Søg inspiration i de engelske corporate governance anbefalinger

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
22. okt 2011
Danmark har som de fleste andre vestlige lande sine egne anbefalinger for corporate governance, som de børsnoterede selskaber enten skal leve op til, eller forklare hvorfor selskabet ikke lever op til en given anbefaling. Mens følg eller forklar princippet således er fundamentet for de forskellige landes anbefalinger, er der stor forskel på, hvordan de enkelte landes anbefalinger til selskaberne ser ud. Den svenske code er f.eks. meget omfangsrig, mens den finske er særdeles kortfattet. De danske anbefalinger er senest blevet revideret i december 2008, hvor man fik indføjet en bestemmelse, som går på at man bør overveje bestyrelsens sammensætning, herunder med hensyn til mangfoldighed i relation til bl.a. køn og alder.

Desværre greb man ikke ved den lejlighed muligheden for at foretage en gennemgribende revision af de danske anbefalinger, som ofte består af vage og generelle overvejelser. Dette gælder f.eks. anbefalingen om, at bestyrelsen bør sikre, at interessenternes interesser og roller respekteres i overensstemmelse med selskabets politik herom. Kigger man derimod på de engelske anbefalinger i the Combined Code, ses det at anbefalingerne er klare og velbegrundede.

Udgangspunktet i de engelske anbefalinger er, at ”Good governance should faciliate efficient, effective and entrepreneurial management that can deliver shareholder value over the long term”. Det klare fokus er således på aktionærernes interesser, mens dette ikke er tilfældet i de danske anbefalinger. Heraf fremgår det derimod at ”Selskabets ejere, aktionærerne og samfundet har en fælles interesse i, at selskaberne til enhver tid er i stand til at tilpasse sig skiftende krav og dermed vedblivende er konkurrencedygtige og kan skabe værdier” – hvem disse værdier skal skabes for er således uklart. Dog er det tydeligt, at de danske anbefalinger tager udgangspunkt i et andet perspektiv end shareholder value. Problemet er bare, at når man forsøger at tilgodese alles interesser, kan man risikere, ikke at tilgodese nogen som helst.

Aktionærerne er residualaflønnede, hvilket betyder at aktionærerne først modtager deres afkast efter at de andre interessenter har modtaget deres – enten i form af løn, renter og afdrag eller skatter osv. Dette betyder, at aktionærerne har et stærkt incitament til at øge den samlede værdiskabelse i virksomheden, til gavn for de øvrige stakeholdere. Så længe virksomheden behandler sine interessenter med respekt, skabes der dermed et større afkast til ejerne, som er i alles interesse.

Det er vigtigt at understrege, at god corporate governance ikke skabes ved en masse afrapportering, hvor man slavisk forsøger at følge, hver enkelt anbefaling. Den virkelige værdiskabelse sker derimod når bestyrelsen drøfter de enkelte punkter f.eks. identificerer virksomhedens største forretningsmæssige risici, herunder tager initiativ til, hvorledes man kan forhindre at en given risiko indtræder, eller hvis den indtræder, hvordan virksomheden begrænser tabet mest muligt.

The Combined Code indeholder modsat de danske anbefalinger et afsnit om relationerne til de institutionelle investorer, som virksomheden anbefales at have en aktiv dialog med. Man fremhæver eksplicit, at afvigelser kan være velbegrundede sml. ”Whilist shareholders have every right to challenge companies’ explanations if they are unconvincing, they should not be evaluated in a mechanic way and departures from the code should not be automatically treated as breaches”. Modsat Danmark har man i England fremhævet, at investorerne ikke bør evaluere anbefalingerne bevidstløs som en simpel ”tick the box” øvelse.

Budskabet er derfor, at man bør skele langt mere til de engelske anbefalinger, som ikke bare har saft og kraft, men som indeholder en række anbefalinger, som virksomhederne har en klar interesser i at forholde sig til. Derved undgår man, at bestyrelsen ikke bare opfatter corporate governance, som noget der bare skal overstås og rapporteres på glittet papir. Man skaber således en højere grad af tillid til virksomhedens ledelse, hvilket i sidste ende gør det billigere at rejse kapital til virksomheden – hertil kan man med fordel lade sig inspirere af de engelske anbefalinger.
Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk