Den globale afmatning, og hvad den betyder for markederne

Thomas Harr
BLOGS Af

I dag vil jeg diskutere den globale afmatning, hvad den betyder for euroområdet, og konsekvenserne for de finansielle markeder.

Fra globalt opsving til konjunkturnedgang

Vi er lige nu vidne til et historisk økonomisk opgør mellem de to supermagter, USA og Kina. Handelskrigen har udviklet sig til en kamp på alle økonomiske fronter, efter at USA har blacklistet Huawei. Efter min mening er dette en ‘game changer’ for den globale økonomi. Det moderate opsving, som jeg forudså i de kommende måneder, indtil handelskonflikten eskalerede, er aflyst, og vi må nu regne med en mindre opbremsning i de kommende måneder, selv om handelsspændingerne ikke i sig selv kan sende verden i recession.

USA’s straftold og modsvaret fra andre lande berører 12 % af USA’s og 8 % af Kinas udenrigshandel, mens euroområdet stadig ikke er nævneværdigt påvirket (2 %). Når et land indfører told, bliver der teoretisk set overført indtægter fra forbrugere og producenter til staten. Betydningen for den samlede økonomi afhænger af, om producenterne og forbrugerne kan substituere importinput og færdigvarer med produkter fra andre lande eller hjemlandet. Det er også vigtigt, hvordan handelsspændingerne påvirker den generelle tillid og finansmarkederne, og hvordan politikerne og centralbankerne reagerer. 

Det er især Kina, der bliver ramt…

Handelskrigen betyder ifølge IMF mest på kort sigt, og det er især Kina, der vil blive ramt af dalende tillid og uro på finansmarkederne, mens man venter på, at forbrugerne, producenterne og de politiske beslutningstagere skal reagere.

Som vi har set det seneste år, går handelskrigen ud over den kinesiske erhvervstillid, industriproduktion og eksport, og det smitter af på den globale økonomi. Jeg regner ikke med, at lempelserne af Kinas økonomiske politik vil kunne opveje den negative effekt af handelskrigen, og Kina må derfor se en konjunkturnedgang i møde.

…men USA går ikke fri…

Handelskrigen begynder nu også at kunne mærkes i USA. Det så vi f.eks. med fredagens PMI-tal, og erhvervsinvesteringerne er også begyndt at vise svaghedstegn.

USA kan formentlig nøjes med en mild opbremsning. De finansielle forhold er kun strammet en smule, og jeg ser en pæn chance for, at renten bliver sat ned sidst på året. Men hvis Donald Trump gør alvor af truslen om også at lægge 25 % told på den sidste del af USA’s import fra Kina, der beløber sig til 300 mia. dollar, bliver det et alvorligt tilbageslag for den globale økonomi.

...og det gør Europa heller ikke

Som jeg har været inde på i tidligere indlæg, spiller Kina en afgørende rolle for europæisk økonomi. Så når Kina nu bremser op igen, må euroområdet også imødese en lille afmatning. Dertil kommer, at den politiske situation kan påvirke det økonomiske klima i Europa i de kommende måneder.

Det er blevet lidt mere sandsynligt, at Storbritannien forlader EU uden en aftale, nu hvor Theresa May formentlig afløses af en mere Brexit-venlig premierminister. Men De Konservative er meget splittede, og de mere moderate konservative vil stadig strække sig langt for at undgå et uforsonligt Brexit.

Virksomhederne i Storbritannien og importører af britiske varer har opbygget varelagre i de seneste måneder til gavn for den britiske erhvervstillid, industriproduktion og udenrigshandel. Når varelagrene på eller andet tidspunkt reduceres, kan det ramme europæisk økonomi – også selv om vi undgår et hårdt Brexit.

Polititik betyder også noget

Det nylige valg til Europa-Parlamentet kommer desuden til at påvirke sammensætningen af den næste EU-Kommission og direktionen i Den Europæiske Centralbank – og vil derfor spille en rolle for, hvor Europa går hen i de kommende år.

Ingen integration uden en krise…

Danske Bank har netop afholdt en konference, hvor jeg havde fornøjelsen at være ordstyrer på en session med titlen:‘The future of the EU – more or less integration?Det er et særdeles relevant spørgsmål på et tidspunkt, hvor Europa er langt fra konjunkturtoppen i slutningen af 2017.

De fleste paneldeltagere var enige om, at det bliver svært at komme videre med den økonomiske og finansielle integration i retning af et mere solidarisk EU, før der opstår en krise.

…men ECB står klar til indsats

Der bør i stedet være fokus på, hvad de enkelte eurolande kan gøre for at få produktiviteten og væksten op. Det betyder også, at ECB igen får en central rolle, når den næste nedtur rammer os, som det også var tilfældet under krisen fra 2010 til 2012. Med negative renter, en oppustet balance og politisk pres vil ECB ganske vist have mindre manøvrerum næste gang, men man skal ikke undervurdere deres evne og vilje til at reagere, når nedturen rammer. De har før bøjet reglerne.

Holder dollaren skansen?

Jeg har i nogen tid ment, at dollaren vil klare sig godt på grund af rentefordelen og den stærke amerikanske økonomi.

Handelskrigen er i sig selv positiv for dollaren, men hvis Federal Reserve griber ind med rentenedsættelser, vil det formentlig være slut med den stærke dollar, især set i forhold til konjunktur- og risikofølsomme valutaer som den norske krone og den australske og newzealandske dollar.  

Lavere renter i USA

Markederne venter pengepolitiske lempelser og meget lav inflation i USA og euroområdet, og jeg er i store træk enig med markederne i lyset af de mørkere udsigter for den globale økonomi og de ikke ubetydelige risikofaktorer. Jeg regner med, at renterne i USA og euroens kernelande vil forblive lave indtil videre, og jeg tror at renterne kan falde yderligere i USA. 


 

Se flere blogs



Profil

Thomas Harr

Thomas Harr

ph.d., Global Analysechef i Danske Bank
Thomas Harr blogger om de globale og nordiske økonomier, deres samspil med politik, og hvad dette betyder for finansmarkederne.

Thomas Harr er global analysechef i Danske Bank med ansvar for bankens analyse af makroøkonomi samt valuta- og rentemarkederne. Inden han kom tilbage til Danske Bank i sommeren 2014 arbejdede han 7 år i Singapore hos den engelske bank Standard Chartered, hvor han havde ansvaret for bankens valuta- og renteanalyse i Asien. Thomas har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og Master i økonomi fra London School of Economics.