Kvoter er for fisk - ikke for kvinder

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
22. okt 2011
Oppositionen i folketinget ønsker at indføre kvoter for andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, ligesom man har i lande som Norge og senest i Island. De svenske socialdemokrater har et tilsvarende forslag parat, hvis de opnår regeringsmagten ved næste rigsdagsvalg. Hvis virksomhederne ikke lever op til den fastsatte kvote, får det meget alvorlige konsekvenser. Eksempelvis, hvis der ikke er mindst 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber i Norge, risikerer selskabet at blive tvangsopløst. I Danmark har debatten om den lave andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer også floreret, men opbakningen i dansk erhvervsliv for kvoter har været særdeles beskeden. Kvoter er derimod helt klart oppositionens foretrukne middel til at påvirke bestyrelsessammensætningen på. Spørgsmålet er dog ikke om, man bør forsøge at få en mere ligelig fordeling, men hvordan dette skal opnås er mere tvivlsomt. Tallene taler således sit tydelige sprog. Knap 5 procent er bestyrelsesmedlemmerne i danske børsnoterede virksomheder, der er valgt af aktionærerne, er kvinder, mens det tilsvarende tal for de medarbejdervalgte er lidt over 22 procent. Der er således en markant ubalance i kønsfordelingen i danske bestyrelseslokaler. Årsagerne hertil er mange, men jeg er overbevidst om, at mændene ikke bevidst holder kvinderne ude. Derimod vælger man ofte dem som ligner en selv, hvilket har den konsekvens, at selv yngre erhvervsmænd med en flot erhvervskarriere bag sig, ofte må stå uden for bestyrelseslokalet, da de ikke er tilstrækkelig gråhårede. Corporate governance anbefalingerne foreslår, at bestyrelsen overvejer, hvorvidt bestyrelsen er sammensat tilstrækkeligt mangfoldigt, ud fra den præmis, at mangfoldighed i sig selv er et gode, når man taler bestyrelsens evne til at skabe merværdi for selskabet. Dette er der overhovedet intet videnskabelig bevis for, da det i sagens natur er umuligt at ”måle” graden af mangfoldighed. Der er dog foretaget adskillige videnskabelige undersøgelser som tester sammenhængen mellem andelen af kvinder i bestyrelsen og selskabernes performance. Der foreligger imidlertid ikke et entydigt resultat. Årsagen til at man ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan finde en markant positiv sammenhæng mellem flere kvinder i bestyrelsen og performance er for det første, at det er vanskeligt at tage højde for den reelle årsagssammenhæng. Det er langt fra givet, at flere kvinder i bestyrelsen er den faktor som bidrager til en bedre performance i virksomheden. Omvendt, kan man sagtens tænke sig, at hvis en virksomhed klarer sig godt, er der en tendens til at flere kvinder søger at blive valgt ind i bestyrelsen. Teoretisk set kan man forsøge at tage højde for årsag/virkning problemet, men i praksis er det særdeles vanskeligt at identificere den rette årsagssammenhæng. Et andet problem er, at det ligeledes er vanskeligt at finde et fornuftig performancemål, som korrigerer for virksomhedens risiko. Derfor bør man være varsom med at begrunde en kvote ud fra et rent videnskabeligt synspunkt. Det klare udgangspunkt bør være, at ejerne selv har ret til at bestemme, hvem der skal vælges til bestyrelsen i det selskab som aktionærerne er medejer af. Indfører man fra politisk hold kvoter, repræsenterer dette i princippet en indskrænkning i ejernes ret til selv at bestemme over deres selskab. Det er vigtigt at huske, på, at et børsnoteret selskab ikke er nogen almennyttig eller halv offentlig institution. Et børsnoteret selskab er derimod sat i verden for at skabe et fornuftigt afkast til ejerne, typisk i form af udbytte eller kursgevinst. Man kan derfor med rette betvivle, hvorvidt politikerne skal blande sig i, hvem ejerne af en privat virksomhed vælger til at lede deres virksomhed. Fastsættelsen af kvoter f.eks. på 40 procent er fuldstændig tilfældig. Det kunne lige så godt være 33 procent eller 50 procent. Denne tilfældighed harmonerer ikke ligefrem med princippet om ”better regulation”, som indebærer at man kun indfører regulering, hvor det er nødvendigt og gør det på en måde, som kan underbygges sagligt. Desuden er det kun et spørgsmål om tid, før de mange kvindelig ledere har den fornødne erhvervserfaring og faglige ballast, før kvinderne begynder at få sæde i danske bestyrelser. Kvoter bør derfor kun reserveres til fisk - ikke til danske erhvervskvinder.
Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk