artiklen er produceret af Børsens kommercielle afdeling 11.12.17 i samarbejde med Danica Pension Cxense Display

Anbefalet



Forsiden lige nu


Analyse: Hvor flyver den sårede tiger hen, Maix?

Investorerne strøg ud af aktive fonde i USA i december: "Bevægelsen var enorm"

Blackrock ejer nu mindre end 5 pct. af Genmab

Estland dropper regel mod hvidvaskning af penge

Aktier: Tung start afløst af let stigning

Medie: Mærsk tæt på salg af Hamburg Süds bulk- og tankforretning

Det holder chefstrategen øje med fredag

Nets dropper dankort-tal - giver ikke længere det bedste billede af danskernes forbrug

A-kasse-bestyrelse får skarp kritik i sag om fyret direktør