Hvad hvis jeg tager fejl? Det politiske svar og finansmarkederne

Thomas Harr
BLOGS Af

Jeg venter, at væksten stabiliserer sig og inflationen stiger i euroområdet i 2019, men som jeg skrev i min sidste blog, er der betydelige risici for den globale økonomi og finansmarkederne.

Hvis det går galt, og vi får en længere periode med lavvækst på globalt plan, er det først og fremmest USA, Kina og Tyskland, der kan trække hjulene i gang igen. De har råderummet til at lempe penge- og/eller finanspolitikken og størrelsen til, at det hjælper.

Jeg forventer, at de europæiske aktier og obligationsrenterne i euroens kernelande vil stige, og at den danske krone vil blive styrket mod dollaren, men svækket mod det britiske pund i 2019.

Aktierne stiger og det britiske pund bliver styrket som forventet. Jeg tror hverken, at renterne eller den danske kronekurs overfor dollaren vil ændre sig meget, hvis min optimisme viser sig ubegrundet, og vi får lavvækst og lav inflation.

Handelskrig og Brexit er blandt de største risici

Brexit og handelskrigen mellem USA og Kina er nogle af de største risikofaktorer i 2019, og her er vi gået ind i en spændende uge.

I dag stemmer det britiske Underhus om Theresa Mays plan B for Brexit med ændringsforslag. Formanden for Underhuset John Bercow afgør, hvilke ændringsforslag der kommer til afstemning. Jeg vil især holde øje med, hvordan det går med et forslag fremsat af formanden for den såkaldte 1922-komite, det konservative parlamentsmedlem Graham Brady, om at Storbritannien accepterer skilsmisseaftalen, hvis den såkaldte backstop-løsning erstattes af noget andet, og et forslag fremsat af Yvette Cooper fra Labour og den tidligere konservative minister Nick Boles om at udskyde Storbritanniens udtræden af EU til slutningen af 2019, hvis en aftale ikke er i hus inden udgangen af februar.

Onsdag og torsdag mødes Kinas topforhandler vicepremierminister Liu He med den amerikanske handelsrepræsentant Robert Lighthizer og finansminister Steven Mnuchin i Washington. Her skal de formentlig diskutere nogle af de svære emner som Kinas industripolitik, beskyttelse af intellektuelle rettigheder samt tvungen teknologioverførsel og barrierer for samhandlen (ud over told).

…men der er lys forude på begge fronter…

Jeg tror stadig på, at Storbritannien undgår at træde ud af EU uden en aftale (15% risiko for ingen aftale), og at USA og Kina når frem til en handelsaftale inden udgangen af 2. kvartal (75 %).

…og det er også godt for euroområdet

Det får euroområdet gavn af senere på året, og her er der sandelig også brug for en hjælpende hånd til økonomien efter de sløje nøgletal i sidste uge.

Hvad kan politikerne gøre, hvis jeg tager fejl?

Der er selvfølgelig en risiko for, at jeg tager fejl, og at vi får en længere periode med global lavvækst. Hvad kan man så gøre fra politisk hold? Tre lande spiller en afgørende rolle her: USA, Kina og Tyskland. De har alle tre det politiske og økonomiske råderum og er store nok til at kunne påvirke den generelle tillid og de globale finansmarkeder.

USA og Kina kan lempe penge- og finanspolitikken…

Den amerikanske centralbank kan nedsætte renten og kan også skifte kurs, når det gælder reduktionen af balancen. Kongressen kan desuden fjerne loftet over de offentlige udgifter i 2020, og det kan efter min mening ske, uden at gældsudviklingen bliver en trussel for den amerikanske økonomi, så længe dollaren suverænt er verdens vigtigste reservevaluta.

Kina kan lempe kredit- og pengepolitikken mere, hvis afmatningen fortsætter. De kan også skære skatterne ned og øge de offentlige udgifter. Jeg tror faktisk allerede, at Kina er på vej med skattenedsættelser både for husholdningerne og virksomhederne for mere end 1 % af BNP.

…Tyskland især finanspolitikken

Når det gælder Tyskland, mener jeg at finanspolitikken vil hjælpe meget mere end pengepolitikken.Tyskland har høj lønvækst (3,2 %), men lav kerneinflation (1,4 %). Det afspejler, at virksomhederne har svært ved at sende de højere inputomkostninger videre til forbrugerne. Og den situation kan blive endnu værre, hvis vi får en lang periode med lavvækst.

Sker det, er jeg ikke sikker på, at det vil hjælpe meget på den lave inflation at Den Europæiske Centralbank udskyder renteforhøjelserne eller for den sags skyld begynder at købe obligationer igen – især ikke for et land som Tyskland med positiv nettoopsparing.

Flere offentlige investeringer og lavere skatter

I stedet kan man så sætte flere offentlige investeringer i gang og sænke skatterne. De offentlige investeringer er lave i Tyskland. Det gælder investeringer i infrastruktur og digitale tjenester såvel som uddannelse. Skatten er derimod relativ høj sammenlignet med gennemsnittet for OECD. Tyskland har så absolut råderum til at lempe finanspolitikken. Regeringen venter, at den offentlige gæld i procent af BNP falder til 58 % i 2019 og dermed vil være under EU-grænsen og også under niveauet fra før finanskrisen på 64 %.

Finanspolitiske lempelser i Tyskland vil også komme resten af valutaunionen til gavn, ikke mindst lande som Italien og Frankrig med lav vækst /høj gæld. Det har i de seneste år ikke rigtig givet mening for Tyskland at lempe finanspolitikken for at hjælpe euroområdet på grund af frygten for en tysk overophedning. Risikoen for en overophedning er nu aftaget, og Tyskland har allerede planlagt at øge de offentlige udgifter og skære skatten ned i de kommende år. Men de kan gøre meget mere, hvis væksten virkelig dykker.

Og måske en ny skrotningsordning for tyske biler?

Tyskland kan for eksempel indføre en skrotningsordning med tilskud til bilejere, der godt vil skrotte deres gamle bil og købe en ny, som det skete i 2009. Det vil være godt for den indenlandske bilindustri. Derimod ligger det nok lidt tungere med CDU-lederen Annegret Kramp-Karrenbauers forslag om at nedsætte erhvervsskatten, hvis den økonomiske afmatning bliver værre. Det kan støde på grund som følge af uenighederne inden for koalitionen mellem CDU og SPD.

Europæiske aktier, renter og den danske krone skal op

Hvad fortæller markedet os? De globale aktiemarkeder er steget og kreditspændene er kørt ind siden begyndelsen af året. Det skyldes efter min mening blandt andet, at den amerikanske centralbank nu signalerer, at de vil holde igen med renteforhøjelserne.

Samtidig fortsætter de markedsbaserede inflationsforventninger med at falde i euroområdet. Markedet stiller altså spørgsmål ved, om de politiske beslutningstagere i euroområdet magter at reagere på lav vækst og inflation.

Jeg forventer som nævnt i starten, at de europæiske aktier og obligationsrenterne i euroens kernelande vil stige, og at den danske krone vil blive styrket mod dollaren, men svækket mod det britiske pund i 2019.

Min forventning om højere renter og en stigning i den danske krone overfor dollaren skyldes, at jeg tror, at væksten stabiliserer sig og inflationen stiger i euroområdet, og at ECB derfor forhøjer renten sidst på året.

Aktierne stiger og det britiske pund bliver styrket som forventet. Jeg tror hverken, at renterne eller den danske kronekurs overfor dollaren vil ændre sig meget i år, hvis vi i stedet for en stabilisering i væksten og højere inflation får lavvækst og lav inflation.


 

Se flere blogs



Profil

Thomas Harr

Thomas Harr

ph.d., Global Analysechef i Danske Bank
Thomas Harr blogger om de globale og nordiske økonomier, deres samspil med politik, og hvad dette betyder for finansmarkederne.

Thomas Harr er global analysechef i Danske Bank med ansvar for bankens analyse af makroøkonomi samt valuta- og rentemarkederne. Inden han kom tilbage til Danske Bank i sommeren 2014 arbejdede han 7 år i Singapore hos den engelske bank Standard Chartered, hvor han havde ansvaret for bankens valuta- og renteanalyse i Asien. Thomas har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og Master i økonomi fra London School of Economics.