SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af Geberit

Annette Heick: “Evnen til at ændre vaner er et grundvilkår for mig som iværksætter”

Annette Heick kunne ikke fordrage koriander, men det besluttede hun sig for at ændre, og i dag elsker hun smagen. Viljen til at gå nye veje og til at turde forandre sig har vist sig at være altafgørende i livet som iværksætter. Foto: Jacob Nielsen
Annette Heick kunne ikke fordrage koriander, men det besluttede hun sig for at ændre, og i dag elsker hun smagen. Viljen til at gå nye veje og til at turde forandre sig har vist sig at være altafgørende i livet som iværksætter. Foto: Jacob Nielsen

Som iværksætter og menneske er Annette Heick vant til at sadle om og prøve nye ting, også når livet udfordrer. Netop risikovilligheden og evnen til at turde ændre vaner har været med til at få virksomheden Rå, som hun driver med sin mand Jesper Vollmer, til at vokse 700 pct. i et år med coronanedlukninger.

Der er to råvarer, som Annette Heick svor, at hun aldrig ville sætte tænderne i. Den ene er koriander (“føj, for en sæbesmag”), og den anden er østers (“adrr, en ulækker konsistens”). I dag spiser hun begge dele med stort velbehag, og østers er endda blevet en af hendes livretter.

Og selvom det er oplagt at tro, at det skyldes hendes mand, kokken Jesper Vollmer, der tidligere har været køkkenchef i Kongehuset. Eller det faktum, at de sammen driver virksomheden Rå i Allinge på Bornholm, hvor netop råvarerne og miljøet omkring maden spiller en central rolle, så skal svaret findes et andet sted. Nemlig i hendes indstilling til at ændre vaner.

“Vi er alle sammen vanedyr, altså lige indtil vi tør prøve noget nyt. Tænk bare på, hvorfor du vælger at handle i det samme supermarked igen og igen. Det er trygt, og du kan handle på rutinen. Men nogle gange er det godt at udfordre sig selv,” siger Annette Heick.

“Tag f.eks. krydderurten koriander, der smagsmæssigt virkelig deler vandene. Jeg kunne ikke fordrage det, men så hørte jeg et thailandsk råd om, at du kan vænne dig til smagen, hvis du spiser det 72 gange. Der skulle vist ikke helt så mange gange til, men jeg kan bare konstatere, at jeg i dag nærmest ikke kan undvære det,” siger Annette Heick.

Selvom hun på den ene side elsker at prøve nye ting, så skal det ikke være forandring for forandringens skyld; det skal give mening og være funktionelt. Derfor holder hun f.eks. fortsat fast i sin Mayland kalender, fordi den giver hende et meget bedre overblik over ugerne, end en digital kalender gør. Også selvom siderne hurtigt bliver fyldt op med et liv som både entertainer og iværksætter med mange jern i ilden.

Annette Heick 03 beskåret.jpg
Annette Heick driver koncepthuset Rå i Allinge sammen med sin mand Jesper Vollmer. Råvarerne og miljøet omkring maden spiller en central rolle, og derfor var coronanedlukningen ekstra hård. Men fordi de turde at gå en ny vej med en online-kokkeskole, vækstede de 700 pct. på bare et år. Foto: Jacob Nielsen

Vækst på 700 pct. på et år

Rå er ikke en restaurant, men et koncepthus, der siden 2015 har været den gastronomiske ramme, som virksomheder kan booke til arrangementer, teambuilding eller til at lave mad sammen med Jesper Vollmer i en kokkeskole i grupper på 8-12 personer ad gangen.

Derfor bliver coronanedlukningen i foråret 2020 også en stor stressfaktor for Annette Heick, der ellers er vant til at se løsninger og kunne handle sig gennem udfordringer.

“Jeg er ret god til at sadle om og tænke i nye muligheder, men lige der, hvor alting lukkede, og vi ingenting måtte, det var godt nok en af de mest stressende perioder, jeg har oplevet i hele mit liv. Det var virkelig op ad bakke. Men så formåede vi jo alligevel at ændre noget og finde en ny vej ud af mørket. Vi udviklede en online kokkeskole, og den blev så populær, at vi vækstede 700 pct. på bare et år”.

Succesen med onlinekokkeskolen, Klub Vollmer, der kører på abonnement, og som viser madlavning i realtid, ramte nemlig det helt rigtige koncept med fordybelse i at lave god mad lige midt i coronatiden. Det har gjort, at de fra at være de to, nu har fire fuldtidsansatte og to ansat på kontrakt i virksomheden.

Mere koriander, mindre toiletpapir

’Kast dig ud i noget nyt, hvis du kan se fidusen i det’, det er hendes bedste råd til at ændre vaner. Alligevel har hun det selv med forandringer, som de fleste andre: Til at begynde med kan det virke forkert, men efter noget tid er det svært at forestille sig det anderledes.

Til at begynde med kan det virke forkert, men efter noget tid er det svært at forestille sig det anderledes

Annette Heick, iværksætter, TV-vært, journalist, sangerinde, skuespiller, tegnefilmsdubber

Det gælder i alle livets aspekter. Som f.eks. at spise koriander, udvikle en kokkeskole online, bruge cykelhjelm, sortere affald eller stoppe med at bruge toiletpapir for den sags skyld.

“I dag har vi seks forskellige affaldsspande derhjemme, som vi sorterer vores affald i. Til at starte med var det helt uoverskueligt, men nu virker det jo helt forkert at smide plastik ud i småt brandbart,” siger Annette Heick og fortsætter.

“Tilbage i 2004 var jeg i Thailand, og der prøvede jeg sådan en håndbruser på toilettet i stedet for toiletpapir. Hvis du tænker over det, så er det jo meget mere hygiejnisk at bruge vand bagi. Det sjove er, at folk, der hører om det første gang, synes, at det lyder ulækkert, men det er jo lige netop det modsatte, og så sparer du miljøet for alt det papir, der ellers skal flyde rundt i kloakken”.

Derfor fik hun installeret en håndbruser ved toilettet i det hus, hun for år tilbage fik bygget i Sverige. Ligesom der også er installeret et såkaldt douchetoilet i Huset Rå på Bornholm og et nyt er på vej i hendes hjem i Holte, der har indbygget skyl med vand.

Annette Heick 05 beskåret.jpg
Ifølge Annette Heick er der mange folk, der synes, det lyder ulækkert at bruge vand i stedet for papir ved toiletbesøg. Selv mener hun, at det er meget mere hygiejnisk og ovenikøbet bedre for miljøet. Derfor skiftede hun den kulturelle vane med toiletpapir ud med vand efter en rejse til Thailand tilbage i 2004.. Foto: Jacob Nielsen

Børn har godt af at lære at omstille sig

Evnen til at ændre vaner, kunne omstille sig og især at være risikovillig er ifølge Annette Heick et grundvilkår i tilværelsen som iværksætter. Selv har hun helt fra barnsben lært at få det bedste ud af nye situationer i en omskiftelig tilværelse. Som enebarn turnerede hun med sine musikerforældre, Keld og Hilda, Danmark rundt med familiens campingvogn som den faste base.

“Jesper og jeg har også flyttet og rejst meget rundt med vores to drenge, og jeg tror faktisk, at det er ret sundt for børn at lære at omstille sig, for det vil de også møde senere i livet. Verden forandrer sig, så det er vigtigt at lære at navigere og finde løsninger på de udfordringer, de møder på deres vej,” siger Annette Heick.

I længere perioder arbejder hun som skuespiller og sanger i forskellige store opsætninger rundt om i landet, og når hun kommer hjem, er det som regel hende, der lige samler tropperne derhjemme, tænder nogle stearinlys og skaber stemningen fra campingvognen i sin egen barndom.

“Jeg er jo ikke sådan en fuldstændig nomade, der flytter rundt hele tiden og ændrer alt. Jeg er et ordensmenneske, som har brug for nogle faste holdepunkter, både i vores virksomhed, men også i vores familie. Det handler nok om at indtage det rum, jeg er i, få skabt noget miljø og en base, og så udfordre vanerne derfra,” siger Annette Heick.

For før hun ændrer det gængse, så betyder det noget at finde et godt ståsted der, hvor hun befinder sig.

Annette Heick 07 beskåret.jpg
Når Huset Rå slår dørene op for firmaarrangementer under Folkemødet, har de ændret konceptet. For selvom de i 2019 omsatte for mange penge, brugte de mindst lige så mange på lønninger. Så i år har de skaleret ned, og med alt udsolgt ser det ud til, at de rammer en bedre bundlinje i 2022. Foto: Jacob Nielsen

Folkemødet på en ny måde

Inden længe er hun at finde på Bornholm, når Huset Rå efter to års pause igen åbner op for firmaarrangementer under Folkemødet. Om det bliver med eller uden koriander på menuen, må tiden vise.

En ting er sikkert: Noget er forandret i forhold til sidst. For hvor de for to år siden holdt ’private dining’- arrangementer for op til 70 mennesker ad gangen og flere seatings over flere aftener og havde 20 ansatte, så har de i år valgt at skalere ned.

“Vi kørte jo med et stort setup tilbage i 2019, men selvom vi omsatte for mange penge, så brugte vi saftsuseme også mange penge på lønninger, og vi knoklede jo helt vildt,” siger Annette Heick og fortsætter:

“Derfor har vi besluttet at gøre det anderledes i år. Vi skalerer ned, så vi max har 20 mennesker ad gangen, mindre personale og kun over et par dage. Og med alt udsolgt så ser det faktisk ud til, at vi kommer til at lande med en væsentlig bedre bundlinje end for to år siden. Det er jo fordelen ved at være god til at forandre sig”.

Læs, hvorfor Annette Heick kan se fidusen med Geberit og nu bruger vand i stedet for papir.


Annoncen er produceret 17.05.2022 af Børsen Creative for Geberit


Forsiden lige nu