De såkaldte purpose-driven – Er vi unge overhovedet tålmodige nok til at kunne være det?

Johan Hygum Hillers

Kan vi unge, som er vokset op med alt godt omkring os, være i stand til at forholde os til – og være i - konsekvenserne af, at skulle vælge fra i miljøets tjeneste og for en mere solidarisk verden?

Hvis udgangspunktet er, at vi unge har haft en god økonomi omkring os og en enorm tryghed til at udfolde vores umiddelbare behov, hvordan kan vi samtidig være så sikre på, at vi er de rette til at udføre de storslåede initiativer, der gør, at vi får rettet op på eksempelvis miljøet?

Kan vi forvente, at de unge rejser mindre?

Kan vi forvente, at de unge spiser mindre kød?

Kan vi forvente, at de unge køber mindre tøj og ikke ønsker egen bil?

Kan vi forvente, at de unge opfostrer familie i mindre luksuriøse omgivelser end, hvad de selv er kommet fra?

Svaret er givet på forhånd, hvis vi unge bliver spurgt, om vi foretrækker en arbejdsplads med fokus på de store formål. Selvfølgelig vil vi det. I stedet burde vi blive spurgt ind til vores mening om, hvad de umiddelbare konsekvenser er i det store billede og for os selv i dagligdagen ved ønsket om eksempelvis at styrke FNs Verdensmål nu og her. Det første spørgsmål er efter min mening for nemt, hvorimod det andet spørgsmål kræver, at man rent faktisk forholder sig til virkeligheden.

Er vi for utålmodige?

Vi er opvokset i en teknologisk tidsalder, der har gjort et højt omskifteligt tempo og et bredt funderet udsyn til en vane. Tiden er vores valuta. Undgå at gå glip af noget er vores benzin. En kombination der i høj grad er gearet til høj utålmodighed i dagligdagen, da alt bliver set som en byttehandel i forhold til tid og alternative muligheder. Inden døren overhovedet åbnes, skal vi gerne have svar på; hvad får jeg ud af det, og hvor fører det mig hen?

Med det følger, at vi både skal have en fed lejlighed, et uforglemmeligt bryllup, børn, pleje sociale relationer, løbe marathon og jagte en forfremmelse på en og samme tid. Og derudover råbe højt om, at pandaerne skal reddes, og al kommunikation skal rime på purpose. Det klinger ikke just med de indledningsvise spørgsmål.

I forlængelse af vores ferie kan vi jo overveje, om vi unge overhovedet er klar til at gå glip af noget for at fremme en sag, der har et langt tåget lys på. Og om vi er i stand til at acceptere at tingene tager længere tid, at vi skal flytte os langsommere fremad og lære blot at være i det, vi allerede har.

Jeg siger ikke, at vi alle skal tage toget til Italien eller nyde en telttur på Lolland, men hvornår har vi sidst kunne mærke en konsekvens på egen krop til fordel for miljøet?

Profil

Johan Hygum Hillers

Johan Hygum Hillers

Johan Hygum Hillers deler ud af indsigter fra sit daglige arbejde med Young Professionals verden over.

Johan er selv en del af den unge generation, der lige nu er i gang med at skubbe til erhvervslivets status quo. I sit daglige virke har han en klar ambition om at forbinde ambitiøse og nysgerrige mennesker fra København til Shanghai, Singapore, London og New York, samt finde løsninger på hvordan vi, ung som erfaren, kan bidrage bedst muligt til vores egen og hinandens karriere.