Har Mærsk brudt samfundskontrakten med Danmark?

Årets vinterkolde 2009-regnskab fra A.P. Møller-Mærsk medførte en interessant debat om storkoncernens rammeforhold i Danmark. I et nyligt radiointerview med P1 business (http://www.dr.dk/P1/P1Business) slog administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen fast, at rederiet er yderst tilfreds med rammebetingelserne i Danmark. Dansk shipping har ikke stået stærkere siden den florissante periode i slutningen af 1700-tallet takket være en kombination af en lukrative tonnageskatteordning, et fleksibelt skibsregister samt naturligvis en række nye og især gamle rederier som har grebet globaliseringens muligheder. København huser i dag verdens største containerreder, A.P. Møller-Mærsk samt en række af verdens førende tørlast- og tankskibsrederier, Norden, Torm, Clipper og Lauritzen. De nedslående nyheder om Mærsk Lines fyringer af danske skibsførere står i skærende kontrast til denne positive historie. Ifølge direktør Fritz Ganzhorn fra Søfartens Ledere har rederiet slet og ret brudt en uskreven samfundskontrakt om, at den danske stat på den ene side sikrer optimale rammebetingelser i form af den lukrative tonnageskat og det liberale skibsregister DIS, mens rederierne på den anden side fastholder en dansk søfartstradition med styrmands- og maskinmesteruddannelser etc. Men er det rigtigt, at A.P. Møller-Mærsk bryder en uskreven samfundskontrakt med alle os danskere, når de erstatter den traditionsrige stab af danske skibsofficerer med filippinsk mandskab? Det spørgsmål findes der to gode svar på. Hvis vi fokuserer på de historiske forudsætninger for søfartens lukrative rammevilkår, så er svaret ja. Baggrunden for, at Danmark indførte det fleksible åbne skibsregister DIS i 1988 var netop, at rederierne som "betaling" for et nedsat skattegrundlag lovede at sikre danske arbejdspladser på handelsflådens skibe. Hvis vi derimod spoler tiden frem til nutidens shipping-virkelighed bliver billedet straks mere nuanceret. På en nylig shippingkonference anførte den fremragende unge norske økonom Stig Tenold, at shippingverdenen anno 2010 på alle måder er et globaliseret erhverv. Det gælder rederialliancer, skibsbygning, forsikring, regulering, kunder, efterspørgsel, mandskab osv., osv. Går vi derimod tilbage til perioden før krisen midt i 1980erne var shipping et betydeligt mere nationalt orienteret og beskyttet erhverv – med danske værfter, dansk registrerede skibe osv. Kort sagt har shippingverdenen ændret sig fundamentalt, siden "samfundskontrakten" om danske arbejdspladser til søs blev aftalt i 1988. Aftalen tilhørte en anden og mindre globaliseret tid. Mærsk Lines milliardunderskud viser med al tydelighed, at hvis dansk shipping skal overleve global konkurrence må man tiltrække den bedst kvalificerede arbejdskraft til den optimale pris – uanset hvor den kommer fra. Men hvad skal Danmark så med en global shippingsektor, hvis vi mister årtiers navigationskompetence og værdifulde arbejdspladser? Jeg mener, at der er tre gode grunde til, at Danmark fortsat skal fastholde og udvikle en konkurrencedygtig shippingindustri – trods tabet af danske arbejdspladser til søs. Som Smedegaard korrekt nævnte i det ovennævnte radiointerview har dansk skibsfart opblomstring de sidste 10 år medført en lang række nye landbaserede og videnstunge arbejdspladser bl.a. i liberale følgeerhverv såsom forsikring, advokatbranchen, offshore-service osv. De liberale erhverv er ligeså udsatte for global konkurrence som de traditionelle søfartsjob. Men hidtil er det lykkedes, at være globalt konkurrencedygtige, bl.a. fordi at København er blevet en international shipping metropol. For det andet bidrager udgør shippingsektorens indsejling i fremmed valuta et væsentligt bidrag til den danske betalingsbalance. Midt i 1980erne blev spæde opsving kvalt af tordnende underskud på betalingsbalancen. Dét problem er shippingbranchen sammen med olieproduktionen og medicinaleksporten stærkt medvirkende til at forhindre. Sidst, men ikke mindst, udgør den maritime sektor et væsentligt kapitel i fortællingen om Danmark. Vi har i Danmark to store grundfortællinger om vores land: landbrugsfortællingen om andelsmejerierne og det snilde motto "hvad udad tabes, skal indad vindes" samt den mere udadvendte maritime fortælling om det lille land, der vendte sig ud imod verden. Danmark er historisk en maritim nation. Men shippingsektoren skal være global konkurrencedygtig - og helst helt i front. Sektoren må aldrig blive et frilandsmuseum under national beskyttelse. Hvis man vil se, hvad det fører til, kan man blot tage til Sverige, hvor sektoren så godt som er forsvundet siden midten af 1980erne.

 

Se flere blogs



Profil