Naturmaterialer som træ og marmor tegner møblementet, der med dets mælkehvide tæppe, den lysegrå sofa og de caffe latte-farvede læderstole er holdt i en neutral farvepalet. Bjælkerne i loftet er med til at understrege rummets lige linjer, og fornemmelsen er instinktiv, når man træder ind i rummet: Det kraftige og naturlige lysindfald er tænkt ind som en prioritet.
Vi befinder os på The Audo, nærmere bestemt ‘The Penthouse’, der udgør et af det Nordhavnske boutiquehotels ti værelser. En gammel rød fabriksbygning, der siden 2019 har fungeret som en hybrid mellem showroom, café, restaurant og hotel.
Jonas Bjerre-Poulsen og Frederik Werner, henholdsvis stifter og partner hos tegnestuen Norm Architects, har i samarbejde med møbelfirmaet Menu indrettet hotelværelserne såvel som resten af The Audo. Et interiør, der i en særlig grad på det moodboard-inspirerede sociale netværk Pinterest får mærkatet Japandi. Stilen kendetegnes ved sin fusion af japanske og danske design-traditioner, og den kan både ses, opleves og erhverves gennem de store danske møbelhuse, der i dag anvender betegnelsen om hele møbelkollektioner.
“I sommerhuset indretter vi os typisk meget mere rustikt, tættere og simplere. Det er i høj grad øvelsen her: Få rummets grundelementer til at føles menneskelige, varme og sanselige
Frederik Werner, arkitekt og partner i Norm Architects
Det er dog vigtigt for Frederik Werner og Jonas Bjerre-Poulsen at understrege, at hverken Japan eller Japandi har været den grundlæggende drivkraft bag indretningen af The Audo.
”Vi har set meget mere på Nordhavn som ny bydel med dens historie, på amerikansk modernisme i valget af møbler og italiensk design i mange af materialevalgene,” siger Jonas Bjerre-Poulsen.
Når interiøret alligevel får mærkatet Japandi, kan det skyldes den indfarvede spartel på væggene, hvis inspiration er hentet fra lerklinede vægge i traditionelle huse i Kyoto, lamperne i loftet, der på ’The Penthouse’ er inspireret af japanske lanterner i rispapir eller facaderne fra japanske templer, som har spillet en væsentlig rolle i designet af hotellets butik og restaurant.
“Begge kulturer går enormt underspillet til arbejdet med design. Og så deler de samme store omhu, når det gælder detaljering og insisteren på brugen af kvalitetsmaterialer,” svarer Jonas Bjerre-Poulsen på spørgsmålet om, hvorfor to så forskellige lande og kulturer alligevel taler et så ens designmæssigt sprog.
Frederik Werner stemmer i: “Enkeltheden og kunsten i at få så stor effekt ud af så få virkemidler er ret sigende for både den danske og japanske designarv.”
Noget, mener han, der udspringer af en fælles fortid som bondesamfund. Her var der på den designmæssige front ikke råd til store armbevægelser, og naturen udgjorde bogstaveligt talt det primære byggemateriale.
“Tag trægulvet her. Mange ville vælge at lakere det, men resultatet ville som oftest blive, at det får et syntetisk plastikudtryk. Olierer du derimod træet, både mærker og ser du årene og træets levede liv,” siger Jonas Bjerre-Poulsen som et andet eksempel på et dansk-japansk fællestræk, der handler om, at man af respekt for naturen så vidt muligt ikke manipulerer med naturmaterialerne.
”Det bunder i en respekt for naturen, som endvidere strækker sig til, at naturen og det naturlige lys skal inviteres ind og indgå som en del af rummets arkitektur,” siger Jonas Bjerre-Poulsen.
”Og så evner begge designtraditioner minimalismen,” fortsætter Frederik Werner. ”Skønheden i det enkelte, og præmissen om at det aldrig må blive for ’flashy’."
Har man lyst til selv at implementere den ’japandiske’ stil i hjemmet, kan man ifølge Frederik Werner med fordel lade sommerhuset fungere som en art rettesnor.
“I sommerhuset indretter vi os typisk meget mere rustikt, tættere og simplere. Det er i høj grad øvelsen her: Få rummets grundelementer til at føles menneskelige, varme og sanselige.”
Råd, der virker relativt ligetil, når vi snakker stue, soveværelse og køkken. Men hvordan implementeres samme grundelementer på et badeværelse, hvor glaserede flader og medicinsk sterilitet ofte er reglen?
“Den japanske forfatter, Jun'ichirō Tanizaki, har skrevet bogen ‘In praise of shadows’, som er en række refleksioner over kunst, arkitektur og interiør. Her er et helt kapitel dedikeret til toiletbesøget, hvor han harcelerer mod, at badeværelset ikke skal være for oplyst og sterilt. I stedet skal der implementeres træelementer, og belysningen skal holdes dunkel, så badeværelset og toiletbesøget bliver et så sanseligt og intimt rum som muligt,” siger Jonas Bjerre-Poulsen.
“I stedet for glaserede fliser, så brug natursten og ægte messing. Det vil give rummet varme og patina,” siger Frederik Werner og påpeger, at varmen – også i en ren fysisk forstand – er et nøgleord, når Japandi skal implementeres på badeværelset.
Barren er sat ekstraordinært højt, når det gælder fremvisningen af det ypperste inden for design og interiør på The Audo. Det gælder også boutiquehotellets toiletter, der bl.a. har det højteknologisk Geberit AquaClean Mera installeret. Det svævende design hører til blandt de mest solgte douchetoiletter i Europa og taler til dem, der - ligesom den dansk-japanske designstil - foretrækker funktionalitet, komfort og design – tilsat en ekstra portion wellness.
”Sørg for varme i vægge og gulv. Det skal være et rart rum at træde ind. Grundlæggende handler det om, at alle kroppens sanser tænkes ind i arkitekturen,” siger Frederik Werner.
Selvom Japandi ikke definerer interiørstilen bag The Audo, så er der grundlæggende en lang række elementer i måden, Norm Architects arbejder på, som er direkte inspireret af og har en samklang med japanske traditioner: Fra enkeltheden i indretningen over brugen af sanselige naturmaterialer til en nedtonet, naturlig farvepalet og særlig omhu for detaljen og det gode håndværk.
“For tre år siden handlede det om ’hyggestilen’, når vi talte med internationale journalister. Og inden ’Japandi’ var det friluftsliv, der havde sat sig fast hos den udenlandske interiørpresse.
Jonas Bjerre-Poulsen, arkitekt og stifter af Norm Architects
Men når det er sagt, så er de begge helst fri for mærkatet Japandi.
“Det er især internationale boligjournalister, der gerne vil kalde det Japandi, og vi stejler lidt hver gang. For det er jo et relativt nyt begreb, og dermed indikeres det, at det er en tendens, noget forbigående,” siger Frederik Werner og fortsætter:
“Men det kunne jo næsten ikke være mere forkert, da samtalen mellem japansk og dansk design har eksisteret i århundreder.”
Jonas Bjerre-Poulsen smiler lidt.
“For tre år siden handlede det om ’hyggestilen’, når vi talte med internationale journalister. Og inden ’Japandi’ var det friluftsliv, der havde sat sig fast hos den udenlandske interiørpresse. Men stilen, som ’Japandi’ dækker over, er alt andet end en tendens, for den handler grundlæggende om, hvordan man skaber det bedste velvære for folk gennem arkitektur og design,” slutter han.
Læs mere om Geberit og deres fritsvævende douchetoiletter her