De bedste sparringspartnere er nødvendigvis ikke dem, du deler din faglighed med

Johan Hygum Hillers

Vi har aldrig haft flere muligheder i livet som unge end tilfældet er lige nu. En virkelighed der i høj grad er et produkt af, at generationerne før os har haft et ekstremt stort fokus på at skabe flere muligheder i livet for de fremtidige generationer, end de selv har haft til rådighed i starten af deres karriere. Og det er jo i sig selv et kæmpe privilegie at få foræret.

Og taktstokken er blevet grebet i forhold til måden, rigtig mange unge vælger at gøre karriere på. En gymnasial uddannelse giver flest muligheder, universitetet har det bredeste spektrum i forhold til at lande det første job, og det første job skal helst være en affyringsrampe til noget andet. Politisk bliver der ligeledes udtrykt stor interesse for at skabe endnu større fleksibilitet inden for uddannelse og mere iværksætteri blandt unge, hvilket kun taler ind i kunsten af at kunne noget af alt.

Hvor mange muligheder kan vi klare?

Det handler altså derfor både om at udvide landskabet samtidig med, at man ønsker at udnytte og gøre brug af det. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at spekulere over, om der findes en øvre grænse for antallet af muligheder, vi skal holde i live, førend vi ender med at blive vores egen største begrænsning for egen og fællesskabets udvikling. Det kan også være, at det rent faktisk bliver gjort, men vi bare er blevet for dårlige til at afgrænse os selv, fordi fokusset i mange årtier netop har været på det modsatte. 

Jeg møder i hvert fald rigtige mange unge, der er ekstremt optaget af at få så meget ud af sin tid som overhovedet muligt, samtidig med at man ikke ønsker at lukke nogle døre bag, ved siden af eller foran sig. Og det har affødt en række spørgsmål, som jeg her ønsker at bringe på banen, da jeg mener, det er helt afgørende at være bevidst om tiden, vi lever i lige nu: 

Hvordan er det muligt at holde fokus på det, der er vigtigt, hvis alle muligheder konstant skal være åbne?

Hvordan sørger man for at udvikle sig i den bedst mulige retning for sig selv og sine omgivelser?

Hvad skal prioriteres fra og til?

Hvilke muligheder skal der elimineres? 

Hvad er vigtigst at bruge sin tid på? 

Mød de rigtige, ikke de mange

Mit korte svar på ovenstående kunne lyde: Det findes i interaktionen med de mennesker, man omgiver sig med. For menneskerne omkring en selv er både ens styrke og ens begrænsning.

Det kræver måske en uddybning. Min tese er, at mange måske vil forsøge sig med at tage udgangspunkt i ens faglighed eller at forsøge at finde så mange mennesker som muligt for at finde svarene. I min optik er det ikke afgørende, hvor stort antallet er af mennesker, man interagerer med, men at det er med de rette mennesker. Og de rette mennesker er nødvendigvis ikke de mennesker, man deler sin faglighed med. For ens kollegaer og chef er ikke altid selvvalgte eller selvkombineret, ens samlever har måske nogle begrænsninger i at forstå ens dagligdag, ligesom ens venner ikke nødvendigvis er i samme branche, ellers har man måske implicit en aftale om ikke at tale arbejde.

Hvem skal man så tale med?

I min optik er nøglen til en karriere, at man forholder sig til de omkringliggende perspektiver som kan være afgørende for en om 5-10-20 år. For det er først der, at man kan se tilbage og opdage, at ens karriere er en kombination af tilfældigheder, uddannelse, prioriteringer og afledte konsekvenser af ens egne og andres valg. 

Der kan være en sårbarhed forbundet med at svømme rundt i dette usikre farvand og åbne op omkring det. Min erfaring er, at nedbrydelsen af denne barriere ofte kræver, at man i første omgang finder de mennesker, hvor man kan tale åbent og uden forudindtagelser om, hvem man er eller hvem man bør være. Og hvis du sidder i en situation, hvor du kan nikke genkendende til ovenstående, vil mit bud derfor være at bruge energien på at finde disse personer. 

Profil

Johan Hygum Hillers

Johan Hygum Hillers

Johan Hygum Hillers deler ud af indsigter fra sit daglige arbejde med Young Professionals verden over.

Johan er selv en del af den unge generation, der lige nu er i gang med at skubbe til erhvervslivets status quo. I sit daglige virke har han en klar ambition om at forbinde ambitiøse og nysgerrige mennesker fra København til Shanghai, Singapore, London og New York, samt finde løsninger på hvordan vi, ung som erfaren, kan bidrage bedst muligt til vores egen og hinandens karriere.