Ledelsesprofessor:
Forfatter mener, der skal være færre mænd i ledelser verden over. Foto: iStock

Ledelsesprofessor: "Flere selvsikre fjolser i ledelsen er ikke løsningen."

Han hedder Tomas Chamorro-Premuzic og er psykolog og ledelsesprofessor, og så har han i år udgivet bogen med den noget provokerende titel: Why so many incompetent men become leaders – and how to fix it.

Det er 10 år siden, han første gang skrev en artikel om emnet på Harvard Business Review. En artikel, der blev en af ledelsesmagasinets mest læste og banede vejen for, at han gjorde emnet til forskning og nu en bog.

Som sådan har Tomas Chamorro-Premuzic ikke noget imod mænd. Men han har gjort det til sin mission, at der skal værre færre af dem i ledelser verden over. Ganske enkelt fordi, de ofte er dårligere ledere end kvinder, viser hans forskning, men alligevel ender de i topjobbene. Og det er problematisk for virksomhederne, er hans konklusion.

Til september gæster han Børsen Ledelse-konferencen, hvor han sammen med en række andre danske og udenlandske ledelseseksperter deler ud af og diskuterer den seneste ledelsesviden.

Selvsikkerhed forveksles med kompetence

Hvorfor fokuserer du kun på mandlige ledere – er der ikke bare mange inkompetente ledere generelt?
"Det enkle svar er, at de fleste ledere er mænd, og at vi stadig ser flere mænd end kvinder blive ledere. Så en titel, der spørger, hvorfor så mange inkompetente kvinder eller mennesker i al almindelighed bliver ledere, ville være mindre relevant i verdenssamfundet i dag."

"Vi skal i højere grad værdsætte feminine egenskaber. Kvinder skal ikke tilpasse sig, for flere selvsikre fjolser i ledelsen er ikke løsningen!"

Hvad er det så, der forhindrer flere kvinder i at blive ledere?
"Det er såmænd ikke på grund af manglende interesse fra kvindernes side, at der ikke er flere kvindelige ledere. Det skyldes i høj grad, at de gamle egenskaber som selvsikkerhed, karisma, maskulinitet og selvtillid stadig er fremherskende inden for lederrekruttering - i forhold til mere kvindelige egenskaber som dygtighed, ydmyghed og integritet. Generelt forveksler vi simpelthen selvsikkerhed med kompetence."

"Så faktum er, at barriererne for at opnå en lederstilling er højere for kvinder. De skal have bedre kompetencer og evner – mens karisma og selvsikkerhed gør, at mænd får typisk lederstillingerne."

Er det vigtigt at tackle den problemstilling?
"Ja. Det vil være en fordel for virksomhederne at fokusere mere på de feminine værdier, når de vælger ledere. Der er et særligt behov for at udvælge mere altruistiske, ydmyge ledere med flere feminine egenskaber, og kvinder har netop en mere utilitaristisk tilgang til lederskab. Verden som sådan ville også være et bedre sted, hvis der var flere talentfulde ledere."

 
Tomas Chamorro-Premuzic og er psykolog og ledelsesprofessor, og så har han i år udgivet bogen med den noget provokerende titel: Why so many incompetent men become leaders – and how to fix it. 

Selvsikre fjolser løser intet

Hvordan skal vi så konkret løse problemet?
"Måden at få flere kompetente ledere, og især kvindelige ledere, på er et paradigmeskift væk fra de gamle egenskaber og værdier og den tankegang, at hvis nogen har selvtillid, så må vedkommende være god. Vi skal i højere grad værdsætte feminine egenskaber. Kvinder skal ikke tilpasse sig, for flere selvsikre fjolser i ledelsen er ikke løsningen!"

"I stedet bør virksomhederne sikre sig, at de har dygtige HR- og talentrekrutteringsmedarbejdere, som er i stand til at identificere de virkeligt talentfulde kandidater - som ikke nødvendigvis er at finde blandt dem, der råber højest."

Kun 30 pct. chance for forbedring

Virksomhederne bør også fokusere meget mere på at uddanne deres ledere, vurderer Tomas Chamorro-Premuzic.

"Alt for mange ledere bliver presset ind i lederfunktioner, de hverken har baggrund for eller erfaring nok til at varetage. Endelig bør virksomhederne ikke være bange for at skille sig af med inkompetente ledere. Hvis man trækker en parallel til sportens verden, som fungerer meget mere rationelt, kan man se, at der her er meget større vilje til at fyre inkompetente spillere eller trænere."

Kan de inkompetente ledermænd så ikke bare lære at blive bedre?
"Der er man som virksomhederne nok nødt til at se realistisk på det. Med coaching kan man forvente, at 30 pct af ledere forbedrer sig 30 pct. Så må man jo spørge sig selv: Er det nok for jeres virksomhed? Grundlæggende vil det nok være et bedre sted at starte for virksomhederne at få flere kvinder ind i deres lederstillinger."

Læs mere om Børsen Ledelseskonference den 30. september, hvor du kan få lejlighed til selv at møde Tomas Chamorro-Premuzic og stille ham flere spørgsmål.

Artiklen er skrevet 04.07.19 i anledning af Børsen Ledelseskonference.

Anbefalet



Forsiden lige nu


Her er de tre vigtigste personer, der skal køre Lars Larsens livsværk videre

DSV-nestor om Panalpina-handel: "Det er flot, og det bringer os op i den aboslutte top"

Grundfos-ikon kom aldrig helt tæt på dynekongen: "Lars Larsen og jeg er forholdsvis reserverede"

Panalpina-direktør: "Vi skal vænne os til den danske kultur - den kan blive vores fjende"

Mød DSV-direktøren ved milliardovertagelsen i Schweiz: Vi laver fejl hele tiden - det kommer vi sandsynligvis også til at gøre den her gang

Analyse: Trumps folk indikerer nye skattelettelser – markedet vender 180 grader

Jakob Riis gør klar til at angribe "et af de sværere områder" i sin milliardplan for effektiviseringer

Tilbageblik: Udvalgte billeder af Lars Larsen

Slut med Norwegians bank: Flyselskab fokuserer på kerneforretningen