Fed og Kina kan også trække inflationen op i Europa

Thomas Harr
BLOGS Af

Selv om vi er langt ind i opsvinget, er renten stadig lav. Det skyldes, at inflationen har været lav i de seneste år – af mange grunde, som vi ikke skal komme nærmere ind på her.

Jeg tror dog, at USA og Kina vil skabe mere inflation i 2019 – også i Europa, forudsat at vi får en bedring i europæisk økonomi.

Strammere pengepolitik har sænket inflation over det seneste år

De pengepolitiske forhold i verden er strammet til det seneste år. Likviditetsvæksten er kollapset, fordi Federal Reserve har reduceret balancen, ECB er ophørt med at købe obligationer, og den japanske centralbank også har skåret ned på deres opkøb af statsobligationer.

Desuden faldt væksten i den ‘brede’ pengemængde i 2018, hvor faldende inflationsforventninger, højere reale centralbankrenter og lavere BNP-vækst bidrog til strammere pengepolitiske forhold. Pengepolitikken lagde derfor en dæmper på inflationen sidste år, og den bidrager stadig ikke til højere inflation på globalt plan.

Efter min mening er de pengepolitiske forhold en af de vigtigste drivkræfter for inflationen på globalt plan, da den påvirker inflationsforventningerne, råvarepriserne og de globale konjunkturer

Fed løfter inflationsforventningerne

Men Feds kursskifte i december/januar og signalerne om, at de nu holder igen med renteforhøjelserne, har løftet de markedsbaserede inflationsforventninger i USA, og det kan smitte af på inflationsforventningerne i verden som helhed. Den amerikanske centralbank fortsætter med at reducere balancen nogle måneder endnu, men jeg regner med, at de snart meddeler, at de vil ophøre med det senere i år. Det kan ske allerede på deres møde senere i denne måned.

Den Europæiske Centralbank ændrer formentlig ikke pengepolitikken på mødet i denne uge. De ligger normalt ikke forrest i feltet, når den pengepolitiske kurs skal omlægges, men lempelserne i USA og Kina kan også give Europa en hjælpende hånd. 

Jeg forventer, at oliepriserne stiger i 2019, med hjælp fra Fed, en svagere dollar og højere vækst i verdensøkonomien. Oliepriserne kan derfor være med til at trække den samlede inflation op.

Vending i Kina og sidste chance for højere inflation i USA 

Vi fik det hidtil mest overbevisende signal om en bedring i kinesisk økonomi i sidste uge, hvor PMI for industrien viste en stigning i februar, blandt andet fordi pengepolitikken og kreditvilkårene er blevet lempet. En moderat fremgang i Kina vil også støtte metalpriserne.

Blandt verdens største økonomier er det USA, der har den bedste chance for at få højere inflation. Finanspolitikken vil fortsat være meget lempelig i 2019 og dermed øge presset i økonomien, selv om der ikke bliver lige så meget hjælp til den økonomiske aktivitet fra den kant i år som sidste år. Med høj lønvækst og samtidig relativt lav vækst i arbejdsproduktiviteten er der udsigt til højere kerneinflation i USA, selv om de lave inflationsindikatorer og inertien i inflationen tyder på, at det bliver en gradvis proces. Derudover er det nødvendigt at inflationen kommer meget snart i USA. Ellers vil tiden være forpasset efterhånden som økonomien går ned i gear og aftagende finanspolitisk stimulans sætter ind.

Kina kan igen begynde at skabe inflation...

Hvad så med den vigtigste vækstmotor i den globale økonomi, Kina?

Kina er i de sidste par år gået fra at være en stærkt inflationsskabende faktor i verdensøkonomien til det modsatte, hvilket er en del af årsagen til den lave globale inflation det seneste år.

Det har ikke mindst kunnet ses i de kinesiske producentpriser, hvor inflationen er faldet fra 7,8 %, da den toppede i 2017, til 0,1 %. Prisfaldet skyldes strammere lånevilkår, et svagere boligmarked og lavere metalpriser.

Kina trækker stadig den globale inflation ned, men vi ser spæde tegn på, at udviklingen kan vende snart. Højere udlånsvækst i bankerne og lavere statsobligationsrenter giver håb om en bedring på boligmarkedet og en stigning i metalpriserne. 

…også i euroområdet

Global inflation påvirker primært inflationen i euroområdet via de pengepolitiske forhold og råvarepriserne. Men det indenlandske prispres i eurolandene udvikler sig i tæt samklang med de økonomiske konjunkturer i valutaunionen.

Feds ‘blødere’ linje og de pengepolitiske lempelser i Kina stimulerer de globale konjunkturer, og en moderat bedring i kinesisk økonomi vil stabilisere konjunkturudviklingen i Europa. Højere lønvækst kan trække kerneinflationen op i euroområdet i 2019, men det kræver også en økonomisk bedring i eurolandene.

Vendingen i PMI-indekset for kinesisk industri kan faktisk vise sig vigtigere for inflationsudviklingen i euroområdet end den lidt skuffende lønvækst i Tyskland i 4. kvartal. Jeg tror på, at høj tysk lønvækst og lav vækst i arbejdsproduktiviteten vil trække kerneinflationen i Tyskland op – hvis altså vi får en bedring i den tyske økonomi, hvor Kina er essentiel.


 

Se flere blogs



Profil

Thomas Harr

Thomas Harr

ph.d., Global Analysechef i Danske Bank
Thomas Harr blogger om de globale og nordiske økonomier, deres samspil med politik, og hvad dette betyder for finansmarkederne.

Thomas Harr er global analysechef i Danske Bank med ansvar for bankens analyse af makroøkonomi samt valuta- og rentemarkederne. Inden han kom tilbage til Danske Bank i sommeren 2014 arbejdede han 7 år i Singapore hos den engelske bank Standard Chartered, hvor han havde ansvaret for bankens valuta- og renteanalyse i Asien. Thomas har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og Master i økonomi fra London School of Economics.