Overvejer du et generationsskifte i din virksomhed? Så er det nok på høje tid!

Jan Al-Erhayem
BLOGS Af

Socialdemokratiet lancerede før jul en pakke med 17 tiltag (først var der faktisk 18), som skal reducere den økonomiske ulighed i Danmark. Partiet mener, der er behov for yderligere politiske indgreb for at forhindre uligheden i at løbe løbsk, som de formulerer det.

Pakken indeholder en række forslag til højere skatter, bl.a. øget beskatning af lønninger, der overstiger ti millioner kroner, og arvesummer, der er på mere end tre millioner. Samtidig lempes arveafgiften for dem, der arver mindre end en halv million.

Udspillet har bl.a. særligt i relation til generationsskifter skabt nogen usikkerhed. Jeg gør mig ikke til dommer over de politiske ambitioner på den ene eller anden fløj, men primært til den bekymring, jeg oplever mange virksomhedsejere nu har fået – særligt her hvor vi nærmer os et valg. Og det synes jeg egentligt er unødvendigt. Vi har alle en interesse i de danske virksomheder kan fortsætte med at vokse og skabe arbejdspladser – men det vender jeg tilbage til. Først lad os se lidt nærmere på situationen omkring de ejerledede virksomheder.

Det er svært at give slip

Sidste år fortalte Center for Ejerledede Virksomheder, at to ud af tre ejerledere har tænkt over, hvordan et ejerskifte skal se ud. Ud af de ejerledere, der har tænkt over ejerskifte, så er 6 ud af 10 enten i gang med planlægningsprocessen, eller har fået udarbejdet en plan. I forhold til ejerledernes planer, planlægger én ud af fire et generationsskifte inden for familien eller et salg af virksomheden. 7 ud af 10 af dem, der har valgt en efterfølger, har valgt en, som de er i familie med.

Det er interessante tal. For tusindevis af danske ejerledede virksomheder står over for et generationsskifte de kommende år. Og det kan for mange være en enorm svær proces at komme igennem. At give slip på livsværket. For nogle er det decideret et tab af deres identitet, idet deres virksomhed er så bundet til deres liv og hverdag. Samtidig ved de fleste jo godt, at det er vigtigt, de får lagt en plan i tide, da det har konsekvenser for vækst, kultur og økonomi osv.

Derfor skaber det selvsagt bekymring for fremtiden, hvis eks. familien bag virksomheden bliver tvunget til at sælge før tid, eller at virksomheden bliver nødt til at slække på vækstplaner og ambitioner, da der skal øremærkes en langt højere likviditet for at finansiere en kommende forhøjet afgift.

Hvordan fungerer det i dag? 5 vigtige punkter

Lad os komme ned i materien og kigge lidt nærmere på, hvordan det fungerer i dag, og hvad man kan gøre, hvis man vil sikre sin virksomhed, inden Socialdemokratiets plan eventuelt bliver til virkelighed. Her slår jeg ned på fem vigtige punkter, der er særligt vigtige at huske på.

Punkt 1 – gave/arveafgiftssats

For det første så er gave/arve-afgiftssatsen for generationsskifter nedsat fra 13% i 2017, 7% i 2018 og 6% i 2019. Regeringen vedtog med finansloven i 2016 bl.a. en gradvis nedsættelses af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte, og regeringen har en ambition om helt at fjerne beskatningen frem mod 2025. Så det er faktisk planlagt, at den falder til 5% i 2020 – men det afhænger jo nu i høj grad af udfaldet af valget. Så pointen her må i al sin enkelthed være, at det er med at komme i gang nu, hvis man går med tanker om et generationsskifte.

Punkt 2 – Gave eller Tilvækst model

For det andet så er det værd at bemærke, at et generationsskifte kan gøres på mange måder. Man kan f.eks. give alt det, man overdrager, som gave og betale afgift heraf (såkaldte Gave-model) eller overdrage retten til den fremtidige værditilvækst af virksomheden til sine børn (den såkaldte Tilvækst-model). Eller en kombination heraf.

Punkt 3 – familiens indflydelse

For det tredje så er det væsentligt at tænke over indflydelsen til den eksisterende ejer. Hvis det kan være svært at give slip på livsværket, så er der forskellige muligheder for stadig at have indflydelse på selskabet. Typisk deler man kapitalen op i A- og B-kapitalandele, hvorved den nuværende ejer fortsat kan sikre sig stemmemajoritet og/eller forlodsret til udbytte til et på forhånd defineret beløb (op til den fulde værdi af virksomheden på det tidspunkt man generationsskifter). Det kan være en god idé at tænke disse muligheder ind, da det kan gøre processen lidt mere kontrolleret – og ikke mindst også lidt mindre hårdt for den eksisterende ejer, der forlader livsværket. Nogle foretrækker en mere clean cut, og det er selvfølgelig også muligt. Det vigtigste er at få drøftet det, og vurderet for og imod.

Punkt 4 – Pas på skatten

For det fjerde så er det ofte en god ide, at børnene har deres ejerskab via et separat selskab, således de ikke løbende beskattes af udbytter, men kun hvis de tager midler/udbytte ud af deres selskaber. Samtidig er det herved et plus, at et selskabs salg af kapitalandele i et datterselskab er skattefri.

Jeg bliver ofte i den forbindelse spurgt om reglerne for, hvor meget, der kan gives i gave. Til det svarer jeg, at det er vigtigt at overveje, om man laver et generationsskifte som skattefri- (såkaldt skattemæssig succession) eller skattepligtig aktieombytning. Man kan helt/delvist berigtige købesummen ved gældsbrev, som f.eks. løbende årligt afdrages med et beløb svarende til bundgrænsen. Bundgrænsen for, hvor meget man kan give årligt i gave, er ca. 63.000 kr. uden gaveafgift.

Punkt 5 – ejeraftalen

Og endelig for det femte – og det kan virke banalt at konstatere – men jeg må af erfaring bare sige, at ejeraftalen med børnene altså er vigtig at få plads, mens stemningen er god, sådan så der er lavet en model for eventuelle fremtidige forhold/uenigheder.

I lighedens navn

Jeg mener, det var Benjamin Franklin, der engang sagde ”Ingenting er sikkert her i verden, undtagen døden og skatterne”. Og man kan så i hvert fald konstatere, at skatterne kan blive ved med at ramme familien gennem generationer, og derved præge handlemuligheder, hvis ikke der tages hånd om det i tide.

Fra mit perspektiv så oplever jeg, som nævnt, en stor del bekymringer med sådanne udmeldinger som Socialdemokraterne er kommet med. Det skaber usikkerhed om fremtiden, og man glemmer måske også, at der jo er mange andre ting, der også er på spil, når man piller ved disse ordninger, eksempelvis arbejdspladser i lokalsamfundene. Mange ejerledede og familiejede virksomheder i Danmark bidrager jo med et stort antal arbejdspladser i deres respektive lokalområder.

Det er jo fair nok, at Socialdemokraterne og andre ønsker at reducere uligheden. Men hvis dette udspil er det eneste svar, så risikerer det jo så bare at komme med en meget høj pris for det danske samfund i form af færre arbejdspladser, mindre udvikling og dermed færre skatteindtægter. Så spørgsmålet er, om man kunne gøre det via andre initiativer, som ville virke bedre?

Jeg oplever i høj grad ejerledede/familieejede virksomheder som ryggraden i dansk erhvervsliv. Og de har større betydning for det danske samfund, end vi lige går og tror.


 

Se flere blogs



Profil

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem blogger om, hvordan man håndterer og løser komplekse konflikter om f.eks. acceptable løsninger i forbindelse med samarbejder eller virksomhedsoverdragelse.

Som ekspert i at løse komplekse konflikter for virksomheder har Jan Al-Erhayem bl.a. arbejdet 13 år som chefjurist m.m. hos A.P. Møller-Mærsk, inden han endte hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen, hvor han i dag er advokat og partner.

Jan er en hyppigt anvendt foredragsholder særligt om konfliktløsning, dealmaking og håndtering af psykopater.

Få Jans indlæg
som RSS-feed her