Hvad har Nobelprisen med dansk biotek at gøre?

Tove Holm-Larsen
BLOGS Af

Nobelprisen i medicin gik i år til James P. Allison fra Texas University og Tasuku Honjo fra Kyoto University for deres opdagelser inden for kræftbehandling via immunterapi. Men hvad er det nu lige immunterapi er? Og har det nogen betydning i den virkelige verden? Det korte svar er ja. Med udråbstegn. 50% af alle forsøg med kræftmedicin bliver pt baseret på immunterapi. Dansk forskning er helt fremme i kapløbet om nye kræftbehandlinger baseret på immunterapi med biotekfirmaer som Y-mAbs, IO Biotech og Cytovac. Dansk Biotek holder møde om immunterapi i eftermiddag, hvor de dykker dybere ned i det kæmpe potentiale, som immunterapi har.

Hvad er det nu immunterapi kan?

Immunterapi repræsenterer en helt ny måde at tænke kræftbehandling på. Hidtil har kræftbehandling fokuseret på at bekæmpe kræftcellerne direkte ved hjælp af kemoterapi og strålebehandling. Med immunterapi er det istedet kroppens eget immunforsvar, som bliver aktiveret til at bekæmpe kræftcellerne. Immunforsvaret er lavet til at opsøge og destruere celler, som opfører sig underligt. Det er de såkaldte T-celler, som kan genkende overfladeproteinerne på fremmede virusser eller syge celler. Når T-cellerne møder et ’forkert’ overfladeprotein, kobler de sig på cellen og frigiver stoffer, som slår den ihjel. Det er denne helt almindelige immunforsvars-mekanisme, som kræftcellerne har lært at blokere. Og fordi mekanismen er blevet blokeret, så kan kræftsygdommen vokse i fred uden, at immunforsvaret reagerer. I immunterapi stimuleres immunforsvaret, enten ved at få det til at arbejde mere effektivt eller ved at fjerne kræftcellernes blokering. James P. Allison og Tasuku Honjos arbejde har været med til at kortlægge samspillet mellem immunforsvar og udvikling af kræft og dermed lagt grunden til de mange nye, spændende muligheder indenfor immunterapi-medicin.

Alle vil ind på kræftmarkedet

I 2004 godkendte de amerikanske sundhedsmyndigheder for første gang medicin baseret på immunterapi. Lægemidlet Erbitux blev godkendt til brug mod hoved-halskræft, mens Avastin blev godkendt til at bekæmpe tarmkræft. Siden har immunterapi gået sin sejrsgang verden over især inden for brystkræft, lymfekræft, leukæmi, modermærkekræft og lungekræft. Men der er stadig hårdt brug for bedre kræftmedicin. Kræft er fortsat den største dræber i Danmark, men lidt over 30 % af alle dødsfald. Og chancen for at være i live 5 år efter en kræftdiagnose er stadig, på trods af store fremskridt, kun ca. 62%. Det tal dækker dog over meget store overlevelsesforskelle indenfor de forskellige kræfttyper. Spiserørskræft giver således kun 13-17 % chance for overlevelse, mens modermærkekræft er helt oppe på 89-94%.

Bliver den næste blockbuster medicin indenfor immunterapi?

Immunterapi har et enormt potentiale indenfor kræftbehandling. Der er lige nu mere end 3500 kliniske forsøg i gang med immunterapi mod kræft. Langt det meste er i fase I eller II. Som tommelfingerregel er det kun 1 ud af 50 kliniske studier indenfor kræftmedicin, som reelt bliver til et produkt, der kommer på markedet. I Danmark er biotek-firmaet Y-mAbs i slutningen af fase II med deres midler mod hjernekræft og knoglekræft. IO Biotech er i fase I/II med deres middel mod lungekræft, og Cytovac er i fase IIb med et middel mod aggressiv hjernekræft.

Hvis du vil høre mere om, hvor langt Danmark er i kapløbet om bedre immunterapi, så holder Dansk Biotek møde i eftermiddag i Hørsholm.


 

Se flere blogs



Profil

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen giver den økonomisk interesserede læser overblik over medicinalsektoren. Hun peger på signifikante megatrends i en kompliceret branche med vital betydning for Danmark.

Tove Holm-Larsen er ph.d. i sundhedsøkonomi og adjungeret professor på Ghent Universitet i Belgien. Hun driver rådgivningsfirmaet Pharma Evidence, hvor hun rådgiver store danske og internationale virksomheder i forbindelse med bl.a. prisforhandlinger i det meste af verden.