Handelskrigen - en parentes i rivaliseringen mellem USA og Kina

Henrik Franck
BLOGS Af

Trods præsident Trumps seneste raslen med sablen imod Kina på Twitter, er det stadig overvejende sandsynligt, at USA og Kina bliver enige om en ny bilateral handelsaftale. Men selv hvis handelskonflikten bliver bilagt, er den kun et symptom på den langstrakte rivalisering mellem verdens to stormagter, vi er vidner til i disse år.

Handelskrigen stjal meget opmærksomhed i 2018, men der er klare tegn på en opblødning i retorikken mellem USA og Kina. Jeg anser det for overvejende sandsynligt, at Kina og USA underskriver en ny bilateral handelsaftale inden alt for længe.

Hvordan de finansielle markeder reagerer på sådan en aftale, vil afhænge af aftalens indhold. Man skal ikke blive euforisk og glæde sig for tidligt blot med udsigten til en handelsaftale uden at kende dens egentlige indhold.

En god aftale, som indeholder nogle gode og let fortolkelige regler og ruller nogle af de vedtagne toldsatser tilbage, vil være en kærkommen nyhed, der kan få freden til at sænke sig i verdenshandlen og fjerne et usikkerhedselement på de finansielle markeder.

Er aftalen derimod dårlig og status quo i forhold til nu, vil det være opskriften på vedvarende konflikt og medvirke til at forlænge usikkerheden. Selve ordlyden af aftalen er derfor af afgørende betydning.

Uanset hvad vil det dog være en stor fejl at tro, at de amerikansk-kinesiske relationer bliver specielt hjertelige fremover, selv hvis man når frem til at slå en streg over handelsstridighederne. Handelskrigen er nemlig et udtryk for USA’s tiltagende – og begrundede – frygt for, at Kina haler yderligere ind på USA og inden for en 10-15 års periode ligefrem overhaler USA som verdens førende supermagt.

Gensidig interesse i god aftale

Begge parter i den verserende konflikt har heldigvis en kolossal interesse i at få handelskrigen bilagt. Jo før, jo bedre. Den har haft mærkbare konsekvenser på Kinas økonomi, og i USA skal Donald Trump forsøge at opnå genvalg inden længe og kan foreløbig ikke fremvise de store resultater af sin barske fremfærd imod kineserne. På aktiemarkederne har handelskrigen også skabt mere markedsuro, end godt er.

Derfor er det sandsynligt, at regeringerne i Beijing og Washington D.C. når til en eller anden form for borgfred i handelspolitikken. Måske lander de ligefrem en ny bilateral aftale, og så kunne man måske foranlediges til at tro, at alt ånder fryd og gammen. Intet kunne være mere forkert.

Selv hvis man får en handelsaftale på plads, skal vi forvente en permanent rivalisering mellem de to stormagter. I det store geopolitiske spil er handelskrigen kun en del, om end vigtig, af hele det tilspidsede forhold mellem de to lande.

Et kapløb a la Den Kolde Krig

Den strategiske rivalisering stikker langt dybere end ”blot” toldsatser og utilfredshed med Kinas handelspolitik. USA har i lang tid været utilfredse med Kinas manipulation af landets valuta yuan, og samtidig er der sat gang i et teknologisk kapløb, hvor det gælder med alle midler gælder om at være længst fremme i skoene.

Det er således et kapløb om at være verdens største magt – politisk, økonomisk, teknologisk og militært. Når den økonomiske rivalisering eskalerer i disse år, er det, fordi man ved en simpel fremskrivning kan se, at det er inden for rækkevidde, at Kinas økonomi i løbet af de kommende 10-15 år rent faktisk overhaler USA, hvis vækstraterne fortsætter som nu.

Selv med USA’s fine vækst på den pæne side af 3 procent, vokser Kina med sine over 6 procent endnu hurtigere. Amerikanerne er dermed i stigende grad nødt til at kigge sig over skulderen for ikke at blive indhentet.

Det er de dybereliggende grunde bag, at man fra amerikansk side er begyndt at bide mere højlydt fra sig, og i Donald Trump har man fået en vagthund, der hellere bjæffer fem gange for meget end for lidt.

Så langt, at USA beskylder Kina for tyveri af intellektuelle ejendomsrettigheder til amerikansk teknologi, som man stjæler uden at blinke med øjnene. På lange stræk minder det om USA’s våbenkapløb med Sovjetunionen under Den Kolde Krig – nu er det bare erstattet med et teknologisk våbenkapløb, der rækker langt videre end handelskrigen og har potentiale til at trække fronterne endnu skarpere op.

5G-magtkamp

Et emne, der rummer ingredienser til en potentiel konflikt i den amerikansk-kinesiske magtkamp er udrulningen af 5G-teknologien. Det bliver et tema, vi kommer til at høre meget mere om, og der er allerede en kamp i gang om, hvem der skal kontrollere det. Det handler om vores fremtidige teknologi, kommunikation og selvkørende biler skal styres af kinesiske eller amerikanske kæmpekoncerner som Huawei eller Motorola.

Det interessante og spændende er, at forholdet mellem de to stormagter påvirker resten af kloden også. Det kan ikke indkapsles til blot at være politiske spændinger mellem de to landes præsidenter. Vi har set det med handelskrigen, som har haft konsekvenser for de finansielle markeder og skabt en del usikkerhed hos både investorer og virksomheder verden over, der handler på tværs af landegrænser.

Europa står for tur efter Kina

Herfra skal der ikke lyde andet end et højlydt håb om, at det lykkes at blive enige om en handelsaftale, da verdensøkonomien kan få et nyrestød af dimensioner, hvis USA og Kina igen skal til at slå hinanden oven i hovedet med nye tariffer og toldsatser. En handelskrig, der bryder ud igen, vil kunne skade væksten i verden, den vil skabe fornyet usikkerhed og højere omkostninger i virksomhederne, så den skal med alle midler undgås, hvis den kan.

Jeg advarer bare imod at tro, at en handelsaftale i sig selv er nok til at forhindre, at den amerikansk-kinesiske rivalisering ebber ud. På andre fronter vil der opstå lignende konfrontationer. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at det er naivt at tro andet.

Og meget peger på, at når USA er færdige med Kina, er det Europa, der står for tur i Trumps højrøstede kamp for amerikansk retfærdighed på handelsfronten. Skytset bliver dog næppe rettet imod Europa på denne side af præsidentvalget – til gengæld vil det formentlig ske uanset om USA’s næste præsident hedder Donald Trump eller noget andet.


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er investeringsstrateg hos Danmarks største bankuafhængig kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.

Få Henriks indlæg
som RSS-feed her