Din medarbejder vil hellere have dig fyret, end selv at få mere i løn
I dag er meditation helt almindeligt, også i nogle af verdens største virksomheder, herunder Microsoft, Google, Lego, Novo og Marriott.

Din medarbejder vil hellere have dig fyret, end selv at få mere i løn

For 10 år siden ville synet af en topleder, der lige tog fem minutters meditationspause i kontorstolen inden dagens første møde, have været lidt mere af et særsyn. I dag er det helt almindeligt, også i nogle af verdens største virksomheder, herunder Microsoft, Google, Lego, Novo og Marriott.

Årsagen til dette skal ikke findes i lederes stigende behov for spiritualitet eller selvrealisering, men i noget så klassisk forretningsstrategisk som lederes ønsker om øget effektivitet og stærkere resultater. For de seneste års forskning har nemlig vist, at man ganske enkelt bliver bedre til at lede andre, hvis man bruger blot en smule mere tid på at kigge indad.

Det fortæller Rasmus Hougaard, CEO i Potential Projects, som arbejder med ledelse, organisationsudvikling og forskning. Han har skrevet bogen "The Mind of the Leader", som er baseret på research blandt 35.000 ledere verden over. Og til september gæster han Børsen Ledelseskonference sammen med en række andre store, internationale navne inden for ledelse.

Træk lige vejret et øjeblik – helt bogstaveligt

Hvis du læser denne artikel, er du måske selv leder. Og måske vil du også gerne være mere effektiv, have bedre overblik, engagere dine medarbejdere og skabe resultater. Så kan du passende prøve følgende øvelse hver morgen, inden du kaster dig over dit arbejde:
  • Sæt en alarm til fem minutter. Træk vejret langsomt og dybt.
  • Tænk først på alle de mennesker, som gør det muligt for dig at gøre det, du gør hver dag. Din familie, dine medarbejdere, dine samarbejdspartnere. Tænk på, hvordan I er sammen om det her.
  • Ret dernæst dine tanker mod følelsen af ydmyghed. Tænk på, at der er noget, der er større end dig. Du er dygtig, du er vigtig. Men livet fortsætter – også uden dig.
  • Til sidst retter du dine tanker mod følelsen af taknemmelighed. Tænk på nogle af de ting du har, som du kan være taknemmelig over. Det kan være alt fra at du er sund og rask til at du har en kop dejlig varm kaffe lige ved hånden og nye sko på fødderne.
Fact: Du er faktisk ikke ret motiverende

Øvelsen er en af de mange, som Rasmus Hougaard kan anbefale, og i sin enkelthed handler den om et af hans centrale budskaber: "Leading with less ego". Årsagen til det budskab er, at verden står over for en ledelseskrise.

"Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Derfor gik vi for fire år siden, sammen med Harvard Business Review, i gang med at finde ud af, hvad krisen går ud på og hvordan vi kan afhjælpe problemerne. Vi fandt ud af, at der er behov for en helt ny ledelsesstil," fortæller Rasmus Hougaard.

"Vores pointe bliver desuden understøttet af et stort McKinsey-projekt, hvor man interviewede 50.000 ledere og blandt andet spurgte dem, om de anså sig selv som værende gode til at motivere deres medarbejdere. 87 pct sagde, at det var de. Men 67 pct af medarbejderne sagde, at det var de overhovedet ikke!", forklarer Rasmus Hougaard og uddyber krisen:

 
Rasmus Hougaard, CEO i Potential Projects, som arbejder med ledelse, organisationsudvikling og forskning. Han har skrevet bogen "The Mind of the Leader", som er baseret på research blandt 35.000 ledere verden over. 

"Det, der sker lige nu er, at medarbejdere har flyttet sig fra at være en ressource, der har brug for at have et job og en løn for at kunne betale regningerne – og på grund af dette afhængighedsforhold tager man til takke med meget – til i dag at have en helt anden tilgang til det at være lønmodtager. I dag har vi lav arbejdsløshed, og mange blandt os bliver ikke længere tilfredsstillet af en god løn. En medarbejder stiller pludselig også krav til arbejdspladsen for at indgå i denne byttehandel. Så hvis du ikke har en dygtig leder til at motivere og inspirere, så bliver talenterne der ikke."

For nu at sætte det helt på spidsen, skulle du stadig ikke være helt overbevist om, hvor vigtigt det er at kigge lidt nærmere på egne lederegenskaber, så trumfer Rasmus Hougaard ovenstående med endnu et faktum fra McKinsey-undersøgelsen:

"65 pct ville hellere se deres leder blive fyret, end de selv vil have en lønforhøjelse."

Hvis liv kan du gøre bedre i dag?

Det er blevet tid til endnu en kort øvelse. Sæt dig til rette, luk øjnene og fokuser på følgende.

• Hvem er den næste person, du skal møde i dag?
• Har denne person nogle udfordringer i sin nuværende situation, og hvordan kan du hjælpe?
• Hvad kan DU gøre for at denne person kan få en bedre dag?
• Gå ud og gør det – ud fra devisen: Take care of people and they will take care of business

John Wayne-lederen har udspillet sin rolle

Årsagen til problemet, altså ledelseskrisen, skal ifølge Rasmus Hougaard findes i, at de fleste ledere er skolet ret ens og/eller har en enslydende opfattelse af ledelse som disciplin. En opfattelse, der desværre bare har vist sig forældet i nutidens optik. Han kalder ledelsesstilen for John Wayne-lederen, der typisk kommer ind og fikser ting, sætter skik på det hele, leder og fordeler. Men den type af ledelse er bare ikke længere effektiv, hvis formålet er at motivere og engagere en moderne arbejdsstyrke.

"Mange ledere fortolker stadig ledelse, som om vi levede tilbage i 1950'erne. De ser det blandt andet ikke som en del af deres job at være inspirerende - og derfor fejler de. Ifølge forskning kommer 67 pct af medarbejdernes engagement i deres arbejde af, at deres leder er inspirerende og motiverende, så hvis man gerne vil have skabt resultater, er det her, man skal fokusere, understreger Hougaard.

Han forklarer, at det er videnskabeligt bevist, at de vigtigste evner, man som leder kan have i dag, er følgende:

Mindfulness – på dansk, "nærvær og tilstedeværelse".
Compassion – på dansk, "intentionen om at ville andre det godt", men ikke i forståelsen "tage andres lidelse på sig
Selflessness – på dansk "uselviskhed". At forstå, at DU ikke er den vigtigste og klogeste. Du skal derimod hjælpe folk med at nå deres potentiale.

Hvis du på nuværende tidspunkt sidder og tænker, at det er umuligt for dig at tilegne dig ovenstående egenskaber, enten fordi du er en klassisk John Wayne eller generelt set bare har nemmere ved at fokusere på bundlinjen, end på at motivere dine medarbejdere, så er der ingen grund til at fortvivle, lover Rasmus Hougaard:

"Den gode nyhed er, at hjernen er neuroplastisk. Det hele kan læres. Så selv de, der er tilbøjelige til f.eks. at være vrede eller kritiske, så kan sagtens blive mere venlige og medfølende – uden at gå på kompromis med resultater og slutprodukter. Faktisk tværtimod."

Med andre ord:

Træk vejret, vær taknemmelig og ydmyg – og gå så ud og skab de resultater!

Vil du møde Rasmus Hougaard og høre uddybende om hans forskning og gode råd fra arbejdet med "The Mind of the Leader"? Så kom til Børsen Ledelsekonference og tilbring en dag med de mest inspirerende og vidende personer inden for ledelse.

Artiklen er skrevet 31.07.19 i anledning af Børsen Ledelseskonference.

Anbefalet



Forsiden lige nu


Her er de tre vigtigste personer, der skal køre Lars Larsens livsværk videre

Mød DSV-direktøren ved milliardovertagelsen i Schweiz: Vi laver fejl hele tiden - det kommer vi sandsynligvis også til at gøre den her gang

Grundfos-ikon kom aldrig helt tæt på dynekongen: "Lars Larsen og jeg er forholdsvis reserverede"

Analyse: Trumps folk indikerer nye skattelettelser – markedet vender 180 grader

Jakob Riis gør klar til at angribe "et af de sværere områder" i sin milliardplan for effektiviseringer

Tilbageblik: Udvalgte billeder af Lars Larsen

Slut med Norwegians bank: Flyselskab fokuserer på kerneforretningen

Boligejere kan nu få penge for at låne penge: "Det markerer en absurditet"

Lars Larsen er gået bort - 71 år gammel