Eufori på markederne vil lægge sig, men Kina sætter kursen

Thomas Harr
BLOGS Af

Der var feststemning på finansmarkederne i sidste uge, hvor de mere risikobetonede aktiver som aktier steg, mens obligationskurserne faldt, og dollaren blev svækket.

Euforien skyldtes især opløftende meldinger om handelskrigen mellem USA og Kina og om Brexit, men der er efter min mening også mere fundamentale økonomiske drivkræfter på spil.

Jeg ser i dag på udsigterne for finansmarkederne i lyset af de seneste geopolitiske meldinger og konjunkturudviklingen i Kina.

USA og Kina lidt tættere på hinanden…

Sent fredag indgik USA og Kina som ventet en delaftale (‘fase 1’) i handelskonflikten. Ifølge Trump er Kina gået med på at købe amerikanske fødevarer for 40-50 mia. dollar årligt (det er dog ikke bekræftet af Kina), mens USA afstår fra at forhøje straftolden på kinesiske varer for 250 mia. dollar fra 25 % til 30 %, som de ellers ville have gjort tirsdag i denne uge. Trump har meldt ud, at det kan tage 3-5 uger at få skrevet aftalen færdig.

…men der er stadig mange knaster

Delaftalen mindsker risikoen for en altødelæggende økonomisk krig mellem USA og Kina. Men den fjerner ikke usikkerheden for virksomheder, der er tæt integreret i det globale handelssystem og er afhængig af samhandlen imellem USA og Kina.

Erhvervstilliden og investeringerne på globalt plan kan derfor fortsat være under pres. Den sværeste del af forhandlingerne står stadig tilbage, og spændingerne kan eskalere igen. Kina vil have, at USA ruller straftolden tilbage og ikke bare undlader at forhøje den. Men der er stadig en risiko for, at Trump forhøjer straftolden til december.

USA ønsker på sin side, at Kina ændrer industripolitik (‘Made in China 2025’ og statsstøtte i det hele taget), og her går Beijings smertegrænse. Det er en hjælp for de amerikanske bønder, at Kina køber flere landbrugsvarer, men det skaber ikke bedre erhvervstillid og investeringslyst blandt de globale virksomheder med andre interesser i samhandlen mellem US og Kina.

Lille åbning på Brexit-fronten…

Det udløste optimisme, da den irske premierminister Leo Varadkar torsdag sagde, at han nu ser en vej frem mod en Brexit-aftale. EU-Kommissionen meldte fredag ud, at EU og Storbritannien har aftalt at sætte mere fart på forhandlingerne i de kommende dage.

Vi har ikke mange detaljer, men der har været spekulationer i medierne om, at den britiske premierminister Boris Johnson måske nu ikke længere insisterer på, at Nordirland skal udtræde af EU’s toldunion, og Leo Varadkar har formentligt også blødt lidt op på sin holdning.

Ifølge de lokale medier forhandler Storbritannien og EU nu om en aftale, hvor Nordirland politisk set bliver i EU's toldunionen, mens aftalen retligt set administreres af Storbritannien. Dermed kan man undgå toldkontrol på den irske ø (den kommer i stedet til at foregå i Det Irske Hav), mens Nordirland samtidig kan høste frugterne af de handelsaftaler, Storbritannien indgår med andre lande.

…men kan Johnson få sine egne med?

Det store spørgsmål er så, om Storbritannien og EU kan blive enige i løbet af de kommende uger, og om Johnsons samarbejdspartnere i det nordirske unionistparti DUP og de mest standhaftige Brexit-tilhængere i Johnsons eget parti vil støtte en aftale.

Chancerne for en aftale led et knæk i lørdags, hvor næstformanden for DUP Nigel Dodds sagde, at Nordirland fortsat skal være fuldt medlem af den britiske toldunion. EU har også udtrykt sig mere skeptisk i dag.

Jeg tror, at Brexit udskydes…

Jeg ser det stadig som mest sandsynligt, at Brexit udskydes, og at briterne så skal til valg igen. Får jeg ret, vil usikkerheden om Brexit fortsat lægge en dyne over den europæiske erhvervstillid på kort sigt, og det britiske pund vil formentlig igen blive svækket overfor den danske krone.

…men glædeligt, hvis jeg går galt i byen

Får jeg derimod ikke ret (hvilket vil glæde mig), og det lykkes EU og Storbritannien at blive enige inden den 31. oktober, vil det være positivt for europæisk økonomi, da det vil mindske usikkerheden for virksomheder og forbrugere kraftigt.

Det vil også svække dollaren og styrke pundet overfor den danske krone. Uanset hvad der sker, vil pundkursen fortsat svinge en del i de kommende uger.

Men der er også andre faktorer, der spiller en rolle for finansmarkederne – faktorer, der ofte flyver under radaren.

Kina spiller en vigtig rolle for markederne

Kinesisk økonomi er tilsyneladende begyndt at stabilisere sig. Det sker lidt hurtigere, end jeg egentlig havde ventet efter eskaleringen i handelskrigen i august, men skyldes formentlig en kombination af investeringer i infrastruktur, boligbyggeri og renminbiens svækkelse. Kina er hovedmotoren i den globale industri, og en stabilisering i Kina nu vil også kunne mærkes i europæisk økonomi mod årets slutning.

Hvad betyder så den geopolitiske udvikling og konjunkturudviklingen i Kina for finansmarkederne?

Euforien på markederne lægger sig…

Obligationerne i USA og de europæiske kernelande har ‘outperformet’, mens amerikanske højrenteobligationer samt aktier i almindelighed og ikke mindst emerging markets-aktier ‘underperformede’, efter at handelskrigen eskalerede i starten af maj.

Men udviklingen vendte i begyndelsen af september. Det skyldtes formentlig især meldingen om, at USA og Kina var blevet enige om at vende tilbage til forhandlingsbordet i oktober, og en bedring i kinesisk økonomi. Med til at sende renterne op har formentlig også været, at Den Europæiske Centralbank ikke gik helt så vidt som ventet på mødet den 12. september.

Jeg tror, at euforien i markederne efter delaftalen mellem USA og Kina og gennembruddet på Brexit-fronten i sidste uge vil lægge sig i de kommende uger. Dermed er der udsigt til en svækkelse af pundkursen, mens dollarens svækkelse mod kronen og de andre skandinaviske valutaer i sidste uge formentlig vil blive reverseret.

…men vi skal ikke tilbage til august

Jeg tror dog ikke, at vi skal tilbage til rædselsscenariet fra august, hvor markederne stod med en trussel om en økonomisk krig på alle midler mellem USA og Kina og et Brexit uden en aftale mellem EU og Storbritannien. Og på den positive side tæller som sagt også, at Kina nu stabiliserer sig.

Det kan alt i alt betyde, at aktierne gradvis vil komme til at klare sig bedre set i forhold til obligationsmarkederne i kernelandene.

Profil

Thomas Harr

Thomas Harr

ph.d., Global Analysechef i Danske Bank
Thomas Harr blogger om de globale og nordiske økonomier, deres samspil med politik, og hvad dette betyder for finansmarkederne.

Thomas Harr er global analysechef i Danske Bank med ansvar for bankens analyse af makroøkonomi samt valuta- og rentemarkederne. Inden han kom tilbage til Danske Bank i sommeren 2014 arbejdede han 7 år i Singapore hos den engelske bank Standard Chartered, hvor han havde ansvaret for bankens valuta- og renteanalyse i Asien. Thomas har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og Master i økonomi fra London School of Economics.