SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af H&B | Hildebrandt & Brandi

Arlas HR-direktør: “Når bølgerne er gået højt, har det været vores ståsted og en vej ud af ‘the perfect storm’”

Fra Muhammed-krise over finanskrise til coronakrise og nu en krig i Europa. Som global koncern har Arla i større eller mindre grad været involveret i eller påvirket af ovennævnte kriser. Alligevel er det altid lykkedes dem at komme både stærkere og større ud på den anden side. En væsentlig årsag til det er, mener mejeriproducentens HR-direktør OIa Arvidsson, at Arla har et stærkt og tydeligt purpose, der hjælper dem med at navigere både i storm og stille sø. Foto: Jacob Nielsen
Fra Muhammed-krise over finanskrise til coronakrise og nu en krig i Europa. Som global koncern har Arla i større eller mindre grad været involveret i eller påvirket af ovennævnte kriser. Alligevel er det altid lykkedes dem at komme både stærkere og større ud på den anden side. En væsentlig årsag til det er, mener mejeriproducentens HR-direktør OIa Arvidsson, at Arla har et stærkt og tydeligt purpose, der hjælper dem med at navigere både i storm og stille sø. Foto: Jacob Nielsen

Et klart og tydeligt formål har været afgørende for, at Arla er kommet succesfuldt gennem alt fra coronanedlukninger til Muhammed-krise. Det fortæller mejeriproducentens HR-direktør, Ola Arvidsson, men pointerer, at formålet ikke kun skal funkle i krisetider. Ekspert i formålsdrevet strategi oplever, at det bliver et stadigt voksende konkurrenceparameter for moderne virksomheder – internt såvel som eksternt.

“Vær tro mod dig selv, den du er og dine værdier.”

Ovenstående kunne og har med stor sandsynlighed været budskab i nogle af de taler, der er holdt for konfirmander, som de seneste par måneder er trådt ind de voksnes rækker. Men det eviggyldige livsråd kunne meget muligt også fungere som en vigtig reminder for moderne virksomheder, der enten famler med eller helt mangler et formål.

Det er i hvert fald én parallel, der kan drages, når Arlas svenske HR-direktør, Ola Arvidsson, taler om, hvorfor formål – også benævnt som purpose – er så vigtigt for moderne virksomheder i dag.

“Mangler virksomheden et tydeligt purpose, er én øget risiko, at den tager forkerte valg. Den anden risiko er, at der skabes en masse forvirring og kaos i virksomheden,” siger Ola Arvidsson.

For organisationer med et vagt formål, siger han, vil fremstå usikre på sig selv og hvem de er. Og det en usikkerhed, der før eller siden vil føre til, at de forkerte beslutninger bliver taget.

Se på det sådan her; Formålet er dit hjerte, der fortæller dig, hvem du er, mens strategien er din hjerne, der fortæller dig, hvad du skal

Michael Szczepanski, partner i Hildebrandt & Brandi

“Det samme kaos vil gøre sig gældende, hvis formålet er tydeligt, men hele tiden skiftes det ud i et forsøg på at følge med en trend i tiden. Det vil blive opfattet forvirrende og utroværdigt – af kunder, samarbejdspartnere såvel som medarbejderne,” siger HR-direktøren.

Det er betragtninger, Michael Szczepanski, er meget enig i. Han er partner i konsulentvirksomheden Hildebrandt & Brandi, som rådgiver virksomheder udi formålsdrevet strategi. Og så har Hildebrandt & Brandi gennem en årrække fungeret som sparringspartner for Arla i spørgsmål, der netop vedrører mejeriproducentens purpose.

“Hvis du igen og igen forsøger at definere din virksomhed ud fra, hvad der er oppe i tiden, så kommer du til at skifte retning konstant. Og så bliver virksomheden rigtignok lynhurtigt forvandlet til denne her usikre teenager, der bare prøver at passe ind og ikke rigtig hviler i sig selv,” siger Michael Szczepanski.

Forudsætningerne for, at en virksomhed kan have succes, er ifølge ham, at den altid kun har ét bærende formål.

Ola-hælder-mælk-op.jpg
Det er ikke nok at skrive det på kaffekopper og med store bogstaver på væggen i receptionen. Skal værdierne leve og ånde i organisationen, så kræver det først og fremmest, at de lever og ånder i toppen af virksomheden, lyder det fra Ola Arvidsson, der mener, at værdierne skal være forankret i, hvem man er som mennesker i ledelsen. Foto: Jacob Nielsen

Men strategierne kan man til gengæld godt tillade sig at ændre, så de flugter bedre i relation til forandringer i forbrugeradfærd og samfundskontekst, fortæller Michael Szczepanski:

“Se på det sådan her; Formålet er dit hjerte, der fortæller dig, hvem du er, mens strategien er din hjerne, der fortæller dig, hvad du skal. Sidstnævnte kan man godt ændre på over tid – så længe det har tråd tilbage til hjertet. Det er derfor, at formålet skal stå så klokkeklart. Da får du nemlig en rettesnor for alt andet i virksomheden – fra de strategiske og operationelle beslutninger til en guideline for den kultur og adfærd, I ønsker i organisationen.”

I storm og stille sø

Muhammed-krise, finanskrise og coronakrise. Og nu en krig i Ukraine. Arla har som global koncern været og er i større og mindre grad påvirket af samtlige af ovennævnte kriser. Alligevel er historien om Arla, at de altid lykkedes med at komme succesrigt ud på den anden side af de uvejr, der er og har været – endda så meget, at mejeriproducenten kun er vokset op gennem 2000’erne og 2010’erne. I dag er de at finde blandt de ti største mejeriproducenter i verden.

En væsentlig årsag til det, mener Ola Arvidsson, er, at Arla i deres purpose har haft en nordstjerne, der, når der har været uvejr af den ene og anden art, har været tydelig at navigere efter.

“Når bølgerne er gået højt, så har formålet været vores ståsted og en vej ud af ‘the perfect storm’. For vi har hele tiden kunne gå tilbage til vores eksistensgrundlag i verden og holdt det op mod de dilemmaer, vi stod i. Og når du kan det, vil du overraskende ofte opleve, at svaret faktisk giver sig selv,” siger Ola Arvidsson.

Han peger på en anden danskbaseret og global virksomhed, der har gjort sig den erfaring:

“Da den tidligere CEO i Lego, Jørgen Vig, kom til Lego, var de jo i dyb krise. Hvorfor var de det? Fordi de havde glemt, hvem de var. Så det, Jørgen gjorde, var at stille et på én gang simpelt men alligevel voldsomt kompliceret spørgsmål: Hvorfor eksisterer vi?”

Lego skulle spille en vigtig rolle i børns leg og læring, lød svaret, og resten af virksomhedseventyret behøver vist ikke nærmere uddybning.

Vi har hele tiden kunne gå tilbage til vores eksistensgrundlag i verden og holdt det op mod de dilemmaer, vi stod i. Og når du kan det, vil du overraskende ofte opleve, at svaret faktisk giver sig selv

Ola Arvidsson, HR-direktør i Arla

For Arla er svaret på samme eksistentielle og indviklede spørgsmål, at den danske mejeriproducent skal udvikle en bæredygtige måde at brødføde jordens befolkning på – i dag og i morgen.

“Det er et formål, der rejser uendeligt mange dilemmaer for os og vores andelshavere, de over 9.000 landmænd på tværs af Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Holland og Belgien. Men vi kan navigere i dem, fordi det grundlæggende handler om at bevare en optimisme og om at vil gøre en forskel nu og i fremtiden,” siger Ola Arvidsson.

Men samtidig er det vigtigt for HR-direktøren at påpege, at formålet ikke blot skal findes frem ved skåltaler eller som hjertestarter i krisetider. Skal det have effekt, er det nødt til at leve og ånde i hele organisationen – hver eneste dag.

Det udsagn kan Hildebrandt & Brandis Michael Szczepanski kun bakke op om:

“Lykkes du med at gøre formålet konkret og handlingsorienteret i hverdagen, så er du også lykkedes med at kridte banen op for kunder såvel som medarbejdere. For sidstnævnte bliver det langt nemmere at løbe i én og samme retning, fordi rammerne og retningen er lagt tydeligt frem,” siger Michael Szczepanski.

At Arla har haft så klart et purpose, mener konsulenten, har spillet en nøglerolle i, at koncernen over årene har udviklet sig fra nordisk til global mejeriproducent.

Og det er bl.a. med afsæt i Arla og mange af de andre virksomheder, Michael Szczepanski har arbejdet med, at han i dag mere tydeligt oplever, at de ’bløde værdier’ i stigende grad er blevet et konkurrenceparameter:

“For er der styr på virksomhedens formål, vil det unægtelig hjælpe til at højne virksomhedens eksekveringsgrad. Og det vil gøre til- og fravalg langt nemmere.”

Formålet skal være din karakter

Men hvordan sikrer man så, at et så flydende begreb som formål bliver gjort konkret og manifesterer sig som adfærd, handlinger og beslutninger i virksomhedens hverdag?

Ifølge Arlas Ola Arvidsson kræver det først og fremmest, at ledelsen går forrest og sætter eksemplet.

Er der styr på virksomhedens formål, vil det unægtelig hjælpe til at højne virksomhedens eksekveringsgrad. Og det vil gøre til- og fravalg langt nemmere.

Michael Szczepanski, partner i Hildebrandt & Brandi

“Det var Hildebrandt & Brandi, der i sin tid fik Peder Tuborgh (CEO i Arla Foods, red.) og mig til at tale om vores værdier som vores karakter. Tanken var, at hvis værdierne skulle leve i resten af organisationen, så var de nødt til at være forankret i, hvem vi var som personer i ledelsen. Altså i vores karakter,” siger Ola Arvidsson.

Michael Szczepanski mener i forlængelse, at man i praksis og ved enhver given mulighed sørger for at få masseret virksomhedens formål ind i organisationen.

Ola Arvidsson Arla 06 beskåret.jpg
Mening med det hele er for Arla, at de vil udvikle en bæredygtig måde at brødføde hele jordens befolkning - både i dag og i morgen. En målsætning, der har og vil kaste Arla og deres andelshavere, de over 9.000 landmænd på tværs af Europa, ud i dilemmaer og svære beslutninger. "Men vi kan navigere i dem, fordi det grundlæggende handler om at bevare en optimisme og om at vil gøre en forskel nu og i fremtiden," siger HR-direktøren. Foto: Jacob Nielsen

“Det er noget med at kigge på processer, hvor man kan tænke det ind naturligt. Hvor på kunderejsen kunne man eksempelvis understøtte sit formål? Eller hvordan kan vi sikre, at formålet masseres ind i rekrutteringen af nye medarbejdere? Hvordan får vi det til at skinne igennem på vores møder – internt såvel som eksternt? Eller har man et stort event. Okay, hvordan sikrer vi så, at formålet bliver afspejlet her?” siger Michael Szczepanski og fortsætter:

“Det handler om at skabe genkendelighed og om, at alle løsninger skal italesætte virksomhedens formål. Det er også dét, der gør arbejdet med formålsdrevet strategi så kompliceret. For du kan ikke bare tjekke det af i en boks og sige: ’Nu har vi også rundet purpose, tjek. Næste.’ Nej, ligesom med kultur, så eksisterer det kun, hvis det er forankret og hver eneste dag udleves i praksis.”

Få 6 råd til at få virksomhedens formål til at skabe værdi for forretningen

Annoncen er produceret 31.05.2022 af Børsen Creative i samarbejde med H & B | Hildebrandt & Brandi

Forsiden lige nu