De 10 vigtigste trends, du skal kende i medicinalindustrien i 2019

Tove Holm-Larsen
BLOGS Af

1)     Markant stigning i nye medicintyper til sjældne sygdomme

De sidste 10 år har mange medicinalvirksomheder arbejdet ud fra en strategi om, at medicin mod sjældne sygdomme ville være den eneste sikre vej til en ordentlig pris på nye produkter. Disse produkter begynder nu for alvor at ramme markedet, og vi kommer derfor til at se en markant stigning i medicin mod sjældne sygdomme. Muligheden for genetisk diagnosticering vil yderligere forstærke denne effekt, da store sygdomme som brystkræft og sklerose, der hidtil har fungeret som en samlebetegnelse i mangel af bedre forståelse af sygdommen, vil blive brudt ned i mindre enheder.

2)     Mediciobrancen skal genopfinde sig selv

I slutningen af 2018 blev Medicobranchen (dem der producerer medicinsk udstyr) udsat for en massiv mediestorm om manglende kontrol af kvaliteten af deres produkter. Desværre var det en rimelig mediestorm. Ikke fordi Medicobranchen med storspillere som Coloplast og William Demant har forsøgt at snyde bevidst, men fordi vi har bygget et utroligt dårligt system op. Nogle gange overser man, at en beslutning er besynderlig og kontraproduktiv, fordi den har eksisteret længe. Og det faktum at godkendelse af medicinsk udstyr ikke ligger hos lægemiddelmyndighederne, men er udliciteret til private virksomheder, er og bliver en sær beslutning. Medicobranchen er nødt til at arbejde aktivt for en mere sikker og troværdig godkendelsesproces. Også selv om EU allerede er i gang med at stramme reglerne.

3)     Myndighederne ruster globalt op omkring digital sundhed

Myndighederne i hele verden ruster op omkring digital sundhed, som er sammensmeltningen af sundhed og digitale løsninger. Og nu begynder du at undre dig over, hvad den finere forskel er mellem et høreapparat (som er et medicoprodukt) og en fordøjelig sensor (som er digital sundhed), og det er fordi, forskellen er meget, meget lille – og vil blive endnu mindre, som teknologi og medicin smelter mere og mere sammen. I løbet af 2018 har både Canada, New Zealand, Australien, Israel og – Danmark udviklet strategier eller guidelines indenfor digital sundhed, og mon ikke det er en trend, der vil få følgeskab af resten af Vesten i 2019?  Det er i øvrigt på høje tid, for de første digitale medicin-produkter er allerede på markedet. De amerikanske myndigheder godkendte allerede i 2017 ’Abilify MyCite’, som er en skizofreni-behandling med en fordøjelig sensor, der kan afsløre, om patienten har indtaget medicinen.

4)     Kineserne kommer for alvor

Kina har i årevis været kendt for deres produktion af kopimedicin, men er nu for alvor ved at komme i gang med udvikling af ny medicin. Kina rykker især indenfor immunterapi, hvor man modificerer kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe fx kræft. Lige nu er der forsøg i gang med over 80 nye molekyler indenfor CAR-T immunterapi. Det overgås kun af USA. Til gengæld har Kina allerede overhalet USA i forhold til at give funding til nye biotech firmaer. Det er Hong Kong, man skal tage til, hvis man vil opstarte et ny biotech firma – og ikke Silicon Valley. 

5)     Patienterne forbliver i centrum

’Patientcentric’ har været et buzzword i 2018, men det vil blive endnu mere fremtrædende i 2019 i takt med, at personlig medicin vinder mere og mere frem. Et tydelig tegn herpå er FDAs fortsatte arbejde med at inkludere patienternes stemme i medicinudvikling bl.a. igennem exit interviews i slutningen af fase 3 studier.  

6)     Data, data og mere data – det er ikke til at stoppe

Og så er det selvfølgelig ikke muligt at komme uden om data i 2019. Ønsket om mere og bedre real-life data vil eksplodere i 2019 i takt med den intensiverede diskussion om, hvad ’klinisk merværdi’ egentlig er for en størrelse. Myndigheder gider ikke bruge vores skattepenge til at betale for medicin, der ikke virker i hverdagen. Betydningen af data fra apps, wearables etc vil kun stige. 

7)     Kunstig intelligens (AI) rykker langsomt, men sikkert

Kunstig intelligens fortsætter sin sejrsmarch ind i medicinalverden i 2019. I 2018 kom nyheden om, at AI var bedre til at diagnosticere hudkræft end erfarne dermatologer. I Finland har firmaet Aiforia udviklet en AI algoritme, som patologer selv kan ’oplære’ til at diagnosticere sygdomme på baggrund af mikroskoperinger. Og FDA godkendte i 2018 det første device, som via AI kan diagnosticere øjensygdomme som følge af diabetes. I slutningen af 2018 kom der dog også et studie, der demonstrerede, hvordan AI systemer kan hackes og dermed bevidst ændre diagnosticeringen af en patient. Det er ikke nogen let verden!  

8)     EU intensiverer krigen mod fake medicine

Køb af medicin på nettet er i markant stigning, og med det følger en øget risiko for at købe falsk medicin, der ikke er i de rigtige doser, eller som endnu værre indeholder direkte farlige ingredienser. De europæiske toldmyndigheder har fx fundet forfalsket medicin, som bestod af pulveriseret mursten og møbellak! EU er nu gået i krig med dette uvæsen og har sat en dato på februar 2019 for, at industrien skal sætte et unik serie-nummer på hver medicinpakning. Det er lovgivning, som alle synes giver mening, men som tidsmæssigt giver medicinalbranchen sved på panden.  

9)     Tech giganterne vandrer for alvor ind i sundhedssektoren

Techgiganter som Amazon og Google har i de senere år fået øjnene op for medicinalsektoren og er nu parate til for alvor at gå ind på scenen i 2019. Microsoft arbejder via ’Healthcare NExT’ på at understøtte medicinalverdens brug af AI,  mens Google med oprettelsen af Calico har kastet sig over aldersrelaterede sygdomme og drømmen om det evige liv. Amazon teamede i 2018 op med JPMorgan og Berkshire Hathaway for at kaste sig ind i den amerikanske medicinpris-diskussion. Det skal blive interessant at følge, om det vil lykkedes Calico at få produkter på markedet i 2019, og om Amazon vil disrupte den amerikanske medicinpris-struktur som lovet.

10)  Vi kommer til at diskutere medicinpriser som aldrig før…

Og når vi nu er ved medicinpriserne, så kommer vi til at diskutere dem igen i 2019…. og 2020… Kampen kommer især til at stå om ’klinisk merværdi’, for hvad betyder det egentligt? I Danmark er medicinrådet allerede kommet i modvind fra patientforeninger og industri pga relativt hårde vurdering af klinisk merværdi. Men der er nu også plads til forbedringer fra industriens side. I 2018 brugte medicinalbranchen ufattelige 24 Mia DKr på Tv-reklamer i USA. Og her kan vi godt få lidt røde ører over danske firmaer, for Novo er nummer 17 på listen over de medicinalfirmaer, som brugte mest på Tv-reklamer i USA, mens Lundbeck sammen med Otsuka tog en 11. plads. I alt steg Tv-reklame budgettet i USA fra 2017-2018 med 2 Mia DKr. Det kan sgu gøres bedre. De penge burde ligge i R&D budgetterne og ikke i marketing. Lad os derfor slutte med et stille håb for 2019: At medicinalbranchen vil tænke nyt i stedet for blot at satse på høje priser i USA. Nogle af de mest fantastiske innovationer, som virkelig har ændret vores liv positivt de sidste 100 år, er innovationer indenfor medicin. Lad os håbe, at branchen kan finde sin plads i forandringer, som hjælper mennesker med længere og sundere liv, i stedet for konstant at ende i diskussionen om pris og minimal klinisk merværdi.


 

Se flere blogs



Profil

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen giver den økonomisk interesserede læser overblik over medicinalsektoren. Hun peger på signifikante megatrends i en kompliceret branche med vital betydning for Danmark.

Tove Holm-Larsen er ph.d. i sundhedsøkonomi og adjungeret professor på Ghent Universitet i Belgien. Hun driver rådgivningsfirmaet Pharma Evidence, hvor hun rådgiver store danske og internationale virksomheder i forbindelse med bl.a. prisforhandlinger i det meste af verden.