Transportministeren har sendt et højst mærkværdigt brev til Tyskland

Knud Erik Andersen

I et nyligt brev fra transportminister Ole Birk Olesen til hans kollega i Slesvig-Holsten garanterer ministeren, at ligegyldigt hvad EU-retten måtte bestemme vedr. de p.t. ulovlige statsgarantier, så står Danmark ved, at vi bygger og driver Femern-forbindelsen. I givet fald må projektet føres over på finansloven. Det er stik imod et helt årtis løfter om, at skatteborgerne ikke skal involveres i projektet.



Brevet, dets afsender og modtager. Transportminister Ole Birk Olesen lover Tyskland, at den danske stat om nødvendigt sætter Femern-forbindelsen på finansloven. Det løfte har ingen bund i hverken økonomisk eller politisk virkelighed. Så hvorfor afgiver han løftet alligevel?

 

I 2008 forsikrede daværende transportminister Flemming Hansen, at Femern-forbindelsen ville blive finansieret af brugerbetalinger og”… omvendt vil de, der ikke bruger forbindelsen, heller ikke komme til at betale for den”.Den garanti har efterfølgende transportministre gang på gang bekræftet. Men d. 18. december 2018 skriver transportminister Ole Birk Olesen et bemærkelsesværdigt brev til sin kollega Dr. Buchholz i delstatsregeringen i Slesvig-Holsten. Brevet giver en garanti for, at uanset om Femern-forbindelsen af EU-retlige grunde ikke længere kan finansieres med statsgaranterede lån, så vil Danmark alligevel anlægge og drive den, så traktaten mellem Danmark og Tyskland overholdes uanset hvad.

Brevet er bemærkelsesværdigt af to grunde: For det første, fordi en sædvanlig finansiering via finansloven slet ikke var den politiske forudsætning, som anlægsloven i sin tid blev vedtaget på. For det andet, fordi brevet er sendt til trafikministeren i Kiel i stedet for til trafikministeren i Berlin, hvor netop traktatspørgsmål hører hjemme. Delstatsregeringen i Kiel har kun haft til opgave at gennemføre miljøvurderingen, og den opgave er nu færdig.

Transportministeren vidste udmærket, at så snart brevet var registreret i Kiel, var det øjeblikke senere kendt hos alle Femern-interessenter i hele Tyskland, herunder regeringen i Berlin og måske også Bundesverwaltungsgericht i Leipzig. Den lokale videreformidling af brevet var tydeligvis en del af strategien, for hvis ministeren havde skrevet direkte til de egentlige modtagere, kunne det opfattes som forsøg på indblanding i interne tyske forhold.


Brevets anledning
Baggrunden for brevet er, at EU-retten d. 13. december 2018 kendte det ulovligt, at Femern A/S har optaget byggelån med statsgaranti. Det var et hårdt slag for Femern A/S, for hele det danske koncept med finansiering, byggeri og drift af Femern-forbindelsen forudsætter, at Femern A/S kan låne byggemilliarderne til lave renter med statsgaranterede lån – lån som ikke må optræde som det, de reelt er: statsgæld. EU-retten satte således uventet og højst ubelejligt en kæp i hjulet på den danske ”bromodel”.

Hidtil har långiverne ikke interesseret sig for, om Femern-forbindelsen kan løbe rundt ved egne indtægter.  De har derimod haft blikket stift rettet mod den guldrandede statsgaranti. Men hvis Femerns ret til statsgaranterede lån bortfalder, så må Femern A/S lukke, for så kan selskabet ikke skaffe byggekapital hverken på det frie kapitalmarked eller ved lån fra staten.

Derfor skrev ministeren:
“….I can assure you that the Court decisions have no impact on the Danish State’s obligation to finance the Fehmarnbelt Fixed Link. The financing of the Fehmarnbelt Fixed Link remains secured. The Kingdom of Denmark guarantees the financing of the Fehmarnbelt Fixed Link – also after the decisions by the General Court.”

Ingen plads på finansloven
Socialdemokratiet har for nylig offentliggjort en trafikplan til 70 mia. kr. for de næste ti år, og regeringen og DF har d. 13. marts offentliggjort en tilsvarende investeringsplan til 113 mia. kr. – dog indeholder den en del allerede finansierede projekter, så det kun er godt halvdelen af de 113 mia. kr., der reelt er helt nye penge. Både blå blok og Socialdemokratiet er således relativt enige om, at der frem til 2030 er plads til 60 – 70 mia. kr. nye penge på finansloven til infrastrukturprojekter.

Hvis ministerens løfte til Tyskland risikerer at skulle indfries, så er der kun to muligheder: Enten må den kommende investeringsplan reduceres til det rene ingenting, fordi Femern kommer til at fylde hele investeringsrammen op, eller også må investeringsrammen hæves til det dobbelte. Ingen af de to muligheder har nogen form for økonomisk eller politisk realitet. Og hvis projektet skal på finansloven, så skal samfundsøkonomien genberegnes med tillæg for nettoafgift og skatteforvridning - alt i alt et tillæg på 32,5 pct. oveni anlægsprisen. Så er projektet ikke længere samfundsøkonomisk rentabelt – men, men den slags er nok uden betydning.

Ro på - trods mørke skyer
Brevet fra den danske transportminister er derfor udtryk for, at han forsøger at give de tyske myndigheder indtryk af, at det er uden betydning for Danmark, hvis næste dom fra EU også går Danmark imod. Tyskland skal for enhver pris – også med troværdigheden som indsats – stole på, at vi i Danmark ikke vakler, når det gælder Femern.

EU-dommen er nemlig ikke den eneste bekymring, ministeren og aftalepartierne må have for tiden. Rederierne Scandlines og Stena Line har ifølge magasinet Maritime Danmark stævnet Finansministeriet: ”.. for at få stoppet lån og statsgarantier til Femern A/S. Samtidig vil de to rederier have finansministeren til at kræve tidligere ulovligt ydede lån og anden støtte betalt tilbage fra Femern A/S.”

Femern A/S har som selskab ikke andre aktiver end statsgarantien. Bliver selskabet tvunget til at betale allerede brugte lån tilbage, har selskabet ingen aktiver at gøre det med og må derfor lukke og lade statsgarantien dvs. skatteborgerne betale.

Transportminister Ole Birk Olesen skriver derfor følgende melding til sin kollega i Kiel – dog tydeligvis med det formål at berolige kollegaen i Berlin:”… but there is nothing in the decisions from the court that indicates that the state aid to Femern A/S cannot be approved under a new decision”og videre:“..We have no doubt that the Commission will give the case high priority and will adopt a new positive decision after its renewed examination”.

Brevets egentlige modtagere
Til forbundsregeringen i Berlin sender ministeren det budskab, at selvom udgifterne til de tyske landanlæg nu er eksploderet i et omfang, der ifølge traktatens artikel 22 berettiger Tyskland til at kræve nye forhandlinger med Danmark, så skal Berlin ikke tro, at vi giver op så let. Med brevet sender Danmark et nærmest desperat signal om, at vi trods vedvarende problemer - nu også med finansieringen - ikke er forhandlingsparate om projektets fremtid, såfremt Berlin skulle have tænkt, at vi efterhånden måtte være  modne hertil.

I Leipzig skal Bundesverwaltungsgericht om kort tid behandle en stribe klager over den tyske miljøgodkendelse af Femern-projektet. Til denne øverste retsinstans i Tyskland sender ministeren i virkeligheden en melding om, at der ikke er skygge af usikkerhed om, at vi agter at gennemføre projektet. Retten skal nemlig ikke bare se på miljøspørgsmål men også tage stilling til, om projektet er så samfundsøkonomisk relevant, at Tyskland må acceptere miljøproblemerne. Set fra den vinkel vil ministeren sikre sig, at retten ikke opfatter, at der er usikkerhed om projektet overhovedet kan finansieres.

Forlig bindes med gordiske knuder
Alle forligspartierne er i dag klar over, at Femern-forbindelsen rent strategisk er uden større transportmæssig betydning for Danmark, men den skaber klart nok byggearbejdspladser. Forbindelsen har derimod betydning for EU som policy maker og for Sverige som land. Forligspartierne ved også, at forbindelsen indebærer en stor finansiel risiko for Danmark.

Forligspartierne har så bundet en knude på sig selv ved at lade Femern A/S helt alene producere såvel beslutnings- som virkegrundlag for egen fremtid - alt sammen for statsgaranterede lån. Det svarer til, at et entreprenørfirma på forhånd tildeles en stor byggeopgave, producerer opgavens plangrundlag og får stillet i udsigt at såvel plangrundlag som selve byggeriet finansieres af en statslig kassekredit uden loft. Mon ikke entreprenørfirmaet råder Folketinget til at bygge?

Projektets fremtid cementeres yderligere derved, at forligstraditionen i Danmark i praksis ikke tillader, at man undervejs kan blive klogere. Et forlig er et forlig, og politikerne går derfor hellere planken ud af hensyn til forligsetik og -tradition end at revurdere en beslutning, når nye afgørende oplysninger foreligger.

Sprækker i knuden?
Men muligvis er der ved at komme sprækker i de ellers urørlige forligskoncepter: Dansk Folkeparti har netop opsagt forliget om Togfonden på trods af den danske forligsetik, og når det gælder Letbaneprojektet i Ring 3, har erhvervsminister Rasmus Jarlov ifølge Berlingske skrevet følgende på Twitter: ”Når der ikke er andre argumenter for et dårligt projekt, end at der blev lavet en politisk aftale i 2009, er det ikke nogen skam at rette den forkerte beslutning”. Kunne dette kloge ræsonnement også tænkes at komme til at gælde for Femernforliget fra 2008/09?


 

Se flere blogs



Profil

Knud Erik Andersen

Knud Erik Andersen

civilingeniør, selvstændig rådgiver
Knud Erik Andersen deler her på bloggen sin indsigt i Femernforbindelsen, Storebæltsbroen og andre varme transportpolitiske kartofler, når han skriver om trafik og infrastruktur.

Han er forfatter til "The Fehmarn Belt fixed link - made in Denmark", og arbejder med vurdering af trafik, infrastruktur og trafikpolitiske virkemidler. Han har i særlig grad arbejdet med de store faste forbindelser.

Knud Erik Andersen har arbejdet i Vejdirektoratet i en lang årrække, bl.a. som vej- og trafikchef (2002-10), han har været chefrådgiver i trafikplanlægningsfirmaet Tetraplan, og så er han fhv. formand for Transportøkonomisk Forening.

Få Knuds indlæg
som RSS-feed her