Et stærkt år for investorerne, men det kan ændre sig

Thomas Harr
BLOGS Af

Efter et elendigt 2018 har investorerne kunnet glæde sig over pæne afkast i år. Det er gået nogenlunde, som jeg forventede i december, selv om jeg ikke har fået ret i et og alt, men jeg ser også en risiko for, at 2019 ikke fortsætter helt så godt, som det er startet.

Det mente jeg i december…

Jeg skrev i december, at 2019 kommer til at se meget anderledes ud for investorerne end 2018 som følge af: (1) de høje risikopræmier på aktier, kreditobligationer og emerging markets i slutningen af 2018 sammenlignet med året før; (2) de forsigtige signaler fra den amerikanske centralbank og udsigten til, at USA og Kina når til enighed i handelskonflikten; og (3) de lave vækst- og inflationsforventninger i euroområdet i starten af 2019 i forhold til starten af 2018.

Min forventning i december var, at dette ville være positivt for aktier, kreditobligationer og emerging markets i år, mens vi nok måtte regne med kursfald på obligationsmarkederne i euroens kernelande. Jeg forudså desuden, at euroen ville blive styrket mod dollaren.

…og hvad er der så sket?

De høje risikopræmier er faldet, og aktie- og kreditmarkederne og emerging markets har outperformet. Her har en bedring i amerikansk økonomi hjulpet sammen med signalerne fra Federal Reserve om, at de holder igen med renteforhøjelserne, og udsigten til en handelsaftale mellem USA og Kina.

I USA har opturen på aktie- og kreditmarkederne har endda været så kraftig, at den kan give bekymring i en situation med stigende politisk usikkerhed, der kan udløse politiske indgreb, der kan påvirke de fundamentale økonomiske forhold som vækst og inflation og adfærden på finansmarkederne.

Risiko for mere volatile aktier forude

Præsident Trump trak i sidste uge i land med hensyn til et snarligt møde med Xi Jinping, og det betyder formentlig, at der først bliver indgået en handelsaftale i 2. kvartal. Jeg tror derfor der en risiko for mere volatilitet på aktiemarkederne i de kommende uger med udsigt til mere negative meldinger om handelsforhandlingerne på kort sigt og de fortsat skrøbelige globale konjunkturer især i Kina og Europa.

EUR/USD og renterne i kernelandene har ikke opført sig som ventet

Jeg har ikke endnu fået ret i min spådom om, at euroen ville blive styrket mod dollaren i år, og at obligationsrenterne i euroens kernelande ville stige (tværtimod). Det skyldes efter min mening de ekstremt dystre meldinger om økonomien i euroområdet, hvor mange analytikere lige nu barberer prognoserne kraftigt ned.

Det ser sløjt ud for euroområdet…

EU-Kommissionen nedjusterede i sidste uge forventningerne til væksten i 2019 fra 1,9 % til 1,3 % i euroområdet, fra 1,8 % til 1,1 % i Tyskland og fra 1,2 % til 0,2 % i Italien, og som jeg tidligere har skrevet, kan væksten i euroområdet meget vel falde til 0,5-1,0 % i 2019, hvis de mest oplagte risici bliver til virkelighed, for eksempel hvis handelskrigen eskalerer, hvis Storbritannien må forlade EU uden en aftale, eller hvis Italien får en ny gældskrise. Jeg fornemmer, at mange markedsdeltagere har dette risikoscenarie for væksten i eurozonen, som deres hovedscenarie.

…og Italien er noget af et mareridt…

Der er bestemt også meget at bekymre sig over, når det gælder euroområdet. Recessionen i Italien kan godt give kuldegysninger, når man tænker på den høje offentlige gæld, den interne uenighed i regeringen og splittelsen i det italienske samfund.

I forlængelse af Italiens recession igennem 2011-2013 blevet landet hjulpet i gang igen i løbet af 2014-2017 fra en kraftig lempelse af pengepolitikken i euroområdet. Denne gang skal de dog nok ikke regne med en hjælpende hånd fra ECB, da jeg ikke længere tror, at centralbanken spiller ud med nye ekstraordinære lån til bankerne (de såkaldte TLTRO) på mødet i marts. Det er der efter min mening simpelthen ikke pengepolitisk grundlag for. 

Får jeg ret, vil det være negativt for de italienske banker og dermed også for de italienske obligationer, da en række lån udløber i begyndelsen af 2020.

…men der er også håb forude…

Midt i alt mørket mener jeg dog også, der er håb forude for eurozonen. Det ser for eksempel nu ud til, at flaskehalsene i den tyske bilsektor i kølvandet på de nye krav til CO2-udledningen aftager.

Jeg ser desuden tegn på, at væksten i Kina er ved at have nået bunden, og selv om Asien som helhed er bremset kraftigt op i de seneste måneder, så står vi ikke over for et økonomisk sammenbrud. En stabilisering i Kina og Asien vil være af stor betydning for tysk industri og dermed også for euroområdet.

…så renterne i kernelandene og euroen skal op

Hvad betyder så det for markederne?

Jeg mener, at renterne i euroens kernelande skal stige, og at euroen skal styrkes mod dollaren senere i år. Det sker dog først, når euroområdet stabiliserer sig, inflationsforventningerne stiger, og renteforhøjelser fra ECB igen kommer i spil. Det vil formentlig sige i 2. kvartal.

Her i 1. kvartal skal man efter min mening ikke regne med, at renterne i kernelandene og EUR/USD flytter sig meget.


 

Se flere blogs



Profil

Thomas Harr

Thomas Harr

ph.d., Global Analysechef i Danske Bank
Thomas Harr blogger om de globale og nordiske økonomier, deres samspil med politik, og hvad dette betyder for finansmarkederne.

Thomas Harr er global analysechef i Danske Bank med ansvar for bankens analyse af makroøkonomi samt valuta- og rentemarkederne. Inden han kom tilbage til Danske Bank i sommeren 2014 arbejdede han 7 år i Singapore hos den engelske bank Standard Chartered, hvor han havde ansvaret for bankens valuta- og renteanalyse i Asien. Thomas har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og Master i økonomi fra London School of Economics.