Om ti år hedder din bedste kollega Robert, Roberta eller Robotta

Susanne Møllegaard

Softwarerobotter er ikke andet end et stykke software, som kan bruges til at automatisere arbejdsopgaver og erstatte behovet for menneskelig arbejdskraft til helt specifikke opgaver. Alligevel har vi en tendens til at menneskeliggøre dem. Mest udbredt er det, at arbejdspladsens robotprogrammer, som ikke gør andet end at flytte data fra et system til et andet, bliver døbt Robert, Roberta eller Robotta. Eller når hjemmesidens chatbot bliver udstyret med billede og navn.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, at det er ligeså fjollet at navngive et computerprogram, som det er at kalde sin bil for Bølle.

Problemet med menneskeliggørelsen af robotterne handler imidlertid om meget mere end fjolleri. Når vi behandler dem som mennesker, kommer vi også til at tillægge dem menneskelige motiver. Det betyder, at vi bliver bange for dem, og det skaber modstand og utryghed på trods af, at det er lige så unødvendigt at være bange for robotterne selv, som det er at være bange for Excel og vores allestedsnærværende og elskede smartphone.

Menneske fremfor robot

Menneskeliggørelsen gør, at vi har fokus på robotten fremfor de mennesker, der programmerer robotten. Det er dem, vi rettelig skal holde øje med, og det er dem, vi skal være bange for.

Når en robot overtager en menneskelig arbejdsfunktion, vil den utrætteligt gentage den kodning, som programmøren har foretaget. Det betyder, at en fejl vil kunne gentages konsekvent og mange gange, inden den bliver opdaget og korrigeret. Forskerne, Sandra Wachter, Brent Mittelstadt, and Luciano Floridi, har for eksempel påpeget, at kodningen af sikkerhedsrobotter (bevidst eller ubevidst) kan indeholde racemæssige skævvridninger, som kan få vidtrækkende konsekvenser for helt almindelige borgerrettigheder, inden de bliver opdaget og korrigeret.

Om ti år vil formentligt mere end 75% af de arbejdsopgaver, vi kender i dag, blive udført af robotter. Det er der ikke noget mærkeligt i. Det er en naturlig forlængelse af den teknologiske udvikling, vi har oplevet indtil nu. Som pc, Excel, smartphone, netbank, gps, bilernes computersystemer og meget mere erstatter disse robotprogrammer menneskelig arbejdskraft til kendte arbejdsopgaver og discipliner.

Behov for mennesker

Robotterne kommer dog også til at give os mange nye arbejdsopgaver, hvor der bliver behov for menneskelig involvering. Først og fremmest kommer flere mennesker til at arbejde med programmering og vedligeholdelse af robotter i en eller anden form. Der bliver uden tvivl også behov for både interne og eksterne organisatoriske og politiske funktioner til at overvåge dem, der udvikler og anvender robotterne, så vi kan garantere betryggende rammer, kvalitetssikring og forsvarlig forvaltning af borgernes beskyttelse. Og alle, der anvender robotter, får brug for varme hænder og hjerter. Det er nemlig menneskelig fleksibilitet og dømmekraft, der skal til for at tage individuelle hensyn og kompensere for skævheden i de beslutninger, som robotterne er kodet til at forvalte.


 

Se flere blogs



Profil

Susanne Møllegaard

Susanne Møllegaard

Adm. direktør og medejer
Process Factory
Simple forretningsgange og smidig kommunikation er drømmescenarier for virksomhedsledere og iværksættere. Susanne Møllegaard ved, hvordan vi når målet – og gør kunderne glade. Hun har fingrene i den teknologiske muld, og blogger på den baggrund om, hvordan virksomheder giver kunderne en bedre oplevelse gennem digitalisering og automatisering.

Susanne Møllegaard er adm. direktør i it-konsulenthuset Process Factory, der rådgiver om og udvikler digitale løsninger til forsikringsbranchen. Fintech står højt på hendes agenda. Hun er cand. oecon. og forhenværende underdirektør og forretningsansvarlig i forsikringsbranchen.

Få Susannes indlæg
som RSS-feed her