Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Michael Winther Rasmussen

Finanslovsforhandlingerne er i gang, og hele det politiske miljø har stillet skarpt på fordelingspolitikken, og hvordan statens provenu for det kommende år skal anvendes og fordeles. Og det er selvfølgelig en vigtig opgave.

Imidlertid kan man godt savne lidt mere debat om ”indtægtssiden”, herunder hvor pengene skal komme fra, og hvad vi som land skal leve af på den lange bane.

Jeg har selv igennem tiden spurgt adskillige ledende danske politikere og har aldrig fået noget klart svar. Ikke fordi jeg tror, at de ikke har en idé om det, men nok nærmere fordi det politisk ikke er så interessant – måske af den årsag, at flertallet af vælgerbefolkningen består af modtagergrupper, og mindretallet består af dem, som skal skaffe indtægterne.

Ikke desto mindre er det nødvendigt at tænke mere strategisk og forretningsmæssigt som land, hvis der også skal være overskud på statsfinanserne i fremtiden. Både politikere og erhvervsliv bør stille skarpt på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Og det spørgsmål går dybest set ud på, hvilke sektorer der kan medvirke til at skabe det største handelsoverskud til den danske statskasse i fremtiden? For som land lever vi af at sælge for mere, end vi køber ind – fuldstændigt som i en almindelig husholdning. Jeg vil her vove pelsen og give mit eget bud.

De nuværende førende danske eksportsektorer

Ser man på, hvilke sektorer, der bidrager til flest eksportindtægter til Danmark, tegner der sig et billede af, at vi eksporterer flest varer(over 700 mia. kr. om året) og lidt mindre tjenesteydelser (over 400 mia. kr. om året). Vores største eksportmarkeder er Tyskland, USA, Sverige og Storbritannien, Norge og Kina. Altså lige nu: Mere eksport af varer fremfor tjenesteydelser og primært til nærområderne (bortset lige fra USA og lidt Kina).

De førende eksportsektorer på varesiden er medicinal-/lægemiddel-industrien, fødevareindustrien og energisektoren. Og på tjenesteydelserne er det transportsektoren (særlig søfarts-tjenesteeksport), der er den førende sektor. Ingen af delene er overraskende.

Ser man så på hvilke brancher, der er de førende målt på omsætning og indtjening i Danmark er det: Energi, transport, konglomerater, handel, fødevarer, service, industri, bygge- og anlæg, medicinal og IT.

Energisektoren er således meget stor og også noget af det, vi eksporterer mest af, og det samme gælder transport og fødevarer. Men til gengæld er medicinal ikke det, vi har mest af i Danmark, men noget af det vi er mest kendt for i udlandet, fordi vi eksporterer meget af det. Og tilbage står en række sektorer, som er kendetegnet ved, at man ”klipper hinanden” på indenrigsbanen (f.eks. bygge/anlæg, infrastruktur, servicesektorer m.v.). 

Sektorer med fremtidspotentiale

Således er der et stort potentiale for at sælge flere tjenesteydelser,og ligeledes et potentiale for at vi øger den samlede eksport til fjernområderne(f.eks. Asien, Kina, Afrika og Sydamerika).

Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe potentiale i energisektoren både målt på aktivitet/indtjening samt ikke mindst eksportmæssigt - det viser alle væksttal. Det gælder både i forhold til salg af komponenter (varer) og teknologi/know-how (tjenesteydelser). Det er en sektor, som vil vokse yderligere.

På medicinalområdet spiller vi allerede mest på udebane, men også her er der et kæmpe potentiale rent geografisk/globalt i forhold til både Afrika og Asien, hvilket en række danske medicinalvirksomheder allerede arbejder intensivt på. 

Den danske transportsektor er som nævnt stor både målt på aktivitet og eksport, men står til gengæld overfor enorme udfordringer i fremtiden i forhold til f.eks. både mere bæredygtig og konkurrencedygtig transport. Transport er i udgangspunktet ikke ”raketvidenskab”, men måden man transporterer både mennesker og varer i fremtiden vil blive afgørende, og her er vi selvsagt afhængige af ny teknologi, som vi næppe kan opfinde alene, men måske kan byde ind på nichemæssigt. 

Fødevaresektoren er stor både målt på aktivitet og eksport, men fremtiden vil stille store krav til mere bæredygtige og økologiske fødevarer, hvilket igen stiller krav til den bagvedliggende produktion (herunder landbruget), som står overfor store muligheder, hvis man formår at omstille sig i tide.

IT-sektoren er ikke specielt stor i Danmark – omvendt er der et kæmpe potentiale særligt på tjenesteydelser og nye tech-koncepter på grund af vores høje og brede vidensniveau. Vi oplever allerede en masse nye teknologisk funderede iværksættervirksomheder, som kommer til at disrupte eksisterende markeder både teknologisk og konceptmæssigt – det tror jeg, at vi kommer til at se mere af.

Know-how og nicher

Helt overordnet er der et kæmpe potentiale i mereksport af tjenesteydelser, herunder salg af viden og know-how indenfor forskellige områder. Det gælder f.eks. energirådgivning og -løsninger, ”public-sector”-løsninger, som skal implementeres i 3. lande, know-how omkring bæredygtig/økologisk fødevareproduktion m.v.. Nye medicinaleventyr er heller ikke urealistisk at forestille sig, på grund den solide platform som vi allerede har. Derudover er der som nævnt nogle af de i dag lidt mindre sektorer, som har et kæmpe potentiale foran sig i form af f.eks. højteknologiske nicheproduktioner (f.eks. delkomponenter til store industrier, opfindelse af nye tech-virksomhedskoncepter m.v.).

Viden, teknologi og bæredygtighed bliver afgørende

De tre væsentligste faktorer eller forudsætninger for vores samlede bundlinje fremover bliver evnen til at omsætte et højt teknologisk og -vidensniveau til bedre og smartere samt ikke mindst bæredygtige produkter og ydelser. Noget der rammer nogle af de store globale behov, f.eks. indenfor energi, forsyning, cleantech, helbred/sundhed, fødevarer og teknologi. Og at vi så i øvrigt hurtigt får omstillet nogle af de ”gamle” industrier (landbrug, transport m.fl.) i en endnu mere bæredygtig retning.

Derfor er det også helt afgørende, at vi som land fastholder og udbygger et højt uddannelses- og vidensniveau på de fronter, som vi vil satse på. Og at vi erkender, at vi ikke bliver de billigste i fremtiden på ret mange fronter målt på pris. Men forhåbentlig kan være blandt de ”bedste” og ”smarteste” og mest bæredygtige i vores kvalitet.

Profil

Michael Winther Rasmussen

Michael Winther Rasmussen

Michael Winther Rasmussen blogger om ledelse, finans og økonomi samt erhvervspolitiske emner.

Michael Winther Rasmussen er statsautoriseret revisor, partner & best.fmd. i Grant Thornton Danmark. Grant Thornton er 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed i verden med mere end 55.000 medarbejdere fordelt på mere end 130 lande.

Michael Winther Rasmussen har mere end 25 års erfaring med revision og finansiel/strategisk rådgivning til danske og internationale virksomheder, indenfor mange forskellige brancher og fungerer også som "trusted advisor" for en række bestyrelser og topledere.


Se Michaels LinkedIn profil