Chr. Hansen: Big data er billigere, end du tror
Virksomheder skal vove springet og afprøve, hvilken værdi Big Data giver for forretningen, mener Morten Meldgaard, leder af Big Data-programmet for forskning og udvikling i Chr. Hansen-koncernen.

Chr. Hansen: Big data er billigere, end du tror

Du går galt i byen, hvis du forsøger at regne ud på decimaler, hvor meget et sats på big data vil forbedre din virksomheds bundlinje. Men hvis du tror på, at der ligger muligheder i data, så er du allerede godt på vej. Det vurderer Morten Meldgaard, leder af big data-programmet for forskning og udvikling i Chr. Hansen-koncernen.

"Du kan ikke sætte dig ned og regne ud, at det kommer til at koste så og så meget, og at vi kommer til at tjene 'X kroner' på det. Du er nødt til at tage en strategisk beslutning ud fra en tro på, at der ligger uudnyttede værdier i dine data," siger han.  

Morten Meldgaard er overbevist om, at større fokus på data bliver afgørende for den danske fødevareingrediensproducent, ikke bare i forhold til at udvikle nye produkter, men også som grundlag for helt nye forretningsmodeller og kundeservice.

"Jeg tror på, at vi bliver en datadrevet virksomhed. I fremtiden vil vi i højere grad anvende data på en række områder - fx data fra vores kundehenvendelser, som vi kan bruge til at analysere kundens behov og på den måde finde det bedste svar til dem," siger han.

Gratis på nettet
Heldigvis behøver økonomidirektøren ikke at få nervøse trækninger, fordi bestyrelsen begynder at overveje at overveje at satse på big data, lyder det beroligende fra Morten Meldgaard. Til en start koster det nemlig ikke meget mere end medarbejdernes tid, for mange digitale redskaber ligger gratis tilgængelig på nettet.

"Man behøver ikke investere i store dyre systemer. Algoritmerne og IT analyseværktøjerne ligger alt sammen gratis på nettet. Lige i øjeblikket arbejder vi fx med nogle af Google Translates algoritmer for maskinlæring. De er gratis. Man skal bare vide, hvor man skal finde dem," siger Morten Meldgaard.

Hans budskab er, at man som virksomhed skal vove springet og afprøve, hvilken værdi big data giver for ens forretning.

"Vi har i hvert fald fundet en formel, der virker for os. Og dataprojektet er bundet op omkring små autonome teams, som selv beslutter, hvad de griber fat. De skal ikke igennem lange beslutningsgange, men kan hurtigt skifte retning. De skal blot hver måned vise deres resultater."

Blev du inspireret?
Kom og hør en række lignende cases, når Børsen afholder konference om vækst på en fundament af digitalisering. Det er den 10. oktober. Du kan læse mere om konferencen her


Dette er en annonce for Børsen Konference produceret af Børsen Creative 02.10.2018. Cxense Display

Anbefalet



Forsiden lige nu


Her er de tre vigtigste personer, der skal køre Lars Larsens livsværk videre

Grundfos-ikon kom aldrig helt tæt på dynekongen: "Lars Larsen og jeg er forholdsvis reserverede"

Analyse: Trumps folk indikerer nye skattelettelser – markedet vender 180 grader

Lars Larsen er gået bort - 71 år gammel

Tilbageblik: Udvalgte billeder af Lars Larsen

Boligejere kan nu få penge for at låne penge: "Det markerer en absurditet"

Obligationer giver aktier kraftigt baghjul på afkastet

Slut med Norwegians bank: Flyselskab fokuserer på kerneforretningen

Jakob Riis gør klar til at angribe "et af de sværere områder" i sin milliardplan for effektiviseringer