Draghi skyder med skarpt i sin afskedssalut

Henrik Franck
BLOGS Af

Mario Draghi benyttede sit sidste rentemøde som chef for Den Europæiske Centralbank til at rette skytset imod politikerne. Nu er det deres tur til at komme ind i kampen, hvis europæisk økonomi skal genrejses. ECB’s pengepolitik har gjort sit, men kan ikke gøre arbejdet alene, uden at politikerne bidrager med en troværdig finanspolitik.

Der blev ikke sparet på de pengepolitiske våben, da Mario Draghi, ECB’s afgående chef, holdt sit sidste rentemøde, inden franske Christine Lagarde tager over om halvanden måneds tid.

Draghi serverede en bred menu med både rentesænkning, genoplivning af QE-programmet på ubestemt tid, forbedrede lånevilkår for bankerne og endnu en håndsrækning til bankerne om, at de ikke skal betale for at have en del af deres overskudslikviditet stående hos ECB.



Derudover lagde han op til, at renten første hæves, når inflationsmålet i nærheden af 2 procent igen nærmer sig. En mere eller mindre gratis udmelding, fordi det sker ikke inden for en overskuelig fremtid.

Men nok så vigtigt var det at høre ham skærpe sin kradse kritik af de europæiske politikere, som han utvetydigt opfordrede til at komme ind i kampen.

Kom ind i kampen, kære politikere

Der er blevet skabt 11 millioner jobs i Europa i genrejsningen efter finanskrisen, og skabelsen af dem skal ECB’s lempelige pengepolitik ifølge Draghi have stort set al æren for. Hans oplagte konklusion er således, at nu er det på høje tid, at eurozonelandene tager over og begynder at føre en finanspolitik, der også hjælper med at sparke gang i europæisk økonomi.

Det har nogle lande gjort, dog kun nogle, som Draghi understregede, men der er lang, lang vej endnu, før den førte finanspolitik lever op til sit formål og sikrer den fornødne vækst i økonomien.

I Draghis – og mit – sind er der ingen tvivl: Hvis finanspolitikken var blevet gennemført ordentligt, ville de negative sideeffekter af pengepolitikken være langt mindre, de gavnlige effekter virke langt hurtigere, og behovet for at opretholde foranstaltningerne i så lang tid ligeledes være langt mindre.

ECB har også fejlet, men Draghi har ret alligevel

Det er bestemt ikke det samme som at sige, at ECB er ufejlbarlig. Vi husker alle, hvordan ECB to gange hævede renten i 2011, da finanskrisen knap var overstået. Det var alt for tidligt og et klart fejljugement.

Ligeledes kom ECB først i gang med de omfattende støtteopkøbsprogrammer (QE) i 2015, hvor USA allerede begyndte i 2008, da finanskrisen rasede. Det var til gengæld alt for sent.

Og man kan også sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om ECB sluttede QE-programmet for tidligt, da man indstillede det tilbage i december. Nu genopliver man det allerede igen den 1. november, og det er en relativt klar indikation af, at man var lige lovlig hurtig til at lukke det ned.

Så der er masser af ting at klandre ECB for – men det ændrer ikke en tøddel på, at Draghi i den grad har en pointe i sit opråb til Europas politikere.

Man kan næsten sige, at den lempelige pengepolitik har gjort, at de ikke har følt så presserende et behov for at føre den nødvendige finanspolitik. De lave renter har holdt kunstigt gang i økonomien.

Men med de nuværende negative renteniveauer kan man efterhånden skimte bunden i ECB’s værktøjskasse, og så har politikerne ikke længere et reelt valg, om de vil gennemføre den nødvendige finanspolitik eller ej. Så bliver det de økonomiske realiteter, der tager valget for dem.

Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er direktør og partner hos Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck har mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.



Få Henriks indlæg
som RSS-feed her